Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen
Læs mere →
Fra 1. september åbner jagttiden for en række arter, og de skov- og markstier, du rider på hver uge, får pludselig flere brugere. Det er hverken farligt eller dramatisk, men det kræver, at du planlægger turen lidt anderledes end i juli. Her er det, vi selv gør: hvordan du lægger ruten, hvordan du læser skiltene ved skovindgangen, og hvad du siger, når du møder en jæger på grusvejen.
Der er en lyd, man lærer at genkende, når sensommeren tipper over i efterår: et enkelt skud et sted bag træerne, og en flok duer der letter samlet. For jægeren er 1. september en mærkedag, man har set frem til hele sommeren. For dig, der rider den samme runde tre gange om ugen, er det bare noget, der pludselig sker — og som hesten under dig har en holdning til.
Den gode nyhed er, at skoven sagtens kan rumme jer begge. Det kræver bare, at I ved, at den anden er der.
Lad os få den af vejen først, for de to ting bliver rodet sammen hvert eneste efterår. Hubertusjagt er ridesport: ryttere i rødt, jagthorn, faste spring og et slæbespor lagt ud på forhånd. Det er en tradition, vi holder meget af, og den hører hjemme i november.
Det, vi taler om her, er noget helt andet — den almindelige, lovregulerede jagtsæson med riffel og haglgevær, hvor jægere færdes i det samme terræn, som du rider i. Ingen heste, ingen horn, ingen tilskuere.
Jagttiderne er fastsat i jagttidsbekendtgørelsen, som administreres af Miljøstyrelsen (i dag Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). Fra 1. september begynder jagttiden for flere arter. Oven i de generelle jagttider ligger der en række regionale jagttider på kronvildt og dåvildt, som varierer fra egn til egn, og som styrelsen har lagt ud på kort.
Du behøver ikke kunne jagttabellen udenad. Det, du skal tage med videre, er enkelt: fra begyndelsen af september er der jægere i det terræn, du rider i. Ikke overalt, ikke hele tiden, men langt oftere end i juli.
Én detalje er værd at kende, hvis du er morgen- eller aftenrytter: ænder og gæs må jages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Det er præcis de timer, mange af os rider i, når hverdagen skal hænge sammen. Ligger din rute langs en mose, en sø eller et engdrag, er det dér, du skal være ekstra opmærksom.
En skovejer må lukke et areal for færdsel på dage med jagt — det gælder især selskabsjagterne, altså klapjagt, drivjagt og trykjagt. Sker det, skal skiltningen ifølge vejledningen om adgangsreglerne sidde ved de almindeligt anvendte indgange, angive det tidsrum, forbuddet gælder, og fjernes igen bagefter.
Men ejeren har ingen pligt til at skilte, når der bare er jagt i skoven. Mange gør det alligevel, typisk med et gult skilt i stil med “Jagt pågår – vis hensyn”. Det er ikke et forbud. Det er en invitation til at vælge en anden vej i dag, og den invitation er det klogt at tage imod med en ung eller lydsky hest.
1. Spørg, før du sadler op. Skovfogeden, lodsejeren eller jagtlejeren ved, hvornår der er selskabsjagt. En besked i en lokal rytter- eller landsbygruppe koster ingenting og sparer dig for en ubehagelig overraskelse.
2. Hold dig til de brede veje. I skoven må du ride i skridt, trav eller tølt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje bredere end 2,5 meter samt på afmærkede ridestier. De samme regler gælder i private skove. Netop de brede veje er også dér, hvor en jæger kan se dig på lang afstand.
3. Rid i lyset. Flyt hverdagsturen til midt på dagen i de uger, hvor du kan. Det tidsrum omkring solopgang og solnedgang, som er det bedste at ride i om sommeren, er også det travleste for jagten.
4. Vær synlig. En orange eller neongul vest til dig og et signalfarvet gjordovertræk eller dækken til hesten gør en reel forskel mellem stammerne. Det er den billigste sikkerhedsinvestering, du kan lave i september.
5. Tag en makker med. To ryttere larmer mere, ses bedre og kan hjælpe hinanden, hvis den ene hest bliver urolig.
Tag hesten ned i skridt i god tid, og sig noget. Et højt og tydeligt “godmorgen” på tredive meters afstand er langt bedre end en tavs ekvipage, der dukker op ved siden af en post. Jægeren vil gerne vide, at du er der, og de fleste er glade for at fortælle, hvor de står, og hvilken vej de trækker.
Spørg roligt: “Hvor skal I hen — skal jeg tage en anden vej hjem?” Det er sjældent et problem at få et brugbart svar. Rider I flere sammen, så rid én og én og i skridt, når I passerer andre i skoven, og hold til højre, hvis der ikke er en særskilt ridesti.
Og står du med en hest, der stivner ved det første skud: bliv i skridt, giv den lidt tøjle at strække sig i, og rid fremad i en lige linje frem for at vende brat. De fleste heste tager ét fjernt skud pænt. Det er rytterens indsnævrede greb om tøjlerne, de reagerer allermest på.
Ved selskabsjagter arbejder der ofte hunde i terrænet, og de kan komme ud af underskoven uden varsel og i høj fart. Det er en anden slags hundemøde end den labrador i snor, din hest passerer hver lørdag.
Du kan ikke styre hunden, men du kan styre din egen del: sæt farten ned, hold hesten lige og fremad, og undgå at flygte væk i trav. Skulle en løs hund følge efter jer, så tal højt og roligt til jægeren, hvis vedkommende er i nærheden — det er den hurtigste vej til at få hunden kaldt af.
1. september giver også noget tilbage. Fra 1. september til 31. maj må du ride på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stedet. Så mens skoven bliver lidt mere befolket, åbner kysten sig igen.
Det er en af de bedste ture på hele året: lav sol, tom strand, og en hest der pludselig husker, hvad et rigtigt fremadgreb er.
Jagtsæsonen er ikke noget, der skal tage skoven fra dig. Det er bare et par uger, hvor du tænker turen igennem, inden du sadler op — og hvor et venligt godmorgen på grusvejen gør mere for sameksistensen end alle skilte i verden tilsammen.
Ja, som udgangspunkt. Men skovejeren må lukke et areal for færdsel på dage med jagt, især ved selskabsjagter som klapjagt, drivjagt og trykjagt. Sker det, skal der sidde et skilt ved de almindeligt anvendte indgange med det tidsrum, forbuddet gælder i. Ejeren har derimod ingen pligt til at skilte, når der bare er jagt i skoven.
Omkring solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må jages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang, og meget riffeljagt ligger også i de timer. Kan du flytte hverdagsturen til midt på dagen i september, gør det turen både roligere og mere overskuelig.
Tag hesten ned i skridt i god tid, og gør opmærksom på dig selv med et højt og tydeligt goddag, allerede inden I er tæt på. Spørg roligt, hvilken vej jagten trækker, så du kan lægge hjemturen udenom. De fleste jægere svarer gerne — det tjener begge parter, at I ved, hvor hinanden er.
Nej. Hubertusjagt er ridesport med et udlagt slæbespor, faste spring og jagthorn, og den rides typisk i november. Den almindelige jagtsæson, der åbner 1. september, handler om jagt med riffel og haglgevær og har ingen heste involveret.