Er en ren boks nødvendigvis en god boks?
Læs mere →
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i Danmark i 2026. Samtidig er reglerne for at skyde ulve, der truer husdyr, blevet lempet, og millioner er afsat til ulvesikre hegn. Men når bestanden fortsat vokser, rejser det et spørgsmål for landets hesteejere: Hvor meget af ansvaret for sameksistensen skal ligge ude ved den enkelte fold?
Ulven er ikke længere et sjældent strejfdyr i Danmark.
Den seneste foreløbige opgørelse fra Den Nationale Ulveovervågning viser mindst 61 hvalpe fordelt på 11 ulvekobler i 2026. I 2025 blev der registreret 45 hvalpe i syv kuld. Det svarer til 35 procent flere registrerede hvalpe på ét år.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anslår foreløbigt bestanden til 77 ulve i overvågningssæsonen 2026/27 mod 49 sæsonen før. Tallene skal dog læses med en vigtig nuance: Opgørelsen er foreløbig, og ikke alle årets hvalpe forventes at overleve deres første år.
Alligevel er udviklingen tydelig. Ulven er ved at etablere sig i flere områder af Jylland, og forskerne vurderer, at der fortsat findes egnede områder uden ynglende ulve. Der er altså ikke fagligt belæg for at antage, at bestanden nødvendigvis vil stoppe sin vækst nu.
For hesteejeren gør det diskussionen mere konkret: Hvordan beskytter man en fold mod et rovdyr, som i stigende grad bliver en fast del af landskabet?
Den 1. september 2026 trådte nye regler for regulering af ulv i kraft.
En ulv, der trænger ind bag et fungerende ulvesikret hegn, kan nu skydes uden en forudgående reguleringstilladelse. Det samme kan gælde, hvis en ulv angriber et husdyr og ikke lader sig skræmme væk med et varselsskud. Efterfølgende skal Naturstyrelsen kontaktes inden for to timer, så hændelsen kan dokumenteres og vurderes.
Det betyder ikke, at der er indført almindelig fri jagt på ulve.
Ulven er fortsat reguleret, og reglerne opstiller bestemte betingelser for, hvornår regulering må finde sted. Definitionen af en problemulv blev allerede udvidet i april 2025, så blandt andet en ulv, der én gang angriber husdyr bag et korrekt ulvesikret hegn, kan falde ind under definitionen.
Debatten handler derfor ikke længere kun om, om en problemulv må fjernes, men også om hvor grænsen mellem forebyggelse og regulering skal ligge.
Et ulvesikkert hegn er ikke nødvendigvis et ekstra højt hegn.
De officielle modeller bygger i høj grad på elektricitet og på at forhindre ulven i at komme under eller igennem hegnet. En af standardmodellerne består eksempelvis af mindst fem strømførende tråde. Den øverste skal være mindst cirka 110 centimeter over jorden, mens den nederste skal ligge omkring 20 centimeter over jorden. Spændingen skal være mindst 4.500 volt over hele hegnet.
Andre godkendte modeller kombinerer nethegn med strømførende tråde eller et ekstra net langs jorden.
Det kan lyde beskedent, at et ulvesikkert hegn kun er omkring 110 centimeter højt. Men erfaringerne peger på, at korrekt opsatte elhegn kan være effektive. SGAV oplyser, at støtteordningen til ulvesikrede hegn begyndte i 2017, og at det første registrerede angreb bag et korrekt opsat ulvesikret hegn først skete otte år senere, i 2025.
DCE beskriver tilsvarende korrekt etablerede elhegn som et effektivt middel til at beskytte husdyr.
Men ordet ulvesikkert kan også give et misvisende indtryk.
Et hegn er en risikoreduktion – ikke en garanti for, at ingen ulv nogensinde kommer igennem. Hegnet kræver samtidig løbende vedligeholdelse: vegetation må ikke fjerne strømmen, spændingen skal være tilstrækkelig, og ujævnt terræn må ikke skabe åbninger ved jorden.
Heste er omfattet af husdyrreglerne, og hesteejere i Jylland kan søge tilskud til ulvesikring af eksisterende eller nye hegn. I 2026 er der igen åbnet for ansøgninger, og staten har samlet afsat 60 millioner kroner til ulvesikring af hegn.
Det betyder imidlertid også en praktisk udfordring.
En fårefold og en stor hesteejendom er ikke nødvendigvis sammenlignelige. Mange heste går på store arealer med lange hegnslinjer, flere folde, låger, vandpassager og ujævnt terræn. At gøre hele området ulvesikkert kan derfor kræve både investering og løbende kontrol.
Og netop her ligger en central del af debatten:
Hvis ulvebestanden fortsætter med at vokse, skal løsningen så hovedsageligt være, at den enkelte hesteejer sikrer stadig større områder – eller skal forvaltningen samtidig kunne reagere hurtigere på bestemte ulve?
De seneste regelændringer bevæger sig i retning af begge dele: mere støtte til forebyggelse og lettere adgang til regulering i konkrete situationer.
Det kan være fristende at tage årets 61 hvalpe og fremskrive tallet år efter år.
Så enkelt fungerer en vild bestand imidlertid ikke.
Nogle hvalpe dør naturligt, andre unge ulve forlader deres føderevir, og bestandsudviklingen afhænger blandt andet af overlevelse, adgang til territorier og føde. Derfor kan man ikke konkludere, at bestanden automatisk vokser med 61 dyr om året. SGAV understreger også, at årets bestandstal fortsat er foreløbigt.
Men forskerne vurderer samtidig, at der fortsat er plads til flere revirer, og at de store kuld tyder på, at den danske bestand endnu ikke har nået sin biologiske bæreevne.
Derfor er spørgsmålet om den fremtidige størrelse på bestanden er rykket højere op på den politiske dagsorden.
Regeringen er i gang med at forberede et grundlag for en mulig fremtidig regulering af bestanden.
Der skal blandt andet fastsættes en såkaldt referenceværdi – altså et niveau, der skal indgå i vurderingen af, om bestanden kan betragtes som stabil og levedygtig på lang sigt. Den forventes at foreligge i løbet af 2027. Bestandsstørrelsen er dog ikke det eneste kriterium; blandt andet udbredelse, levesteder og bestandens fremtidsudsigter indgår også i vurderingen.
Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen har på baggrund af den voksende bestand sagt, at regeringen forbereder sig på muligheden for at indføre jagt på ulve. Det er regeringens politiske position – ikke en beslutning om, at almindelig ulvejagt allerede er indført.
Samtidig har natur- og dyrevelfærdsorganisationer kritiseret yderligere lempelser og argumenteret for, at forebyggelse, korrekt hegning og bekæmpelse af eksempelvis fodring af ulve bør spille en større rolle. Danmarks Naturfredningsforening støtter regulering af egentlige problemulve, men har advaret mod at bruge enkeltsager som argument for generel nedskydning.
For mange hesteejere handler ulvedebatten ikke om, hvorvidt man grundlæggende er for eller imod ulve.
Det handler om at turde lukke sin hest på fold.
Risikoen bør hverken overdrives eller affejes. Ulvesikrede hegn har dokumenteret forebyggende effekt, og et stigende antal ulve betyder ikke automatisk, at heste bliver angrebet. Men udviklingen fra syv ynglende kobler i 2025 til 11 i 2026 viser samtidig, at ulvens tilstedeværelse ikke længere kan behandles som et midlertidigt fænomen.
Måske er det derfor ikke længere det mest interessante spørgsmål, om ulven kan leve i Danmark.
Det mere aktuelle spørgsmål er, hvordan vi vil indrette os, hvis den bliver ved med at blive flere – og hvem der i praksis skal bære arbejdet, omkostningerne og risikoen ved den sameksistens.
DCE – Ny hvalperekord for den danske ulvebestand, 21. september 2026
DCE: Ny hvalperekord for den danske ulvebestand
Ulveatlas – Ny hvalperekord i den danske ulvebestand, 24. september 2026
Ulveatlas: Ny hvalperekord i den danske ulvebestand
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Nye tal for ulvebestanden, 24. september 2026
SGAV: Nye tal for ulvebestanden
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Bedre mulighed for regulering af ulv, 1. september 2026
SGAV: Bedre mulighed for regulering af ulv
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Regulering af ulv
SGAV: Regler for regulering af ulv
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Tilskud til ulvesikring af hegn
SGAV: Tilskud og krav til ulvesikrede hegn
DCE – Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af mennesker og husdyr
DCE: Anbefalinger til håndtering af ulve
Danmarks Naturfredningsforening – En ulv er skudt: Nu skal vi beskytte ulven, før den bliver et problem, 19. august 2026
DN: Debat om problemulve og forebyggelse