4 typer heste, man falder for gennem et liv som rytter

Gennem et helt liv som rytter eer der stor chance for, at du prøver lidt forskellige heste. Måske ejer du også selv nogle forskellige slags gennem tiden. Her har vi samlet vores bud på fire af de heste, du (næsten) med garanti vil opleve gennem dit rytterliv. Vi håber, at du kan nikke genkendende til nogle af dem, og at de kan give dig et smil på læben og måske lade dig reflektere over de skønne heste, du allerede har tilbragt tid sammen med.

Læs også: Det sker der, når du giver en hest dit hjerte

Annonce

1. Den allerførste hestekærlighed

Alle ryttere er startet et sted. Uanset om du startede på den sødeste pony på rideskolen, på din mosters hest eller fik din første pony, da du var helt lille, så betyder den allerførste hestekærlighed rigtig meget for en rytter. Den første hestekærlighed er en, du aldrig glemmer. Det er en, der har en helt speciel plads i dit hjerte. Selv mange, mange år senere kan du ikke lade være med at tjekke rideskolens hjemmeside for at se, om “din” hest stadig er der, eller altid sørge for at have masser af gulerødder og æbler med, når du skal besøge din moster.

Pige med hest

Læs også: 10 ting som kun vi, der har gået på rideskole, forstår

2. Drømmehesten

Alle hestemennesker møder eller ser på et tidspunkt selveste drømmehesten. Hesten, der har lige præcis de bevægelser, du drømmer om, den allersmukkeste og blødeste mule og et fuldstændigt fantastisk sind. Du kan bare forestille dig, hvor godt I ville have det sammen – magiske rideture, succesfulde træninger, og så ser I jo perfekte ud sammen.

Det kan endda bare være en hest, du ser til et hesteshow – men ikke kan tage øjnene fra eller stoppe med at tænke på. Efter showet er din kamerarulle fyldt med billeder og videoer af hesten, og du kan ikke lade være med at sammenligne alle andre heste med selveste drømmehesten.

Har du mødt eller set din drømmehest? Eller er du så heldig at have din drømmehest?

3. “The one that got away”

I forlængelse af drømmehesten kender mange ryttere måske også til følelsen af at have ‘gået glip af’ en bestemt hest, nemlig “The one that got away”-hesten. Denne hest er den, du altid har haft et godt øje til og været glad for, men som ikke er din egen. Den har måske stået på rideskolen, været din venindes eller en af dem, du altid ser til stævner. På et eller andet tidspunkt er denne hest sat til salg, og du ville ønske, at du kunne købe hesten, men det har simpelthen ikke været muligt. Så du må se hesten blive solgt videre til en anden…

4. Den, du har lært allermest af

Gennem et liv som rytter har du måske redet rigtig mange forskellige heste. Men der er altid én, som du har lært allermest af. Denne hest har været med til at definere dig som rytter, og har formet dine rideevner. Det er måske en, du har redet tidligt som rytter, eller det kan en, du har redet senere hen. Det kan være den hest, du lærte at springe på, den, der lærte dig at have is i maven, når du red i naturen, eller den, der gav dig modet til at komme tilbage i sadlen efter en dårlig oplevelse.

Annonce

Heste kan lære os virkelig mange ting – både ridemæssigt, men også om os selv. Vi tror, at alle hestemennesker kan være enige i, at vores heste helt klart er med til at definere og forme os som mennesker – så hvilken hest har formet dig mest?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce