Ridning efter arbejde: sådan planlægger du bedst
Læs mere →
Omkring efterårsjævndøgn aftager dagslyset herhjemme med op mod fire minutter i døgnet. Det lyder ikke af meget, men på under to uger har du mistet en times lys om aftenen — og dermed det vindue, du plejede at bruge på en tur ud med hesten. For de fleste af os med job, skole og en hest, der skal passes, er det ikke mørket, der er problemet. Det er, at træningstiden pludselig føles kortere – men det kan du faktisk bruge til noget.
Det er sjældent motivationen, der ryger først. Det er kalenderen. Så længe det er lyst til klokken 21, kan du tage en rolig tur efter aftensmaden og stadig nå hjem i dagslys. Når skolen er startet igen, og mørket kommer krybende tidligere og tidligere, skal det hele ind i et vindue på halvanden time — hvis du er heldig.
Det er her, mange begynder at føle, at træningen går i stå. Men i vores erfaring er det ikke antallet af minutter, der afgør, om der sker fremskridt hen over efteråret. Det er, om de minutter har et formål.
Før du lægger en plan, så lav den kedelige øvelse først: hvor mange gange om ugen kan du realistisk være i stalden, og hvor lang tid har du reelt på hesten, når transport, strigling, sadling og en snak over boksdøren er trukket fra?
De fleste af os overvurderer det. Vi tænker “jeg rider seks gange om ugen”, men når mørketiden sætter ind, bliver det til tre hverdagsaftener og en weekenddag. Skriv det ned, og planlæg efter det tal. En plan for fire træningsdage, du rent faktisk gennemfører, er langt mere værd end en plan for seks, du har dårlig samvittighed over ikke at nå.
Når du rider seks gange om ugen, kan et eller to pas godt være “bare lidt løsgørende”. Når du rider fire gange, skal alle pas have et formål, du kan sige højt, inden du sidder op.
Hesten lærer ikke af mængden af minutter, men af gentagelser med tydelige signaler, belønning og pauser imellem. Tre gode gentagelser af én ting slår 50 minutters ubestemt arbejde — også for din egen fornemmelse af, om det går den rigtige vej.
Vælg derfor ét tema per pas. Ikke tre. “I dag arbejder vi med, bedre overgange” er et tema. “I dag arbejder vi med bøjning, tempo, galop, øgninger og lidt bomarbejde” duer ikke.
En af de største gevinster ved at planlægge ugen er, at du holder op med at træne hårdt på de dage, hvor du hverken har tid eller energi.
Læg det pas, der kræver mest — nye øvelser, længere arbejde, undervisning — på den dag, hvor du har mest luft. For mange er det en weekenddag eller den ene hverdag, hvor du kan komme afsted fra arbejde lidt tidligt. Hverdagsaftenerne bruger du så på det korte, fokuserede arbejde eller på et rent skridtpas.
Og husk, at et skridtpas tæller. En halv time i skridt med nogle simple øvelser er ikke en aflyst træning. Det er en træning.
Når hallen eller den belyste udendørsbane er din eneste mulighed, bliver monotonien den reelle fjende — ikke mørket. Skift derfor træningen, selv når rammen er den samme: læg bomme ud i en ny opstilling, lav et pas jordarbejde i stedet for at ride, longer en enkelt gang, eller blot brug tyve minutter på at gå tur i skridt rundt på udebanen, hvis der er lys nok.
En lille detalje, der er værd at tage med: hestens øje bruger længere tid end vores til at omstille sig fra lys til mørke. Kommer i fra en oplyst stald ud på en halvmørk ridebane, så giv hesten et øjeblik, så øjnene lige kan nå at følge med.
Mørketiden er ikke en pause i træningen. Den er bare en anden ramme, og den belønner dem, der ved, hvad de vil, når de sætter sig op på hesten. Vi synes jo ærligt talt ofte, at nogle af de bedste træninger er dem på tredive minutter i en tom hal en tirsdag aften, hvor der ikke er andre planer end den ene ting, vi havde på programmet at øve.