Annonce
Der er især fire halsstillinger, som påvirker hestens bevægelse i negativ retning. Foto: Arkiv

Undgå disse halsstillinger, hvis du vil sikre din hest optimal bevægelse

For at hesten kan bevæge sig effektivt og med et godt flow skal den have lov til at placere hoved og hals, så den frit kan bevare takt, balance og harmoni. Der er fire halsstillinger, som du skal undgå, hvis du gerne vil opnå netop det.

At placere hoved og hals i den rette position kan være en udfordring, men det er ifølge ekspert i biomekanik Gillian Higgins helt afgørende for at hesten kan bruge sin krop korrekt.

Der er flere fordele ved at ride hesten i lang og dyb stilling. Foto: Arkiv

Lang og dyb optimalt til opbygning af hesten

Det er naturligt for hesten at holde hovedet lavt, og der er ifølge Gillian Higgins en række fysiologiske fordele ved det uanset om vi ser på hesten når den græsser, slapper af eller rides.

  • Ryggen hæves
  • Hvirvellegemerne placeres korrekt
  • Overlinjens muskulatur udvikles, smidiggøres og afspændes
  • De lange rygmuskler kan slappe af, så ryggen kan svinge og blive smidig
  • Bugmusklerne udvikles
  • Rygmarven og nerverne kan passere uhindret gennem rygmarvskanalen og mellem hvirvlerne

Formålet med uddannelsen af hesten er udover generel sundhed og trivsel at opbygge den muskulatur, der skal til for at præstere. Det er ifølge Gillian Higgins noget, der tager tid og noget der kun kan opnås ved korrekt træning. Når vi taler halsmuskler, så udvikles de kun korrekt, hvis hesten opmuntres til at bruge bagparten. Og det gør den ikke bare ved, at man korter tøjlerne.

Arbejdet bør ifølge Gillian Higgins i begynderfasen foregå i den lange og dybe holdning indtil muskulaturen gradvist bliver stærkere og tillader mere samling. Med andre ord skal hesten modnes både fysisk og mentalt før den er klar til de mere samlede øvelser.

Læs også: 3 udbredte misforståelser inden for dressur

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Halsstillinger som begrænser og skader god bevægelse

Hvis hovedets og halsens stilling begrænses, kan ryg- og bugmuskulaturen ikke aktiveres korrekt. Resultatet bliver en svajet ryg og begrænsede bevægelser. Det er især de følgende halsstillinger, som skal undgås.

Hyperfleksion har en række skadelige effekter på hesten. Foto: Arkiv

Dyb og rund hals

I ekstrem form er dette kendt som rollkur eller hyperfleksion. Denne halsstilling kan medføre overbelastning og svaj i lændeområdet. Herudover hæmmes bevægelsen fordi tyngden flyttes fremad. Det forhindrer at hesten kan træde ind under sig og samle sig anatomisk korrekt.

I denne stilling udsættes nakkebåndene, halsens øverste del, rygmusklerne og bindevævet for et enormt stræk. Der kan opstå skader på hvirvlerne, og der er risiko for at hesten får blokeret luftvejene. Herudover kan hesten få smerter i munden, underkæben og nakkeområdet. Sidst, men ikke mindst, så begrænses hestens synsfelt betragteligt i denne stilling.

Overbøjning opstår ofte ved et forsøg på samling uden fokus på afskub. Foto: Arkiv

Overbøjet hals

Denne stilling er ikke helt så ekstrem som rollkur. Ofte er det en form som opstår i et forsøg på at opnå en slags samling, dog uden at fokusere på afskub og at få hesten til at strække sig frem mod biddet. Hvis hesten generelt rides i denne form vil det have samme konsekvenser som beskrevet ovenfor og kan forhindre god bevægelse.

Anden og tredje halshvirvel er det svageste sted i hestens hals. Derfor er det uhensigtsmæssigt at lægge for meget pres her. Foto: Arkiv
Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Knæk i nakken

Denne form kendetegnes ved, at hestens anden eller tredje halshvirvel er det højeste punkt i stedet for i nakken. Området omkring anden og tredje halshvirvel er det svageste sted i hestens hals. Ridning i denne stilling påvirker ryggens ledbånd og hele rygkæden. Derigennem skabes der en ubalance, som forhindrer hesten i at gå til biddet og bevæge sig korrekt.

Læs også: 3 bomøvelser, der hæver din dressur til et nyt niveau

Denne stilling kan starte en ond spiral. Foto: Arkiv

Høj og lang

Der er god grund til at holde øje med halsens undermuskulatur. Overudviklede muskler i dette område er nemlig et tegn på forkert træning. Stillingen hvor hesten holder hovedet højt forhindrer bøjning til siden og medfører ifølge Gillian Higgins en ond spiral med dårlige gangarter, modstand, manglende koncentration, forkert muskeludvikling, stress og spændinger.

KILDER

“Hestens biomekanik” af Gillian Higgins

Annonce

Seneste artikler

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk