Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse
Læs mere →
Dressurridning kan bedst beskrives som en proces, der består af tusinder af baby steps, hvor målet næppe er nået på én dag. Forskellige ryttere rider efter forskellige træningssystemer, men grundlæggende handler det om at hesten kan følge med fysisk og mentalt. Oveni dette er dressur også en meget subjektiv sport. Hvis du havde ti forskellige trænere, ville de sandsynligvis påpege ti forskellige områder af din ridning. Så nemt er det ikke, når vi nu kaster os ud i at samle vores bud på de 3 mest almindelige misforståelser indenfor dressuren.
Rigtig mange ryttere begår den meget almindelige fejl at ride ud af hjørnet og skråt igennem i forsøget på at lave en fri trav, men hesten iler bare afsted i korte, hakkende skridt. Når hastigheden øges, men skridtlængden forbliver den samme, er det faktisk ikke en korrekt fri trav. Frie gangarter handler først og fremmest om en øget skridtlængde, og ikke et øget tempo.
Selvom det er en fejl, der er let at komme til at lave, er det også en fejl, der er let at rette op på. Med en korrekt træning, vil hesten kunne udvikle styrke til at skubbe af med stor kraft. Hesten bliver langsomt stærkere, hvis du laver mange overgange mellem samlede og frie gangarter, hvor fokus er på at få den til at veksle mellem korte og længere skridt.
Selvom det helt sikkert er muligt, at rytteren har for meget fat i hesten fortil, er det dog ikke altid tilfældet. At hesten går bag lod kan være et udtryk for, at den vil undgå kontakten til bidet og mangler styrke. Dressur kræver forskellige grader af samling og minder utrolig meget om styrketræning. Ligesom du selv kan være ude af form eller anstrenge dig, når du laver noget fysisk krævende, undgår hesten kontakten, fordi det er lettere for den.
Nogle heste er mere tilbøjelige til at gå bag lod på grund af deres bygning. Rytterens opgave er at hjælpe hesten til at åbne op fortil ved at ride bagfra og ud til hånden. Samtidigt skal man være opmærksom på, at det kan være hårdt for nogle heste at ‘komme op og ud til hånden’. Mange gange kan et par omgange for længere tøjler ind imellem øvelserne være guld værd for din hest, så dens muskler ikke syrer til.
LÆS OGSÅ: Dressur med Daniel Bachmann: Brug sidebevægelser til opvarmning i trav
Forbenenes rækkevidde lyder måske mærkeligt, så lad os lige forklare det på en anden måde: Dressuropdrættere bliver i stigende grad mere fokuseret på at producere heste med ekstravagante gangarter. Selvom denne tendens bestemt er iøjnefaldende, skal opmærksomheden i stedet rettes mod bagbenene.
Hos en korrekt trænet hest når bagbenet frem og ind under hestens mave og træder ind i forbenets spor. Overtrædning viser, at hestens vægt er skiftet til bagparten, og samtidigt med at den bærer denne ekstra vægt på bagparten, er hesten smidig nok til at nå under sig selv. Bliv ikke imponeret af en prangende hest, hvis ryggen er hul, og bagbenene er trukket helt ud under den.
