Ny forskning: Derfor kan halthedstesten snyde dig
Læs mere →
Vi har altid sagt det selv, og du har hørt det fra din første underviser: Der skal kunne være to fingre under næseremmen. Det er formentlig det mest gentagne udstyrsråd i dansk ridning. Men da forskere gik på jagt efter, hvor reglen kommer fra, fandt de ingen måling, intet forsøg og ingen ophavsmand. Til gengæld fandt de en britisk børnebog fra 1956. I dag måler FEI med en kile i stedet, og det siger noget om, hvor lidt vi egentlig har vidst.
To-finger-tjekket er blevet en refleks. Man spænder næseremmen, stikker to fingre ind under den oppe på næseryggen, mærker efter og går videre til gjorden. Vanen er god, fordi den overhovedet får os til at tjekke. Problemet er, at den aldrig har været et mål. Den har været et skøn, som vi har behandlet som et facit.
Da forskere fra University of Limerick i 2017 gennemgik litteraturen om næseremme, ledte de efter oprindelsen til to-finger-reglen. De fandt den ikke. Rådet dukker op i ridelærebøger fra 1956 og frem, første gang i en britisk håndbog for Pony Club Children, men uden nogen henvisning til en undersøgelse eller en måling. Formuleringen er altså ældre end det meste af den forskning, vi i dag bruger til at vurdere hestevelfærd, og den er aldrig blevet efterprøvet, før den blev standard.
Samme forskergruppe målte næseremmen på 750 stævneheste. Hos 44 procent var der slet ikke plads til at få måleredskabet ind under remmen overhovedet. Det er ikke et argument imod to-finger-reglen. Det er et argument for, at rigtig mange af os tror, vi overholder den.
Den britiske forsker Russell MacKechnie-Guire har stået bag arbejdet med at finde et alternativ. Hans indvending mod to fingre er ikke, at målet er forkert, men at det ikke kan gentages. Fingre har vidt forskellig størrelse, og der har aldrig været enighed om, hvor på hovedet man skal måle, eller om de to fingre skal ligge ved siden af hinanden eller oven på hinanden.
Som han selv har forklaret det: Metoden er upræcis, fordi den, der tjekker, har forskellig fingerstørrelse, og fordi der ikke var enighed om, hvor målingen skulle tages.
To fingre fladt ved siden af hinanden og to fingre stablet er ikke det samme mål. Den forskel har i årevis afgjort, om en hest blev godkendt eller bedt om at løsne remmen.
Siden 1. maj 2025 har FEI kontrolleret næseremmens stramhed med et standardiseret måleredskab ved alle internationale stævner og i alle discipliner. Redskabet er en kile på 1,7 centimeter i højden, 3 centimeter i bredden og 11,5 centimeter i længden. Den skal kunne føres ind under næseremmen over næsebenet og trækkes igennem oppefra og ned.
Reglen gælder både øvre og nedre næserem og alle typer næseremme. Bliver den fundet for stram før start, skal rytteren løsne den, og så er sagen ude af verden. Bliver den målt for stram efter ridtet, koster det elimination og et gult kort. Ifølge FEI blev redskabet testet over 600 gange ved internationale stævner i Europa og USA, før det blev endeligt udformet.
Det afgørende er ikke tallet i sig selv. Det er, at to forskellige stewards nu når frem til samme resultat på samme hest.
Dansk Ride Forbund gik den vej allerede fra 1. januar 2018, hvor der kom en generel regel om, at der skal være plads til en måleenhed mellem næseremmen og hestens næseryg. Reglen gælder alle discipliner, og officials kontrollerer ved stævner, hvis de har mistanke om, at en næserem er for stram. Er den det, bliver rytteren bedt om at løsne, hvorefter ekvipagen kan starte.
Målene er siden justeret i reglementerne, og de er ikke ens i alle discipliner. Skal du bruge et præcist tal, så slå det op i den aktuelle udgave af Fælles Bestemmelser og dit eget disciplinreglement frem for at stole på, hvad der blev sagt ved sidste stævne.
Du skal ikke købe en målekile for at ride en tur i skoven. Men der er tre ting, der gør dit eget tjek mere værd:
1. Mål altid samme sted. Oppe på næseryggen, over næsebenet, ikke ude på siden. Det er dér, både Dansk Ride Forbund og FEI måler, og det er dér, remmen strammer mest. 2. Læg fingrene fladt ved siden af hinanden. To fingre lodret oven på hinanden er et markant løsere krav end to fingre fladt. Vælg én måde, og hold fast i den, så du sammenligner med dig selv over tid.
Og så er der den ærlige del: Hvis din næserem skal være så stram, at der ikke er plads til noget som helst, for at hesten holder munden lukket, er stramheden ikke løsningen på problemet. Den er symptomet.
Det er sjældent, vi får lov at se et helt almindeligt råd blive efterprøvet, og det er underligt befriende at opdage, at svaret er “det ved vi faktisk ikke”. To-finger-reglen har gjort meget godt. Den har fået os til at tjekke. Nu ved vi bare, at den aldrig var et mål, men en vane, og at vanen godt tåler et eftersyn, næste gang du står med hovedtøjet i hånden.
Der skal være plads til en måleenhed mellem næseremmen og hestens næseryg. Kravet har været gældende siden 1. januar 2018 og gælder alle discipliner, men det præcise mål er justeret undervejs og er ikke ens i alle reglementer. Slå tallet op i den aktuelle udgave af Fælles Bestemmelser og i dit eget disciplinreglement.
Oppe på næseryggen, over næsebenet, ikke ude på siden. Både Dansk Ride Forbund og FEI måler dér, fordi det er stedet, hvor remmen ligger fladt mod knoglen og strammer mest.
Nej. Den er bare ikke et præcist mål. Fingre har forskellig størrelse, og to fingre fladt ved siden af hinanden giver et andet resultat end to fingre stablet oven på hinanden. Brug den som din faste hjemmevane, mål altid samme sted og på samme måde, og vær klar over, at et stævnetjek måler anderledes end du gør.
Bliver den målt for stram før start, skal rytteren løsne den, og så kan ekvipagen ride. Bliver den målt for stram efter ridtet, medfører det elimination og et gult kort.