Annonce
hest med nissehue
Der er flere måder du kan gøre den mørke december lidt hyggeligere på. Foto: Canva Pro

6 tips: Sådan gør du december i stalden ekstra hyggelig

December er en af de mørkeste måneder på året, og det kan være svært at nå i stalden mens der stadig er lyst. Mørket behøver dog ikke være ensbetydende med noget kedeligt. Faktisk lægger det op til ekstra hygge indendørs, og hvorfor ikke inkludere stalden i den forbindelse? Her får nogle ideer til at bringe hyggen ind i stalden i december.

Lys mørket op

Der er noget helt særligt over lyskæder. De kan vende selv de mest dunkle kroge til noget som både er indbydende og hyggeligt. Lyskæder er helt oplagte at hænge op både udenfor og indenfor i stalden. De findes både i varianter, som kræver strøm og i varianter, som blot kræver et par batterier. Husk at placere dem, så hestene ikke kan få fat på dem.

Forkæl din hest med en julesok

Julesokker er da ikke kun forbeholdt børn. Og på mange måder kan vores heste sidestilles med børn, som vi gerne vil forkæle. Hvorfor ikke hænge en julesok op i stalden, så din hest kan få en lille overraskelse hver dag i december? Eller eventuelt bare til advent? Hvis du lægger en lille ting i hver dag, kan personen som fodrer give hesten sin overraskelse sammen med foderet.

Hvis I er flere i stalden som laver en julesok, så sæt hestens navn på og hæng dem på en række, hvor hestene ikke kan nå dem. Det ser hyggeligt ud og bringer en god stemning til stalden.

Læs også: Hvad skal din hest have i julegave?

Lav en grandekoration

Du kan udfordre din kreativitet ved at lave en grandekoration, som ligner noget fra en hest. Det kan være et hestehoved, en hestesko eller en hel hest. Det er kun kreativiteten, der sætter grænserne.

Hvis du mangler inspiration eller en vejledning, er der masser at finde på internettet. Søg eksempelvis på youtube, hvor der ligger flere forskellige vejledninger.

Køb en julekalender

Der er flere producenter, som har tænkt kreativt og har udviklet en julekalender til heste. De bliver sædvanligvis hurtigt udsolgt, men hvis du er heldig, kan du stadig finde en på nettet. Åbning af julekalenderen kan med fordel krydres med at træne små tricks med hesten, men kan også bare bruges som en hyggelig ting i december.

Læs også: Hjemmelavet juleguf til hesten

Tag julebag med i stalden

Bag julesmåkager i form af heste og tag dem med i stalden. På den måde kan du glæde dine staldkammerater, men også selv få stillet den lille sult, inden du kaster dig over staldarbejdet. Det må da være win-win.

Udsmyk stalden med hjemmelavet hestejulepynt

Bjælder, gran, silkebånd, træfigurer, papirklip. Fyld en kasse med ingredienser og lav et hyggeligt julearrangement, hvor du og staldkammeraterne laver hjemmelavet julepynt til stalden. Tilsæt eventuelt æbleskiver og glögg eller varm kakao, og så er rammerne lavet for en hyggelig eftermiddag i stalden.

Husk sikkerheden

Når du hænger udsmykning op i stalden, så husk altid sikkerheden. Julehyggen skal endelig ikke ende i skader på hverken heste eller bygninger. Hestene skal ikke kunne nå julepynten fra deres bokse, og udsmykningen skal ikke hænge tæt på elinstallationer eller andet, som potentielt kan udgøre en brandrisiko.

Annonce

Seneste artikler

Dansk Ride Forbund skærper sanktionsrammer og handelsbetingelser med fokus på hestevelfærd

Læs mere →

Jacob Jensens 11 hestevelfærdsforslag møder ny regering — hvad den aktive rytter faktisk kan forvente sker nu

Læs mere →

Hestevelfærd, klubliv, trænere og natur: DRF’s fire spor mod 2029

Læs mere →

Tordenvejr og heste: Fold eller stald

Læs mere →

DR-afsløring: 16 potentielle dopingsager undersøges i dansk galopsport

Læs mere →

Baltic Cup 2026 i Växjö: Her bliver unge ryttere formet

Læs mere →

Malmö Working Equitation Festival 2026: Tre dage med præcision, fart og dansk deltagelse

Læs mere →

Syv sommerplanter der giver hesten kemiske brandsår i sollyset

Læs mere →

Bucci leverede romersk Rolex-drama på hjemmebane

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk