LB-start kræver LC-dokumentation fra 2026
Læs mere →
I otte år gik ingen husdyr tabt bag korrekt installerede godkendte ulvesikre hegn i Danmark. Fra januar 2025 er frekvensen steget til ca. to angreb per måned — og nu har naturorganisationen Ulvetid officielt bedt SGAV forklare, hvad myndigheden agter at gøre.
I otte år registrerede myndighederne ikke ét eneste ulveangreb bag et korrekt installeret og fuldt funktionelt godkendt ulvesikkert hegn i Danmark. Den rekord sluttede 16. januar 2025. Siden er frekvensen ifølge Ulvetids henvendelse til SGAV fra 30. april 2026 steget til ca. to angreb per måned bag de samme hegn — og nu er det officielle spørgsmål stillet: hvad agter SGAV at gøre?
Da de første ulve vendte tilbage til det danske landskab, fulgte statens tilskudsordning til godkendte ulvesikre hegn med. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) godkender hegnsmodellerne og administrerer tilskuddene. Princippet er enkelt: et korrekt monteret og vedligeholdt godkendt hegn holder ulven ude.
I knap otte år holdt logikken. Faktor.dk har gennemgået effektiviteten af de godkendte hegnsmodeller og konkluderet, at alle registrerede angreb bag ulvesikre hegn frem til 2024 skyldtes fejl i installation, mangelfuld vedligeholdelse eller et hegn der reelt ikke levede op til de godkendte specifikationer — aldrig et korrekt fungerende og endeligt godkendt hegn.
Tilliden var velfunderet. I Sverige registreres typisk ét angreb per år bag tilsvarende godkendte hegn — i et land med langt flere ulve end Danmark. Det tal understøttede i mange år fortællingen om, at godkendte hegn fungerer, når de installeres og vedligeholdes korrekt.
SGAV godkender tre hegnsmodeller: model 1a og 1b, der er permanente elektriske hegnssystemer, og en 4-trådet forsøgsmodel, der stadig er under evaluering og ikke endeligt godkendt som tilstrækkelig beskyttelse. De tekniske krav fastlægger minimum 110 cm højde og maksimalt 25 cm fri afstand fra jord til nederste tråd.
For hesteholdere har den etablerede tillid til godkendte hegn haft stor praktisk betydning: det godkendte hegn har været udgangspunktet for erstatningsordningen, for reguleringstilladelserne og nu for den kommende skyderet. Den juridiske og driftsmæssige ramme er bygget op om en antagelse om, at et godkendt hegn udgør et sikkert yderpunkt — og det er den antagelse, der nu er under pres.
Den 16. januar 2025 bekræftede myndighedernes ulvekonsulenter det første angreb bag et godkendt og korrekt fungerende ulvesikkert hegn nogensinde i Danmark. Siden har SGAV og Naturstyrelsens ulvekonsulenter anerkendt i alt 14 angreb over en periode på otte måneder — svarende til ca. to per måned.
SGAV har i samme periode udstedt 15 reguleringstilladelser. En tilladelse åbner for regulering af den pågældende ulv, men kræver frem til 1. juli 2026 en forudgående myndighedsgodkendelse, inden en ulv lovligt må skydes.
tvSyd har stillet spørgsmålet direkte: er de godkendte hegn overhovedet tilstrækkeligt sikre? Det fremgår af Ulvetids henvendelse, at SGAV tidligere har tilkendegivet, at hegnskravene ville blive revideret, hvis specifikationerne viste sig utilstrækkelige. Det tilsagn — Ulvetid beskriver det som en tidligere tilkendegivelse fra myndigheden — er udgangspunktet for organisationens krav om en officiel reaktion.
For hesteholdere er tallene kun én del af billedet. Et angreb på en flok heste resulterer sjældent i kun ét dyr berørt. Heste kan bryde gennem hegnet i panik, pådrage sig alvorlige skader på flugt og udvikle vedvarende stressreaktioner, der påvirker ridning og håndtering i måneder efter hændelsen. Det gør det samlede tab ved et angreb på heste vanskeligere at gøre op end ved angreb på kvæg eller får — og det giver hesteholdere en særlig interesse i, at hegnsstandarden er reelt effektiv, ikke blot formelt godkendt.
Den 30. april 2026 rettede Ulvetid en formel henvendelse til SGAV med et konkret krav: en officiel forklaring på, hvad myndigheden agter at gøre — enten en revision af hegnskravene eller en begrundelse for, hvorfor SGAV ikke handler på eskalationen.
Ulvetid har i samme periode sendt en række relaterede klager. I januar 2026 klagede organisationen over, at SGAV udstedte reguleringstilladelser baseret på angreb bag de 4-trådede forsøgshegn, der endnu ikke er endeligt godkendte. Derudover har organisationen søgt aktindsigt i DNA-profilerne på de ulve, der er bekræftet at have angrebet bag ulvesikrede hegn — for at fastslå om det er de samme individer, der gentagne gange trænger igennem.
I maj 2026 eskalerede Ulvetid engagementet med en klage til EU-Kommissionen over SGAVs tilladelse til privat regulering af ulv i et 300 km²-område ved Oksbøl.
Hvad har ændret sig siden 2024? Tre forklaringer cirkulerer i debatten, og ingen er endnu entydigt bekræftet som den afgørende.
Ændret definition af problemulven. I foråret 2025 fremlagde miljøminister Jeppe Bruus en ny ulvehandlingsplan med udvidet definition af “problemulven”. Definitionen ændrede tærsklen for, hvornår en ulv kvalificeres til regulering. Ulvetid peger på, at dette kan have skabt uklarhed om, hvornår angreb bag godkendte hegn udløser en revision af selve hegnskravene — og om myndighederne reelt handler konsekvent på anmeldelserne.
Forsøgshegnenes manglende godkendelse. Den 4-trådede forsøgsmodel er stadig under evaluering og er ikke endeligt godkendt som tilstrækkelig beskyttelse. Adskillige af de 14 angreb er sket bag netop denne type. SGAV evaluerer samtlige modeller inden udgangen af 2026, men resultatet er ikke offentliggjort på nuværende tidspunkt.
Ulvenes adfærd og prægningsteorien. Unge ulve, der aldrig som valpe har mødt elektriske hegn, mangler den prægning, der normalt holder dem på afstand. Prægning over for elstød tidligt i livet antages generelt at lære ulve at forbinde hegnet med ubehag og undgå det. Det er et fænomen observeret i andre europæiske bestande — særligt i bestande, der har fået hurtigt voksende ungehold efter en periode med få voksne dyr — og tages seriøst som en mulig forklaring på, at angrebsfrekvensen er steget netop nu, og ikke for ti år siden, da de danske hegnskrav første gang blev indført.
De tre hypoteser udelukker ikke hinanden. En kombination af ændret forvaltningspraksis, en forsøgsmodel der kan vise sig utilstrækkelig, og biologiske adfærdsforhold hos yngre ulve kan samlet set forklare det markante skift i statistikken fra januar 2025.
Situationen ændrer grundlaget for at stole blindt på et godkendt hegn som tilstrækkelig og permanent beskyttelse. Fem konkrete punkter bør gennemgås:
1. Er hegnet installeret efter kravene? Minimum 110 cm højde og maksimalt 25 cm bundafstand. Én slap pæl eller et område med sænket jordbund kan gøre bundafstanden for stor. Som vi tidligere har gennemgået i vores guide til sikkerhedstjek af elnet og pæle på folden, er de grundlæggende principper de samme — men bundafstanden er kritisk specifikt i en ulvesammenhæng.
2. Fungerer elstrømmen hele vejen rundt? Et korrekt monteret hegn uden tilstrækkelig spænding er ikke et godkendt hegn i praksis. Spændingen bør tjekkes regelmæssigt i hele hegnsomkredsen — ikke kun ved indgangsstolperne.
3. Hvilken model har du? Er det en 4-trådet forsøgsmodel, der endnu ikke er endeligt godkendt? Følg SGAVs evaluering tæt. Resultatet har direkte betydning for, om din hegnstype opfylder betingelsen for at bringe skyderetten i anvendelse fra 1. juli 2026.
