Annonce

Top-dressurrytter sanktioneret: Nervemedicin sporet i hestens blod

Den amerikanske top-dressurrytter og træner, Taylor Rowsey, har modtaget en såkaldt administrativ sanktion, efter der er fundet spor af nervemedicin hos hesten Demetrios.

Den niårige vallak Demetrios blev tilbage i november ved et CDI1* stævne i Therman i Californien testet positiv for det forbudte stof gabapentin. Den 33-årige rytter Taylor Rowsey blev dengang “anmeldt” til FEI, som nu har ført til en sanktion af rytteren.

Til dagligt har rytter Taylor Rowsey base i San Diego i Californien og driver Taylored Dressage. Tilbage i midten af november 2020 deltog hun ved CDI1* lille tur for første gang på Demetrios. Hesten blev efterfølgende diskvalificeret, da der blev fundet gabapentin i blodet. Medicinen er normalt brugt til at afhjælpe nervesmerter og forebygge epileptiske anfald hos mennesker.

Også den tyske rytter Carina Scholz modtog en sanktion, efter der blev fundet acetylpromazin hos den 14årige vallak Tarantino ved World Cup i Zakrzow i Polen tilbage i midten af oktober 2020.

Acetylpromazin blev typisk brugt tilbage i 1950erne som et antipsykotisk stof til mennesker, men er i dag næsten kun anvendt hos dyr som beroligende middel – men altså ikke lovligt ved stævner.

Som en del af sanktionerne er rytterne noteret på en liste, der ligger offentligt tilgængeligt på FEIs hjemmeside. For at blive taget af denne liste skal rytterne betale den bøde, de har modtaget af FEI.

Det er uvist, hvad årsagen er til, at netop disse midler blev benyttet på hestene. Om der er yderligere konsekvenser for rytterne vides endnu ikke, men her på redaktionen følger vi selvfølgelig sagen tæt.

Du kan se listen her.

Annonce

Seneste artikler

Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen

Læs mere →

Et år med DRF’s nye dressurbedømmelse: Hvad har ændret sig?

Læs mere →

Jagtsæsonen åbner 1. september: sådan rider du trygt i skoven

Læs mere →

Den gode skridttur er undervurderet

Læs mere →

Efter sommerens mange ture: Er din hest blevet mere modig?

Læs mere →

Mister hesten i løsdrift bevægelse, når efteråret kommer?

Læs mere →

Den første efterårsdag i stalden: 10 ting hestemennesker ved er på vej

Læs mere →

Tre nye pony-mestre kåret ved Agria DRF Mesterskaberne

Læs mere →

Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk