Kært barn har mange navne, og I kender sikkert alle staldens Klappe-Karin eller Hygge-Helle. Det er dem, hvis hest ikke kan lide at blive redet uden for ridehuset, bliver vild i skoven eller måske ikke kan gå i trailer. Undskyldningerne er mange, og i langt de fleste tilfælde handler det om, at rytteren føler sig usikker og utryg. Det er et stort problem, når det, man elsker og holder allermest af, også er det, der skræmmer og gør én bange. Vi gør det allesammen i forskellige sammenhænge både privat, i sport og på job, og det er en naturlig menneskelig reaktion, som vi heldigvis kan arbejde med.
Gennem mit arbejde som coach og i min dagligdag som rytter og hesteejer hører jeg virkelig mange mere eller mindre gode undskyldninger fra kunder og bekendte for ikke at ride, som de gerne vil. Variationerne rummer alt fra ”min hest bliver utryg, når de andre galopperer,” ”kan vi ride samme volte, for min hest bliver nervøs, når der kommer nogen imod den” eller ”min hest bliver altid nervøs i det hjørne, fordi der står alt det rod.” Ofte relaterer alle disse undskyldninger sig slet ikke til hesten, men til rytteren, og er rytterens egne overbevisninger eller tanker, som spiller ind og begrænser ham eller hende.
Når nogle ryttere undgår at gøre de ting, de gerne vil, og laver forskellige overspringshandlinger som for eksempel at erklære hesten syg, handler det oftest om, at man ikke tror, at man er god nok. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, som fylder i hovedet, mens andre ikke tror på, at de kan komme i mål med deres ønsker – så de undgår helt at forsøge. Oplevelsen af ikke at slå til er der ingen hverken bevidst eller ubevidst, som ønsker, og ved at holde sig til det man kender, mindsker rytteren risikoen for at lide et eller flere personlige nederlag.
Så når Klappe-Karin, Hygge-Helle og Undskyldnings-Ulla bruger forskellige ydre årsager som grund til ikke at ride eller gøre det med deres heste, som de inderst inde drømmer om, så handler det sjældent om, at det blæser for meget, velcroen larmer eller hesten ikke kan koncentrere sig, når der er røde heste i ridehuset. De grunde er blot blevet udsagn, som bruges til at undgå situationer, som man ikke føler sig tryg ved. Rytteren beskytter ubevidst sig selv mod at komme ud i situationer, som vedkommende ikke føler, at hun eller han kan overskue.
”Kan du vente med at tage dit skridttæppe af, for min hest bliver bange, når noget flagrer, og den kan høre velcroen larme”
Frygt er ikke kun dårligt
At komme med undskyldninger eller lave overspringshandlinger for at slippe for at blive konfronteret der, hvor det gør ondt, er helt naturligt, og i nogle tilfælde er det også en nødvendig reaktion. Frygt kan opleves på mange måder. Nogle mennesker føler sig bange, nervøse eller ængstelige i visse situationer, andre forstiller sig alle de dårlige ting, som kan ske for dem.
Frygten er langt fra kun en dårlig ting. Frygt beskytter os mod farer, og er i mange tilfælde faktisk ganske nyttig, når man har med heste at gøre. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at vi ikke fremmer en usund frygt i vor dagligdag, så vi pludselig bliver bange for alting.
Det er nemt som rytter at have et forholdsvis højt frygtniveau på grund af de erfaringer, vi har haft tidligere, og de historier, vi hører om eller kender til, hvor andre ryttere for eksempel er faldet af eller på anden måde kommet til skade. Det kan også være lavt selvværd eller urealistiske høje krav til sig selv, der spiller ind. Men vor frygt påvirker ikke kun os selv som ryttere, den påvirker også vore heste blandt andet i forhold til, hvordan de opfører og klarer sig. ”Mine tanker kredser hele tiden om alt det, der kan gå galt” – og så går det galt. Hesten er nemlig eminent til at læse sin rytter.
