Ejet i Sverige, redet i Danmark: hvem ejer VM-bronzehestene?
Læs mere →
Sensommeren er det tidspunkt, hvor stævnekalenderen måske begynder at tynde ud, og mange danske konkurrenceheste når et naturligt vendepunkt. Efter måneder med transport, nye opvarmningsbaner og træning op mod stævnerne er spørgsmålet ikke, om hesten skal have en rolig periode, men hvornår. Her er de tre tegn, vi bør kigge efter i bevægelsen, humøret og ædelysten, inden efterårets næste fase går i gang.
Efter en sommer med tidlige morgener, trailerture og lange dage på stævnepladsen står mange af os med en hest, der har leveret. Måske er der stadig et par starter tilbage i kalenderen, måske er den sidste allerede kørt. Uanset hvad er det nu, det giver mening at stoppe op og aflæse hesten ordentligt, før efterårets træning tager over.
En pause efter sæsonen er ikke en indrømmelse af, at noget er gået galt. Det er tværtimod noget af det, der kendetegner de ryttere, som holder de samme heste sunde og glade sæson efter sæson. Kunsten er at fange behovet, mens det stadig viser sig som små ting i hverdagen, og ikke først når hesten er halt eller har mistet lysten helt.
En pause betyder sjældent, at hesten skal stå stille. De fleste heste har det bedst med aktiv restitution: masser af foldtid, rolige skridtture i terræn, måske en enkelt let longering om ugen, og ingen krav om nye øvelser eller stigende belastning.
Fødevarestyrelsen fremhæver netop adgang til fold og daglig bevægelse som grundlæggende for hestens velfærd, og for en hest, der har haft mange dage i trailer og på stævnepladser, er den frie bevægelse i selskab med andre heste ofte det, der giver mest tilbage. Det er også her, kroppen får lov at rette sig ud efter en sæson med ensidig belastning.
Det første tegn er sjældent halthed. Det er noget mere diffust, som de fleste af os kender: hesten er der, men gearet mangler.
Kig efter, om opvarmningen tager længere tid end tidligere på sommeren. Om skridtene bagfra er blevet lidt kortere. Om galoppen har mistet sit spring, og om overgangene kræver mere af dig end af hesten. Nogle heste bliver tungere i hånden, andre bliver lettere på en måde, hvor de simpelthen ikke træder igennem.
Et praktisk greb: film fem minutters opvarmning fra samme sted en gang om ugen. Forskellen mellem uge 1 og uge 4 er langt tydeligere på skærmen, end den er i sadlen, hvor vi vænner os til den gradvist.
Det andet tegn viser sig, før du overhovedet sadler op. Hesten, der plejer at komme hen til boksdøren, bliver stående. Ørerne går bagud ved gjorden. Opsadlingen, der før var udramatisk, bliver til små protester. Nogle heste bliver mere flade og passive, andre bliver anspændte og reagerer kraftigere på ting, de har set hundrede gange.
Det afgørende her er, at du kender din egen hests udgangspunkt. En hest, der altid har været lidt sur ved gjorden, siger ikke noget nyt. En hest, der først begynder pludseligt, prøver måske at fortælle dig noget.
Vær særligt opmærksom på reaktionen ved traileren. Hvis en rutineret stævnehest pludselig tøver ved rampen, er det værd at tage alvorligt som information frem for som ulydighed.
Det tredje tegn er det, vi oftest opdager for sent, fordi det sker langsomt. Hesten levner grovfoder, som den før tømte. Den spiser langsommere. Krybben er ikke helt tom om morgenen. Efter transport drikker den mindre, end den plejer.
Samtidig kan hårlaget blive mat, og ribbenene lidt tydeligere, uden at der er sket noget dramatisk med vægten. Det er ofte summen af en lang sæson: mange skift i foder og vand, mange timer uden fri adgang til grovfoder, og en fordøjelse der aldrig rigtig får ro.
Her er det vigtigt at holde to tanker i hovedet på én gang. Nedsat ædelyst kan være et tegn på, at hesten har brug for en pause. Det kan også være tænder, mavesår eller parasitter, og de skal naturligvis udelukkes, før du nøjes med at give fri.
En pause virker bedst, når den er planlagt og ikke bare bliver til fravær af træning.
Når I starter op igen, så gør det med skridtarbejde og tid. Formen kommer hurtigere tilbage end tålmodigheden, hvis du først har mistet den.
Den første er at vente på halthed. Halthed er slutningen af en udvikling, ikke begyndelsen.
Den anden er den totale pause, hvor hesten sættes på boks med et par håndture om dagen. Det giver stivhed, uro og ofte en dårligere opstart.
Den tredje er at skrue op for hurtigt, typisk fordi der dukker et efterårsstævne op, som var for godt til at sige nej til. Og den fjerde er at glemme foderet, så en hest i pause får samme ration som en hest i fuldt arbejde.
Ring, hvis der er egentlig halthed, feber, tydeligt vægttab, ændret gødning eller tegn på kolik. Det samme gælder, hvis ædelysten ikke retter sig i løbet af en uges rolig periode, eller hvis adfærdsændringen er markant og pludselig. En hest, der siger fra på flere måder samtidig, fortæller noget, som en pause alene ikke løser.
De bedste sæsoner er dem, der bliver afsluttet med vilje, ikke dem der ebber ud, fordi hesten til sidst siger fra. Hvis du kigger på din hest nu og tænker, at den godt kunne bruge et par uger, hvor der ikke bliver stillet krav, så har du sandsynligvis ret. Den følelse er som regel den bedste diagnose, vi har.
For de fleste konkurrenceheste er to til fire uger med nedsat arbejde et fornuftigt udgangspunkt. Har hesten haft en meget lang sæson med mange starter og meget transport, kan der være god grund til at strække perioden. Det vigtigste er, at pausen er planlagt, og at hesten fortsat bevæger sig dagligt.
Nej. Total boksro giver typisk stivhed og uro. Aktiv restitution med masser af foldtid, rolige skridtture og eventuelt en enkelt let longering om ugen giver bedre effekt og en nemmere opstart bagefter.
Ja, energiindholdet bør typisk justeres ned, når arbejdsmængden falder, så hesten ikke får samme ration som i fuldt arbejde. Grovfoderet skal derimod ikke skæres ned. Er du i tvivl om balancen, så få en foderplan gennemgået.
Træthed viser sig gradvist og som en samlet nedgang i energi, humør og ædelyst. Egentlig halthed, feber, tydeligt vægttab, ændret gødning eller pludselig markant adfærdsændring hører ikke til billedet og skal vurderes af en dyrlæge.