VIDEO: Dansker vinder Falsterbo Hunting 2017

Som første dansker nogensinde vandt Vicky Mathiesen og Dejo Falsterbo Hunting i går med en god margin til nummer to. Kæmpe tillykke til Vicky og Dejo. Herunder beskriver Vicky med egne ord oplevelsen på sin Facebook side – Dejo Eventing:

“Så oprandt dagen hvor Dejo og jeg skulle ride Falsterbo Hunting igen. Jeg har kun glædet mig et helt år siden jeg deltog i 2016.

Banen blev gået og taktikken var hurtigere, hurtigere og hurtigere….. 
Den skulle ha hele armen og alt hvad remmer og tøj kunne holde.

Jeg skridtede Dejo op til opvarmningen og så herfra et par af rytterne… Holy Shi* de red stærkt. Jeg blev helt paf faktisk, og var ærligt talt i tvivl om vi kunne følge med.

Rytterne red hurtigere og hurtigere og var pænt under de 200 sekunder, så jeg var godt klar over at jeg skulle stå tidligt op hvis vi skulle gøre os gældende.

Ind på banen og startsignalet lød. Cirkle rundt engang og så speederen ned. Dejo susede frem, var helt med på konceptet og så var det bare slet ikke svært at træde mere på speederen. Afsted det gik over stok og sten, verden susede forbi os sammen med en masse tilråb fra publikummer rundt på ruten. Bundforholdene var super til Dejo der foretrækker en lidt rigelig fast bund (hellere for hård end for blød), og jeg havde fået valgt nogle gode mordax til ham der passede til opgaven. Dejo var så sej!

Det er det vildeste når man returnerer ind på det store stadion igen efter turen rundt på pladsen…. Den stemning der vælter én i møde er ikke til at beskrive. Når man rider den sidste forhindring kan man simpelthen mærke trykbølgen fra publikum der råber og skriger og hepper – det er så ubeskriveligt!

Dejo og jeg susede i mål i tiden 177,56 sek, med en godt 8 sek margen ned til nr. 2. Det var så uvirkeligt.

Dejo og jeg kan simpelthen nu kalde os vindere af Falsterbo Hunting 2017 og samtidig bryste os af at være de første danskere der vinder huntingen i Falsterbo nogensinde.”

SE VIDEO AF RIDTET FILMET MED GO PRO KAMERA

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce