8,2 millioner ton: Tørkesommeren 2026 gør vinterens hø dyrere
Læs mere →
Fra midt i august begynder noget mærkeligt at ske i mange danske stalde: heste, der tygger langsommere end normalt, lader lidt hø ligge, eller virker sky, når du rører ved munden med trensen. Det er sjældent tænderne. Det er en lille, gullig larve, der er godt i gang med sin årlige vandring gennem hestens mundhule – på vej mod maven.
De fleste hesteejere kender bremsefluerne, der brummer om benene i juli og lægger deres karakteristiske gule æg på forben, skuldre og bug. Det, færre tænker over, er hvad der sker, når hesten selv sørger for at æggene kommer videre.
Når hesten klør sig med munden, eller slikker sig selv eller en boksfælle, ryger æggene med. Varmen og fugten fra tungen er nok til at et æg klækker på stedet, og ud kommer en lille larve, der straks borer sig ind i slimhinden i munden. Her sætter den sig typisk i tandkødet mellem kindtænderne eller i tungens overflade, hvor den graver små gange, før den fortsætter ned gennem svælget og spiserøret til mavesækken. Der sætter den sig fast med sine mundhager og bliver siddende hele vinteren, indtil den med gødningen forlader hesten det følgende forår som en færdigudviklet larve, der puppes i jorden og til sidst bliver til en ny bremseflue.
Mundstadiet varer typisk kun nogle uger, fra sensommeren og et stykke ind i det tidlige efterår, men det er her de fleste af de synlige gener opstår.
De fleste heste går fuldstændig upåvirkede gennem hele forløbet, men nogle viser tydelige tegn på ubehag, mens larverne graver sig gennem slimhinden:
Symptomerne forsvinder som regel af sig selv efter et par uger, når larverne er vandret videre til maven. Men mens de graver, kan det være ubehageligt nok til at hesten simpelthen spiser mindre, hvilket er værd at holde øje med i en periode, hvor du ellers ville forvente god appetit.
Mange hesteejere går ud fra, at den faste efterårsgødningsprøve fanger stort set alle parasitter, men bremselarver er en undtagelse. Prøven tæller æg, der udskilles med gødningen fra parasitter, der lever inde i tarmsystemet, mens bremsefluens æg lægges udenpå hesten. Larverne, der siden sætter sig i maven, udskiller ikke æg, som en mikroskopisk gødningsprøve kan opdage.
Det er en del af grunden til, at mange dyrlæger anbefaler en fast efterårs- eller vinterbehandling mod netop bremselarver og bændelorm, uanset hvad den almindelige gødningsprøve viser. Prøven fortæller dig noget vigtigt om resten af ormebilledet, men den er ikke et facit for bremselarverne.
Den mest effektive indsats ligger faktisk før larverne når munden. Brug et par minutter under den daglige strigling i sensommeren på at tjekke forben, skuldre og bug for de små gule æg, og fjern dem med en bremsekam eller en fugtet klud i lunkent vand. Færre æg i hårlaget betyder færre larver, der overhovedet får chancen for at vandre til munden.
De fleste tilfælde kræver ingen behandling ud over den vante efterårskur. Men kontakt dyrlægen, hvis hesten tydeligt spiser mindre over flere dage, taber sig, eller hvis du ser vedvarende sår i munden, der ikke bedres i løbet af et par uger. Det er sjældent alvorligt, men det er værd at få set efter, hvis ubehaget trækker ud.
Nej, som regel ikke. Ubehaget i munden er kortvarigt, og de fleste heste går igennem det uden komplikationer. Kontakt dyrlægen, hvis hesten tydeligt spiser mindre eller taber sig over flere dage.
Ja. Brug en bremsekam eller en fugtet klud til at fjerne de gule æg fra forben, skuldre og bug, gerne som en fast del af den daglige strigling i sensommeren.
Ikke alle produkter gør. Tal med din dyrlæge om at vælge en efterårs- eller vinterkur, der specifikt er beregnet til at dække bremselarver, ud over de gængse orm.
Fordi bremsefluens æg lægges udenpå hesten og ikke udskilles med gødningen som æg fra tarmparasitter. Gødningsprøven er derfor ikke egnet til at opdage dem.