Adskillige af springsportens aller mest succesfulde ryttere er at finde på startlisten i Odense – og blandt dem den regerende verdens- og europamester Jeroen Dubbeldam
Det bliver et ualmindeligt interessant udenlandsk felt af internationale topryttere, som den danske elite skal springe imod under Odense Horse Show sponsored by ECCO.
I uge 42, fra torsdag morgen kl. 9 til søndag aften, bliver der afviklet adskillige springklasser i Walber Arena for pony- og juniorryttere samt i både 1- og 3-stjernede konkurrencer.
Torsdag aften flytter kvalifikationen til lørdagens Grand Prix, Odense Grand Prix jumping presented by TITAN Containeres A/S ind i den store arena, Kingsland Main Arena.
Også selve Grand Prix klassen – Grand Prix of Odense presented by Orifarm afvikles inde i Kingsland Main Arena lørdag aften. Hovedspringningen i forbindelsen med eftermiddagsforestillingen og så åbner Odense Show Night med en forrygende afgørelse på Grand Prix-springningen i en omspringning med omkring 12 deltagere.
Listen over de udenlandske top ryttere omfatter bl.a.:
Marcus Ehning GER
Rolf-Göran Bengtsson SWE
Jeroen Dubbeldam NED
Janika Sprunger SUI
Michael Whitaker GBR
Gerco Schröder NED
Janne-Friederike Meyer GER
Samtlige nævnte ryttere er på Top 100 på FEIs Longines verdensrangliste.
Kilde: JBK Horse Shows