4. Er der spor af forsøg på at komme igennem? Spor i muld, hår i trådene eller beskadigede isolatorer kan afsløre ulveforsøg, der ikke endte som registrerede angreb. Indberet fund til Naturstyrelsens ulvekonsulenter — DNA-sporene kan bidrage til at identificere gentagne individer.
5. Reagerer hestene usædvanligt? Ulv i nærheden udløser stressreaktioner i flokken, ofte timer eller dage inden et angreb sker. Vores dækning af flokmentalitet og adfærdstegn forklarer, hvordan du skelner normal rangordensuro fra adfærd, der kan indikere en ekstern trussel.
Fra 1. juli 2026 træder ændringer til vildskadesbekendtgørelsen i kraft, der grundlæggende ændrer mulighederne for at reagere på en ulv bag et ulvesikret hegn. Ifølge Danmarks Jægerforbund og DR kan husdyrholdere med gyldigt jagttegn fra den dato regulere en ulv, der ikke forlader hegnsinderhegnet efter et varslingsskud — uden forudgående tilladelse. Reguleringen skal straks indberettes til myndighederne.
Det er en markant lempelse sammenlignet med de nuværende regler, der kræver en forudgående reguleringstilladelse og at ulven allerede har angrebet en gang. Danmark følger med ændringen den svenske model.
Men ifølge Lovguiden gælder skyderetten kun ved et godkendt, korrekt installeret og fuldt funktionelt ulvesikkert hegn. En forsøgsmodel under evaluering eller et hegn med for stor bundafstand kan ikke automatisk antages at opfylde betingelsen — og det gør debatten om hegnsstandarden juridisk relevant fra 1. juli 2026.
Ulvetids aktindsigt om DNA-profiler fra de ulve, der har trængt igennem godkendte hegn, er pr. juni 2026 under behandling hos SGAV. Svarene herfra vil have direkte betydning for den videre debat om, hvorvidt de tekniske hegnskrav bør revideres — og hvornår.
SGAV godkender tre hegnsmodeller: model 1a og 1b, der er permanente elektriske hegnssystemer, og en 4-trådet forsøgsmodel der stadig er under evaluering. Kravene er minimum 110 cm højde og maksimalt 25 cm fri afstand fra jord til nederste tråd. Kun 1a og 1b er endeligt godkendte — forsøgsmodellen evalueres af SGAV inden udgangen af 2026.
Fra 1. juli 2026 kan husdyrholdere med gyldigt jagttegn regulere en ulv, der befinder sig inde bag et godkendt ulvesikkert hegn og ikke forlader det efter et varslingsskud — uden forudgående tilladelse. Reguleringen skal straks indberettes til myndighederne. Reglerne gælder kun ved endeligt godkendte og korrekt installerede hegn.
Korrekt installerede og vedligeholdte godkendte hegn (model 1a/1b) reducerer risikoen markant. Men fra januar 2025 er der registreret ca. 14 angreb bag godkendte hegn over otte måneder. Ulvetid og tvSyd har sat spørgsmålstegn ved, om de tekniske krav er tilstrækkelige — særligt for den 4-trådede forsøgsmodel. SGAV har ikke offentliggjort en revision af kravene pr. juni 2026.
Anmeld angrebet straks til SGAV og tilkald Naturstyrelsens ulvekonsulenter. Lad tilskadekomne dyr blive på stedet til konsulenten ankommer, og dokumentér skader med billeder. DNA-spor på stedet er afgørende for at registrere angrebet og identificere den skyldige ulv, hvilket er grundlaget for en eventuel erstatning og reguleringstilladelse.
Ja. SGAV administrerer en tilskudsordning til etablering og opgradering af godkendte ulvesikre hegn i Jylland. I 2026 er der afsat 8,6 millioner kroner til formålet. Tilskuddet dækker også vedligeholdelsesomkostninger over fem år. Se de aktuelle satser og krav direkte på SGAVs hjemmeside.