Ups: 13 uheldige ting, der kan ske i stalden

Der kan ske mange spændende ting, når man er i stalden. Alt lige fra staldarbejde og ridning kan gå som smurt. Men det er ikke altid en realitet. Her kommer vi med 13 uheldige ting, der kan ske i stalden – som vi tror, er sket for rigtig mange hestemennesker. Hvor uheldig er du i stalden? Og hvor mange af disse ting, har du været uheldig nok til at prøve?

Læs også: Hesteejerens 6 mislykkede forsøg på at skynde sig i stalden

Annonce

1. Den beskidte mødding

Det er de færreste, der har lyst til at tage en tur i en mødding. Men nogle gange sker det altså alligevel. Når trillebøren er fyldt og møddingen er lidt ujævn at gå på, så sker det desværre nogle gange, at man falder ned i den. Nogle gange er det hele kroppen, der lander i møddingen, andre gange falder man måske kun på knæ. Det kan se rigtigt sjovt ud, for dem der kigger på – men det kan også være lidt træls at gå rundt og lugte af mødding resten af dagen.

2. Den stædige klat i hoven

Når man renser hove, kan man risikere, at der er en lidt stædig, hård mudderklat, som bare ikke vil væk. Som reaktion, lægger man bare nogle ekstra kræfter i og vupsi – så får man hele mudderklatten i hovedet.

3. Ups, så var du på jorden igen

De fleste ryttere har prøvet at falde af hesten, og det er bestemt ikke sjovt. Men nogle gange slår man sig heldigvis ikke, men er bare landet på jorden igen på grund af en eller anden lidt ‘fjollet’ ting. Det kan for eksempel være, at du er faldet af, fordi hesten pludselig ryster sig, eller at du hopper lidt for langt hen, når du skal stige op uden sadel.

Læs også: Av, av, av: 5 fald fra hest, som alle ryttere har prøvet

4. En hest over tæerne

Når man bare lige skal hurtigt ud til hesten i sine normale sko, og selvom man ikke er blevet trådt over tæerne i 2 år, så er det altså i dag, at det uheldige sker, og din hest på 600 kg. sætter hoven ovenpå dine tæer.

5. Det fine tøj i stalden

Vi ved godt alle sammen, at det er en dårlig idé at have sit pæne tøj på i stalden. Men, derfor sker det altså alligevel, at vi forsøger. For eksempel når du egentlig er på vej til familiefødselsdag, men så lige vil tage et smut forbi hesten på vejen og give en gulerod. Men det er altså ofte her, at hesten så lige når at give dig et kys på din fine hvide kjole.

6. Gummistøvlen i mudderet

Når det er muddersæson, har man tit nogle gode gummistøvler på, når man begiver sig ud på folden. Men problemet er bare, når ens gummistøvle så ender med at sidde fast i mudderet… Så står du pludselig der og balancerer med et ben på jorden, en gummistøvle i mudderet, en fod med sok på (som bare ikke skal ramme mudderet), imens din hest kommer over og er max klar til at få sin godbid.

Annonce

7. De mange farlige redskaber

Når man skal lave sit staldarbejde, kan der også ske mange uheldige episoder. Det kan for eksempel være, når du skal sætte springbanen op og taber bommene ned over dine egne fødder, eller hvis du er så uheldig at træde på en rive, der vender den forkerte vej.

Læs også: 4 typer smerte, kun hestemennesker forstår

8. Støv, skidt og edderkopper

Nogle gange kan man have brug for at finde en gammel dims frem fra gemmerne i stalden. Det kan for eksempel være det gamle underlag, du havde lagt på toppen af skabet, som du en dag skal tage ned. Lige i det sekund, du begynder at hive underlaget ned, sker det uheldige: et års støv, skidt og måske edderkopper ryger direkte ned i dit ansigt…

9. Den væltende trillebør

Mange hesteejere går hver dag folden rundt og samler alle de klatter op, der er landet. Dette kan lede til en trillebør, der står på folden imens du render rundt og samler op. Vi forestiller os, at der må være flere heste, der engang imellem går over og puffer til trillebøren – og engang imellem vælter den altså. Så er hestepærerne altså nede på jorden igen, og du må samle dem op – igen.

Eller – måske er det ikke altid hesten, der er skyld i, at trillebøren vælter. Nogle gange kan man godt komme til at se lidt for optimistisk på trillebøren og derfor fylde den aaalt for meget. Og så kan det altså være svært at holde balancen, og trillebøren vælter – med al indholdet…

Læs også: Her bør du fjerne klatter på folden

10. Strå i øjet

Vejret har en stor indflydelse på det daglige staldarbejde, og vinden kan for eksempel give udfordringer, når det kommer til at ordne grovfoderet. Når vinden suser alt imens du prøver at fylde hønettet op, sker det altså nogle gange, at en af de der bittesmå stykker hø/halm/wrap blæser direkte ind i dit øje, og du bliver midlertidigt blind på det ene øje. Så er det bare om at blinke, og få strået fjeren så hurtigt som muligt.

11. Vandslangen

Vi er sikre på, at næsten alle hestemennesker har gjort dette: glemme at slukke for vandet. Der er mange ting, der skal ordnes i stalden, og man prøver tit at gøre flere ting på samme tid, for eksempel både at fylde vandkar på folden + ordne boksen. Problemet er bare, at man kan komme til at glemme at slukke for vandet igen, og vandet løber over, og der bliver plaskvådt ude på folden.

12. Forsøget på at tage dækken af eller på ude på folden

Dette er endnu et eksempel på en ting, vi godt ved, at vi nok ikke bør gøre – men nogle gange gør vi det alligevel. Vi går ud på folden med et dækken i hånden og håber, at hesten vil stå stille i de to minutter, det tager at putte dækkenet på. Men det er altså ikke altid, at hesten er klar på at stå stille i de to minutter. Så når dækkenet er halvt på, begynder hesten pludselig at løbe afsted, hvor dækkenet naturligvis ryger af (måske med lidt skrammer). Derfor (hvis du skal gøre dette) kan det være en rigtig god idé altid at have en masse lækre godbidder med ud, så hesten formegentlig bliver hos dig og ikke løber væk med et dækken dinglende.

13. Hegnet

Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om hegnet, når det kommer til at være uheldig i stalden. Vi tror nemlig, at de fleste hestemennesker har været så uheldige at få stød af hegnet. Om det end er fordi du bakser med to led i den ene hånd, med hesten i den anden og får et rap over nallerne, eller om du forsøger at kravle gennem hegnet og alligevel rammer op i den øverste tråd med ryggen. En ting er sikkert: det er altid virkelig uheldigt og ubehageligt!

Vi håber selvfølgelig at du, for det meste ikke er så uheldig i stalden, men hvis du er, så bare rolig – du er bestemt ikke alene.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce