Tre myter der kan begrænse os som ryttere

Myter spænder nemt ben for vores selvværd – også som ryttere. Ønsker du at få mere selvtillid og blive den bedste rytter du kan, er der flere overbevisninger at justere på. Lad os begynde med at aflive tre af de mest almindelige myter om den stærke og selvsikre rytter, der uden problemer mestrer ridning og selvsikkerheden i alle situationer.

Hvad betyder ordet myte?
I dag bruger vi især ordet myte som synonym for en falsk forestilling. »Det er en myte, at …«, hører vi ofte politikere sige. Denne nye betydning stammer fra en senere tids bedømmelse af fænomenet.
En myte i klassisk betydning er en fortælletype, hvis egenart beror på en billedlig fremstilling af verdens, gudernes og menneskenes tilblivelse, orden og undergang. Læren om en samlet kreds af myter, der foreligger inden for en bestemt kult(ur), kaldes for en mytologi.
Kilde: Litteraturensveje.systime.dk
Annonce

Myte 1: Den dygtige rytter er et naturtalent

Ud af de mange myter om ryttere er der specielt en vissen kliché, som vi sammen kan mane i jorden lige nu. Jo, nogle mennesker er begunstiget af at have nemmere ved at lære nye ting. Det gælder også ryttere. Men i langt de fleste tilfælde er talentet en mindre del af pakken. Sådan er det indenfor alt sport og sådan er det, også når vi taler om ridning.

Succes opnås ved træning. Man siger, at 10% er talent, resten er hårdt arbejde – teknisk, fysisk og mentalt. Hvilket jo er fantastisk opmuntrende, for det betyder, at uanset dit udgangspunkt, har du strålende mulighed for at komme derhen med din ridning hvor du ønsker at være, hvis du er aktiv og vedholdende.

Læs også: Jalousi i ridesporten er et tegn på 3 ting – og det kan vi lære af følelsen

Myte 2: Den dygtige rytter kan nøjes med at træne minimalt

– Tværtimod.

Det er lige præcis rigelige mængder træning og mental forberedelse, der gør, at din præstation sidder lige i skabet når det virkelig gælder. Eller, at du oplever de små men vigtige sejre på din rejse mod målet. Uanset at man som rytter befinder sig på højeste niveau, skal der stadig trænes og rides. Hver dag. Mange timer.

“Når vi ser topryttere ride virker det legende let. men vi ved jo godt, at der ligger tusindvis af træningstimer bag”

Nu kan det godt være, at din personlige ”top præstation” handler om noget andet end Internationale World Cup stævner, f.eks., at kunne ride en tur i skoven alene eller med andre. Eller at starte små klubstævner, at føle sig sikker på hesteryg, at køre med trailer eller noget helt fjerde. Det er kun dig selv som rytter, som afgør hvad du vil med din ridning. Og det er helt suverænt dig, som sætter succeskriteriet.

Uanset hvad dit mål er, så kommer resultaterne ikke af sig selv

Når du har besluttet dig for, hvad du gerne vil opnå som rytter med din hest og ridningen og har opsat dine egne succeskriterier, skal der arbejdes aktivt for sagen.

Når inspiration ikke er nok

Der findes inspiration i rigelige mængder på internettet i fagbøger og hestemagasiner, blogs og ikke mindst ved diverse hestesports arrangementer, kurser osv. Og jeg har stor respekt for, at du søger viden og lader dig inspirere for at lære at ride bedre, få større selvtillid og udvikle både dig og din hest.

Inspiration og ny faglig viden er bare ikke nok, hvis ikke du også afprøver det, du lærer. Vil du kunne levere det bedste resultat for dig, er sandheden, at du er nødt til at investere tid, kræfter og vedholdenhed på at ride og træne, hvis du vil rykke dig i den rigtige retning.

Det nytter desværre ikke ”kun” at læse artikler, se videoer, tale om det, drømme og købe tonsvis af udstyr. Der skal rides. Et godt råd er, at betragte ridningen og dit mindset som muskler, du specifikt skal træne og forfine. Kompetencer du aktivt beslutter dig for at blive bedre til.

Ligesom hvis vi ønsker at tabe os. Så længe vi blot nøjes med at læse slankebøger, sundhedsblogs og se træningsvideoer, ja så kræver det ikke megen indsigt for at kunne gennemskue, at der skal ske noget andet for, at det skal virke.

Første skridt er, at ændre din tankegang fra: At det ville være rart at kunne –  Til: Det vil jeg kunne.

Læs også: Gør en ting af gangen og nå dit mål

Prøv ikke at sammenligne dig selv med andre, når du er til stævne
Adrenalinen kan være en ven, fordi den giver det sidste løft mod en rigtig god præstation, samt glæde og positive forventninger. Foto: Arkiv.

Myte 3: Den erfarne rytter er ikke nervøs

Jo, selv den dygtigste og mest erfarne rytter kan være nervøse før en vigtig præstation. Mange lærer at håndtere nervøsiteten og kan udnytte den positivt, de surfer på adrenalinen, så deres ridning får et ekstra kick, det hele flyder og alting fungerer helt perfekt. Den der fede følelse når man er i ”flow” og et med sin hest og kan lukke alt andet ude.

“Man kan opleve nervøsiteten som både ven og fjende”

Adrenalinen kan være en ven, fordi den giver det sidste løft mod en rigtig god præstation, samt glæde og positive forventninger. Men også en fjende, fordi nervøsiteten af og til overtager og styrer ens krop og tanker.

Præcis derfor arbejder mange i sportens verden med både meditative øvelser og vejrtrækningsøvelser. Du kan gøre det samme. Begynd let og enkelt med vejrtrækningsøvelser og træn dit fokus. Lad positiv tænkning indgå i din hverdag. Fokuser på de gode oplevelser. Luk øjnene og tænk de gange igennem, hvor du har haft en god oplevelse og det hele bare sad lige i ”skabet”, som du ønsker dig.

Mærk efter hvordan det var og læg mærke til din tilstand. Kommer du til at smile under de positive tanker? Hold fast i den følelse. Accepter at du er nervøs. Sig til dig selv, at det er okay at være nervøs i den givne situation. Sig også til dig selv, at du er velforberedt, og du vil gøre dit bedste i forhold til de mål, du har sat dig

Husk, at det er vigtigt, at målene er opnåelige og mulige på det tekniske og mentale niveau du og din hest er lige nu. Så kan man altid udvikle, udvide og sætte nye mål når I er klar til det. Men tag ét lille skridt af gangen, så bevæger du dig støt og roligt mod succes.

Denne strategi kan naturligvis også bruges i andre områder af dit liv og gælder ikke kun i dit liv som rytter og samværet med hestene.

Jeg håber, du har fået lyst til at forfølge dine mål og træne vedholdende og aktivt for at komme dem nærmere. Jeg lover dig, at dit liv bliver både rigere,  mere spændende, tilfredsstillende og interessant.

Om Rytterfokus.dk

Artiklen her er bragt i samarbejde med Pia Bjerre/Rytterfokus.dk, der tilbyder rådgivning, coaching, kurser, workshops og foredrag. Alt sammen med henblik på at få dig fremad og opnå lige præcis dét, du ønsker og brænder for inden for hestesporten. Den originale artikel findes på Rytterfokus.dk.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce