Alle konkurrenceryttere ved at opvarmningen af hesten, lige inden en konkurrence, kan have stor indflydelse på, hvordan det går inde på selve banen. Det ville være fantastisk, hvis der var en opskrift på, hvordan man skal gøre – det er der ikke – men der er gode råd at hente.
Opvarmning med det irske springlandshold
En fast del af det irske landshold og bronzevinder ved OL i London, springrytter Cian O’ Connor fortæller her, hvad der er vigtigt for ham under opvarmningen både som træner og rytter:
”Først og fremmest gælder det om at få hesten til at slappe af. Der er masser af atmosfære her i Barcelona, og med musik og larm på banen kan hestene godt blive lidt tændte. Derfor forsøger man i opvarmningen at få dem til at slappe helt af. Jeg kan godt lide at sætte mig op på hesten i god tid, før jeg skal på banen. Cirka. 20 ryttere før er jeg til hest. På den måde kan jeg varme hesten op helt stille og roligt, få den løsgjort i hele kroppen og frem til bidet. Jeg laver blandt andet en masse overgange i trav og galop – måske også nogle changementer – afhængig af hvad der virker godt for hesten – det er meget individuelt fra hest til hest.”
Intet hokus pokus – bare godt grundarbejde
”Grundlæggende gentager du det grundarbejde, som du har trænet hjemmefra. Nå du springer, drejer det sig om at få hesten til at føle sig tilpas. Man skal sørge for ikke at tage for meget i biddet hverken før eller efter springene. Du skal være blød og eftergivende. Jeg springer ikke for meget, men tager gerne bare tre til fire lodrette forhindringer. Når jeg går over til oxeren, har jeg fokus på, at hesten springer bagkanten godt. Jeg slutter gerne med en oxer, hvor for- og bagkant er lige høje, så hesten også får sprunget sig fri af forkanten, og kommer op med forparten. Typisk får hesten en pause herefter, hvor den kan slappe af og få pulsen ned. Det sidste spring, inden vi rider ind på banen, er oftest en høj ’lodret’. Sidste spring skal sikre, at hesten er parat og klar til den kommende opgave.”
En historie skal fortælles
”Når vi går banen, er vi meget omhyggelige og detaljerede. Vi ved præcis, hvilken vej vi vil ride og hvilken vinkel, vi skal springe forhindringerne i. Hvor mange galopspring der er mellem springene, og hvilken slags vending vi vil lave fra et spring og videre til det næste. Vi går banen lidt ligesom, hvis det var et kort eller en historiefortælling. Ofte går vi banen flere gange, og genfortæller denne historie til os selv. Nogle rytter skriver endda afstandene ned på et stykke papir. Det gør for eksempel svenske Peder Fredricsson, så han kan minde sig selv om planen, inden han rider ind på banen.”
Har du en plan, har du en chance
”De vigtigste ting er, at banen er gennemgået rigtig godt, hesten er afslappet og glad, når den kommer ind på banen, og så forsøger du som rytter at udføre den plan, du har lagt. Det går ikke altid efter planen, og så må man gå over til plan B. Men har du i det mindste en plan, så har du også en chance for at få den til at lykkedes,” slutter Cian, der er ved CSIO i Barcelona som træner.
