Det siger trænere altid – men hvad mener de?

V i ryttere bruger rigtig meget tid sammen med vores trænere. Vi betaler dem i dyre domme for at rette på os, så vi kan blive den bedste udgave af os selv sammen med hesten. Men mener de kære trænere mon altid, hvad de siger? Og hvad mener de egentlig? Jo flere timer vi bruger med dem, jo mere lærer vi at forstå, hvad de i virkeligheden prøver at fortælle os. Der er talemåder som går igen og igen, og vi har sat os for at “oversætte”, hvad de egentlig betyder.

“Prøv lige igen!”

Du har lige gennemført en “ordre”, som du synes gik rigtig fint. Selvom din træner ikke siger, det var dårligt, ved du udemærket godt, at det kan du godt gøre bedre.

“Hvor meget har du redet siden sidst?”

Bedre forstået som: “Det du laver lige nu, er helt tosset!”

Annonce

“Godt.. Fint… Ja! SÅDAN!”

Du har virkelig styr på det her og din træner er glad – rigtig glad.

“Lad os lige tage en skridtpause”

Du føler dig egentlig fit nok til at forsætte, men din træner har muligvis lidt ondt i halsen af at råbe så højt. Og hvis forholdet til din underviser er rigtig godt, har du helt sikkert også prøvet at en undervisningsgang er blevet til en “sladre-time”.

“Kan du høre mig?”

Er det bevidst, at du rider nede i den anden ende af banen? Prøver du at undgå mig? Og ja.. Det gør du nok.

“Nej, jeg sagde højre volte”

Hvor svært kan det være? Nu er det tredje gang, du rider den forkerte vej

“Ret dig op!” 

… Ellers finder jeg sportstapen frem! Sportstape kan jo som bekendt bruges til mange ting; blandt andet at holde kropsholdningen flot og rank, hvis rytteren har tendens til at falde sammen. Og det er ikke sådan lige til at få af igen. Prøv du at muge 12 hestebokse klistret ind i sportstape.

“Ej, slap nu af, der skete ikke noget. Bliv lige liggende en gang”

Det styrt dér – det så slemt ud. Bare der nu ikke er sket noget!

Annonce

“Må jeg låne dit skridttæppe?”

Du kunne godt lige have sagt, at vi skulle være i en mega kold ridehal i dag.

“Har du set der er stævne i næste weekend?”

Du ved, at når du hører den sætning, har du gjort det godt her på det sidste. Optur!

Artiklen er oprindeligt bragt i december 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce