World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Det er stadig lunt om dagen, og vinteren føles måske langt væk. Alligevel begynder hesten allerede at ændre sig. Pelsen bliver tættere, hårene længere, og pludselig står man med en hest, der ser ud til at være langt bedre forberedt på vinteren end resten af os.
Men hvordan ved hestens krop egentlig, at det er tid til at sætte vinterpels?
Det oplagte svar ville være temperaturen. Når det bliver koldt, vokser vinterpelsen frem.
Så enkelt er det bare ikke.
Den vigtigste information kommer nemlig ikke nødvendigvis fra termometeret, men fra lyset. Når dagene bliver kortere, registrerer hestens krop ændringen i døgnets lyse og mørke timer. Det påvirker hormonelle signaler, som blandt andet er involveret i hestens sæsonmæssige pelscyklus.
Derfor kan vinterpelsen allerede være godt på vej, længe før den første frost rammer.
Heste er sæsonprægede dyr. Flere biologiske processer ændrer sig gennem året, og dagslængden – også kaldet fotoperioden – fungerer som et vigtigt signal.
Når efteråret nærmer sig, bliver dagene gradvist kortere og nætterne længere. Det registreres gennem øjnene og påvirker blandt andet produktionen af hormonet melatonin.
Melatonin produceres primært i mørke. Lange vinternætter betyder derfor en længere periode med melatoninproduktion, mens de korte sommernætter giver en kortere periode.
Det er en del af hestens biologiske kalender.
Studier af kunstigt lys hos heste har vist, hvor stor betydning fotoperioden kan have. Ved at forlænge den oplevede dagslængde med kunstigt lys kan man påvirke tidspunktet for pelsskiftet, så hesten tidligere begynder at udvikle en kortere sommerpels.
Det er samme princip, der blandt andet bruges i avlen til at påvirke hoppernes sæsonmæssige reproduktionscyklus.
Det betyder ikke, at temperaturen er fuldstændig ligegyldig for hesten.
Men det er vigtigt at skelne mellem det, der er med til at styre pelsens sæsonmæssige vækst, og det, der påvirker hestens behov for at holde varmen her og nu.
Hvis vinterpelsen først begyndte at vokse, når frosten kom, ville hesten være temmelig dårligt forberedt.
I stedet begynder processen tidligere på året, fordi den ændrede dagslængde giver kroppen mulighed for at forberede sig på den kommende sæson.
Derfor kan man også opleve en hest med tydelig vinterpels i et usædvanligt varmt efterår. Hesten har ikke nødvendigvis misforstået vejrudsigten. Dens biologiske kalender reagerer på andre signaler end temperaturen alene.
Selvom dagslængden er et vigtigt signal, ender alle heste selvfølgelig ikke med den samme vinterpels.
Nogle bliver nærmest til små bamser, mens andre får en forholdsvis moderat pels.
Race og genetiske forskelle spiller en rolle, ligesom alder og individuelle variationer kan have betydning. Management kan også påvirke det samlede billede.
Derfor giver det ikke nødvendigvis mening at sammenligne to heste direkte og konkludere, at den med mest pels må fryse mest, eller at den med mindre pels ikke er ordentligt forberedt på vinteren.
Det er den enkelte hests samlede situation, man skal se på.
Vinterpelsen handler ikke kun om, at hårene bliver længere.
En af dens vigtigste funktioner er at skabe et isolerende lag omkring kroppen. Hårene kan rejses, så der fastholdes luft mellem dem, og dette luftlag hjælper med at reducere varmetabet.
Det er også en af grundene til, at en tør vinterpels kan være så effektiv.
Når pelsen bliver gennemblødt eller trykket sammen, reduceres dens isolerende egenskaber. Vind kan ligeledes øge varmetabet betydeligt.
Derfor kan en våd og blæsende dag være en større udfordring for hestens temperaturregulering end en tør dag med lavere temperatur.
Det er altså ikke nok kun at kigge på antallet af grader.
På kolde dage kan man opleve, at vinterpelsen står mere ud fra kroppen.
Det skyldes blandt andet piloerektion, hvor små muskler ved hårsækkene får hårene til at rejse sig. På den måde øges det isolerende luftlag i pelsen.
Det er et smart system, som hesten kan regulere efter forholdene.
Derfor kan den samme hest også se meget forskellig ud afhængigt af vejret. På en lun dag ligger pelsen måske forholdsvis fladt, mens den på en kold morgen ser betydeligt mere fyldig ud.
Det betyder heller ikke automatisk, at hesten fryser. Det er en del af kroppens naturlige temperaturregulering.
Når en hest klippes, fjerner vi en del af dens naturlige isolering.
Det kan være praktisk for heste i regelmæssigt arbejde, fordi en kraftig vinterpels kan gøre, at hesten sveder meget under træning og efterfølgende bruger lang tid på at tørre.
Men klipning ændrer samtidig hestens muligheder for selv at regulere varmetabet gennem pelsen.
Derfor hænger klipning og dækkenbrug ofte sammen. Hvor meget dækken den enkelte hest har behov for, afhænger dog af langt mere end klipningen alene. Vejr, vind, nedbør, adgang til læ, huld, alder, sundhed og individuelle forskelle bør også indgå i vurderingen.
Der findes derfor ikke ét bestemt dækken, som passer til alle heste ved en bestemt temperatur.
Det er en meget almindelig forestilling, at man kan forhindre hesten i at sætte vinterpels ved at begynde tidligt med dækken.
Men fordi dagslængden spiller en central rolle i pelsens sæsonmæssige cyklus, er det ikke så enkelt.
Et dækken ændrer temperaturen omkring hestens krop, men det ændrer ikke på, hvor mange timer der er lyst og mørkt.
Hvis målet er at påvirke den sæsonmæssige pelscyklus markant, er kunstigt lys derfor en mere direkte måde at påvirke det biologiske signal på end varme alene.
Det betyder selvfølgelig ikke, at management slet ingen betydning har for, hvordan pelsen opleves eller udvikler sig. Men dækkenet fungerer ikke som en simpel kontakt, der slukker for vinterpelsen.
Netop fordi dagslængden er så vigtig, har forskere undersøgt, om man kan påvirke pelsvæksten ved at ændre hestens oplevelse af lys.
Det kan man.
Forsøg har blandt andet vist, at ekstra lys i vinterhalvåret kan fremme udviklingen af sommerpels. I et studie kunne forskerne endda påvirke pelsvæksten ved hjælp af blåt lys rettet mod ét øje på hopperne.
Det viser, hvor stærkt et biologisk signal lyset kan være.
Hesten behøver altså ikke mærke forårsvarmen, før kroppen begynder at reagere på, at dagene bliver længere.
Princippet går selvfølgelig også den anden vej.
Efter vintersolhverv begynder dagene langsomt at blive længere. Ændringen i fotoperioden påvirker igen hestens sæsonmæssige rytmer, og efterhånden begynder vinterpelsen at blive udskiftet.
Derfor kan hesten begynde at fælde, selvom vejret stadig føles temmelig vinterligt.
Det kan virke lidt optimistisk, når man står i februar med frostgrader og hår over hele jakken.
Men igen følger hestens krop ikke kun dagens temperatur. Den reagerer på den gradvise ændring i dagslængden.
Vinterpelsen er altså ikke bare noget, der dukker op, fordi hesten fryser.
Den er en del af en sæsonmæssig biologisk rytme, hvor især ændringer i dagslængden hjælper kroppen med at forberede sig på det, der kommer.
Temperaturen, vinden og regnen har stadig stor betydning for, hvor meget varme hesten mister, og hvor hårdt dens temperaturregulering skal arbejde. Men når vi spørger, hvordan hesten “ved”, at vinteren nærmer sig, skal vi først og fremmest kigge mod himlen – ikke termometeret.
Når dagene bliver kortere, er hestens krop allerede i gang med at forberede sig.
Længe før vi selv er klar til at finde vinterjakken frem.
Er din hest allerede begyndt at ligne en vinterbamse – eller holder den stadig fast i den korte pels?
Murphy, B. A. et al. (2011): Blue light from individual light masks directed at a single eye advances the breeding season in mares. Equine Veterinary Journal.
O’Brien, C. et al. (2020): forskning i kunstig fotoperiode, pelsvækst og sæsonmæssige ændringer hos heste.
University of Minnesota Extension: Caring for your horse in the winter.
World Horse Welfare: vejledning om hestehold, vintermanagement og beskyttelse mod vejrforhold.
McGreevy, P. D. (2012): Equine Behavior: A Guide for Veterinarians and Equine Scientists. Saunders/Elsevier.