Bliv medejer af en travhest: sådan virker Share A Horse
Læs mere →
Onsdag den 26. august ruller de første transporter ind ad indkørslen på Bogensøvej i Martofte, og fem dage senere kender dansk springsport årets bedste unge heste. Finalen i Dansk Ride Forbunds championat for unge springheste ligger i uge 35 hos Stutteri Ask, og for en opdrætter er det sæsonens vigtigste weekend: her får de heste, man selv har set tage de første skridt på folden, karakterer for teknik, kapacitet, ridelighed og springgalop foran dommere, kolleger og et publikum, der ved præcis, hvad de kigger på.
Stutteri Ask og Blue Hors i Martofte på Hindsholm lægger bane til, når DRF’s championatsfinaler i spring afvikles fra onsdag den 26. til søndag den 30. august. Stævnet hedder officielt CATAGO og DRF Championatsfinaler samt Agria DRF mesterskab, og ud over ungheste-årgangene rummer det også ungdomsmesterskaberne for U18 og U21. Det giver en weekend, hvor bandet er fyldt med opdrættere det meste af dagen og med ungdomsryttere og deres familier i de sene klasser.
Springchampionatet dækker fire årgange: 4-års, 5-års, 6-års og en samlet klasse for 7- og 8-års heste. Efter propositionerne i DRF Go begynder ugen onsdag med banetræning for de 4-årige i lav højde, forbeholdt de kvalificerede heste og uden sløjfer. Derfra kører kvalifikationerne torsdag og fredag, mens finalerne ligger lørdag og søndag.
Højderne stiger med årgangene. De 4-årige springer omkring 90 cm, de 5-årige i 115 til 120 cm, de 6-årige i 125 til 130 cm, og de ældste heste i 135 til 140 cm. Det er ikke voldsomme mål efter international målestok, og det er heller ikke meningen. Højden skal være nok til at vise, hvad hesten kan, uden at koste noget på kontoen.
Kvalifikationerne til DRF’s championat for unge heste afvikles ved C- og B-stævner landet over gennem hele sæsonen. Det betyder, at feltet i Martofte ikke er sammensat af en lukket elite fra nogle få store anlæg. Det er heste, der har samlet point op i Vestjylland, på Sjælland og på Fyn, redet af både professionelle beridere og dygtige amatører. Efter anden kvalifikation går de 20 heste med flest samlede point videre til finalen, og står flere heste lige med nummer 20, kommer de med.
Det er en af grundene til, at et unghestechampionat er sjovere at se på end mange større stævner. Man ved reelt ikke på forhånd, hvem der dukker op.
I springchampionatets klasser gives der karakterer for fire ting: teknik, kapacitet, ridelighed og springgalop. Dommerne bedømmer altså hesten, ikke rytterens præstation, og det ændrer måden, man skal se med på.
Springteknikken vurderes fra afsættet til landingen. Ifølge Dansk Ride Forbund ser dommerne blandt andet efter, at hesten hvælver halsen og strækker frem og ned fra manken, at ryggen hvælver sig, og at springkurven er korrekt. Benvinklingen skal være ensartet på både forben og bagben, bagparten skal gribe ind under sig, bagbenene skal lukke, og afspringet skal være hurtigt.
Kapacitet handler om noget andet: talent og potentiale. Her kigger dommerne også på, om hesten er forsigtig, og om den lærer af sine fejl. En hest, der rammer en stang tidligt på banen og derefter tydeligt tager sig sammen, siger noget om fremtiden. En hest, der bliver ved med at ramme det samme, siger noget andet.
Springgalop er den karakter, de fleste tilskuere overser, og den er nem at træne øjet på. Se på galoppen mellem springene i stedet for på selve springene. Er den rummelig, elastisk og til at regulere, uden at rytteren skal arbejde hårdt for det? Bliver den fladere hen mod slutningen af banen? Springgaloppen er ofte det, der afgør, om en 5-års hest kan bære sin egen krop rundt i en 1,45-bane fem år senere.
Ridelighed er den mest jordnære af de fire karakterer. Den handler om, hvor let hesten er at have med at gøre: om den venter på hjælperne, om den lader sig rette op efter en skæv vending, om den bliver i sit tempo hele vejen rundt.
4-års klassen bliver oftest misforstået af tilskuere. Meningen er ikke at finde det færdige produkt. En enkelt tøvende landing eller en genert reaktion på publikum er ikke et problem. Det er en hest, der er 4 år, og som formentlig har været under sadel i under et år.
Det, der er værd at bemærke i den klasse, er balancen: kommer hesten roligt til springene, og holder den formen efter det femte spring? De 4-årige, der klarer sig godt i Martofte, er sjældent dem, der springer højest. Det er dem, der virker mindst forpustede til sidst.
For opdrætterne er weekenden også en afstamningsmesse. Hvem har lavet hvad, læses igennem på parkeringspladsen, og et par gode karakterer til to helsøskende kan flytte en hingsts bookingtal for næste sæson. Det er her, dansk springavl får sin årlige temperaturmåling, uden at nogen behøver at kalde det det.
Hvis du selv har en hoppe med springblod og overvejer springafstamning frem for dressur til næste bedækning, er der ikke meget bedre research end nogle timer i Martofte med en kop kaffe og et katalog.
Det bedste ved en unghestefinale er, at man ikke ser resultatet: man ser begyndelsen på noget. De heste, der springer omkring 120 cm i Martofte i uge 35, er de samme, der om fire eller fem år måske står klar i en Nations Cup med dansk flag på dækkenet. Ingen ved endnu hvilke. Det er hele pointen.
Springchampionatet har fire årgange: 4-års, 5-års, 6-års og en samlet klasse for 7- og 8-års heste. Dressurchampionatet har til sammenligning årgangene 4-, 5-, 6- og 7-års, og dets finale ligger et andet sted og på et andet tidspunkt af året.
Kvalifikationerne afvikles ved C- og B-stævner landet over gennem sæsonen. Ved selve finalestævnet rides der to kvalifikationsrunder, og de 20 heste med flest samlede point går videre til finalen. Står flere heste lige med nummer 20, går de også videre.
Der gives karakterer for teknik, kapacitet, ridelighed og springgalop. Teknikken bedømmes fra afsæt til landing og omfatter blandt andet halsens hvælving og strækning fra manken, ryggens hvælving, springkurven og benvinklingen på både forben og bagben. Kapacitet dækker talent og potentiale, herunder om hesten er forsigtig og lærer af sine fejl.