Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen
Læs mere →
Den 1. september 2025 fik danske dressurdommere et nyt sæt karakterer at give – og en tydeligere opgave: at vurdere, om hesten egentlig er tilpas i arbejdet. Et år senere er protokollen længere, koefficienterne er flyttet rundt, og en halv volte med strækning frem og ned er blevet fast inventar fra LB1 og op. Men har det flyttet noget i dommerboden? Vi har samlet op på, hvad der konkret blev lavet om – og hvad der stadig er uafklaret.
Hvis du har redet en LB- eller LA-klasse inden for det seneste år, har du sandsynligvis allerede opdaget det: protokollen ser anderledes ud. Der er flere felter nederst, koefficienterne står andre steder, end de plejede, og et sted i programmet skal du ride en halv volte i let trav, hvor hesten skal have lov til at strække sig frem og ned.
Det er ikke tilfældigt. Det er Dansk Ride Forbunds nye bedømmelseskoncept, som trådte i kraft 1. september 2025, og som nu har haft en hel stævnesæson at bevise sig i.
1. Flere karakterer. Hvor der før blev givet fire-fem samlede karakterer nederst i protokollen, gives der nu syv i programmerne fra LB1 og opefter. Karaktererne bygger på de eksisterende, men er delt op, så det bliver tydeligere, hvad dommeren egentlig vurderer. 2. Nye koefficienter. Vægtningen er ændret, så den gode ridning tæller mere end hestens gangarter. Det er en principiel forskydning: den hest, der er født med en fantastisk trav, får ikke længere det samme forspring som før. 3. En ny øvelse. Fra LB1 og op skal der rides en halv 20-meter volte i let trav, hvor hesten strækker sig frem og ned. Øvelsen vægtes med koefficient to og har ét formål: at vise, om hesten kan spænde af og ændre form uden modstand.
I LD og LC er programmerne også tilpasset, blandt andet så der ikke bedømmes spændstighed på de laveste niveauer. Det giver god mening – en hest på LD-niveau skal først og fremmest gå fremad i takt og være til at ride, ikke forventes samlet som i de højere programmer.
“Fremad-nedad” har været et fast punkt i dansk grundridning i årtier, men det har sjældent haft sin egen karakter i en protokol. Nu har det. Og det er formentlig den ændring, der er sværest at snyde sig udenom.
En hest, der er spændt i ryggen, presset i halsen eller uenig med rytteren, afslører sig i det øjeblik, tøjlen bliver længere. Den bliver enten hurtig, hul eller står stille i formen. En hest, der er tilpas, tager tøjlen og strækker sig ud. Øvelsen er med andre ord en slags stikprøve på, om resten af programmet er redet på et ærligt fundament.
Med koefficient to er den samtidig dyr at fejle. Det er den type detalje, der flytter mere i praksis end mange velmenende hensigtserklæringer.
Den del af reformen, der fik mest opmærksomhed, handler om hestens adfærd. DRF havde allerede i 2024 lanceret et sæt guidelines, hvor konfliktadfærd, smertetegn og andre tegn på stress og ubehag beskrives som noget, der skal bedømmes og sanktioneres, og hvor både dommere og teknisk delegerede kan gribe ind under stævnet.
Bedømmelseskonceptet fra 2025 hænger sammen med det. Ved at give selvstændige karakterer for konkrete delelementer, der alle bunder i god grundridning, kommer bedømmelsen først til at handle om, at uddannelsen af hesten er korrekt, og at hesten er tilpas i sit arbejde. DRF har selv beskrevet ambitionen som at belønne den positive, accepterende hest.
Det er her, den principielle ændring ligger: en øvelse kan være geometrisk korrekt og alligevel ikke være god ridning, hvis hesten protesterer undervejs.
Ærligt svar: det ved vi ikke fuldt ud endnu. DRF har ikke offentliggjort en samlet evaluering af det første år med konceptet, og der findes så vidt vi kan se ikke offentligt tilgængelige tal på, om karaktererne generelt er faldet, steget eller ligger, hvor de plejer.
Det, vi kan konstatere, er, at forbundet har brugt betydelige kræfter på indkøringen. Alle dressurdommere under DRF har været igennem webinarer om formatet, der har været informationsaftener rundt om i rideklubberne med to af forbundets dressurdommere, og materialet er efterfølgende gjort tilgængeligt online. En reform, der kun eksisterede på papir, ville næppe have fået den behandling.
Samtidig er harmoni-karakteren blevet udbredt til alle årgange i championatet for unge heste – et beslægtet greb, der trækker i samme retning: at gøre samspillet mellem hest og rytter til noget, der får sin egen karakter frem for at gemme sig i en helhedsvurdering.
Du behøver ikke være reglementsnørd for at få noget ud af ændringen. Tre ting kan du gøre allerede i næste træningspas:
1. Øv strækningen som en øvelse, ikke som en pause. Rid den halve volte bevidst: tøjlen glider ud, hesten følger med frem og ned, og du samler op igen uden drama. Hvis hesten bliver hurtig eller hul, er det dér, arbejdet ligger. 2. Læs de nye karakterer bagfra. De syv karakterer fortæller dig, hvor dommeren mener, kæden knækker. Det er langt mere brugbart som træningsplan end en enkelt samlet bemærkning. 3. Se efter konfliktadfærden derhjemme. Halesvingen, gnavende mule, stift kæbeled, en hest der kryber væk fra benet. Hvis det er der i hverdagen, er det også der på stævnepladsen.
Den typiske fejl er at behandle reformen som et nyt sæt formkrav, man skal lære udenad. Det er den ikke. Den flytter bare vægten fra hvad hesten gør, til hvordan den har det, mens den gør det.
Og hvis du sidder tilbage med en fornemmelse af, at det er noget, gode ryttere har vidst hele tiden, har du sandsynligvis ret. Forskellen er, at det nu står i protokollen med et tal ud for. Om et år eller to bliver det for alvor interessant at se, om tallene har rykket sig – eller om vi bare har fået et mere detaljeret sprog for det samme.