Mor og søn skal forsvare dansk VM-sølv i para-dressur
Læs mere →
Har din fold bare pletter, hvor jorden er trådt flad og græsset for længst er forsvundet? Så har du et kort vindue til at gøre noget ved det. Lige nu, mens jorden stadig er varm efter sommeren, er forholdene for nyt græs bedre, end de bliver resten af året. Vent til efterårsregnen for alvor sætter ind, og opgaven bliver markant sværere.
Overgræsning og en tør sommer sætter sig tydelige spor på mange danske folde: bare pletter, hård jord og ukrudt, der er hurtigere end græsset til at fylde hullerne ud. Den gode nyhed er, at du ikke behøver vente til foråret for at rette op på det. Sensommeren er faktisk et af de bedste tidspunkter på hele året til at eftersså – hvis du griber det, mens vinduet er åbent.
Jorden er stadig varm efter sommeren, samtidig med at der som regel kommer mere regn og nætterne bliver køligere. Den kombination af varme og fugt i jorden er nøjagtig, hvad et græsfrø har brug for til at spire hurtigt – græs kræver typisk en jordtemperatur et godt stykke over cirka 10 grader for at spire ordentligt, og den er der som regel stadig rigeligt af nu.
Der er også en fordel ved efterårssåning, som mange overser: rødderne fra det nysåede græs når at etablere sig ordentligt, før væksten går i stå hen over vinteren. Når foråret så kommer, er planterne allerede klar til at skyde fart, i stedet for at skulle starte forfra.
1. Klip pletterne helt ned, eller lad hesten græsse dem korte, inden du sår. Nye frø har brug for direkte jordkontakt for at spire, og højt, gammelt græs eller ukrudt stjæler både lys og plads fra de nye planter. 2. Riv overfladen løs. Brug en havrive eller en harve til at løsne de øverste centimeter jord, fjerne mos og dødt materiale og skabe en ru overflade, som frøene kan sætte sig fast i. 3. Så frøene jævnt. På mindre pletter klarer du dig fint med en håndspreder. Til større arealer er en såmaskine eller en slæbeharve med frøkasse hurtigere og giver en mere jævn fordeling. 4. Tryk frøene ned. Gå hen over det såede område, eller brug en havetromle, så frøene får ordentlig kontakt med jorden i stedet for at ligge og tørre ud på overfladen. 5. Hold jorden fugtig i spireperioden. Kommer der ikke regn af sig selv, skal du vande let og jævnligt, indtil de første spirer er tydelige. Det tager typisk mellem en og fire uger, afhængigt af vejr og temperatur.
Ikke alle græsarter er lige velegnede til en fold, hvor der bliver trådt, gnavet og galopperet hver dag. Til hestefolde er de mest robuste valg typisk rødsvingel, engrapgræs, engsvingel og hundegræs, arter der danner et tæt, lavtvoksende græstæppe og tåler både afgræsning og tramp. Engrapgræs har den ekstra fordel, at det spreder sig med udløbere under jorden og selv er med til at lukke huller i græsdækket over tid.
Vær til gengæld varsom med at bruge ren rajgræs. Det etablerer sig hurtigt og ser flot ud, men kan i perioder med køligt og solrigt vejr indeholde forholdsvis meget sukker og fruktan, hvilket ikke er ideelt, hvis din hest er i risikogruppen for eksempelvis forfangenhed. Vælg i stedet en frøblanding, der er sammensat specifikt til hestefolde, frem for en almindelig plæne- eller landbrugsblanding.
Her sker den mest almindelige fejl: man lukker hesten ind, så snart der er kommet lidt grønt på pletterne. Men et spiret frø er ikke det samme som en etableret plante. Rødderne skal nå at gro sig ordentligt fast, før planten kan holde til, at en hest går og træder oven på den, ellers rives de nye spirer bare op med det samme.
En god tommelfingerregel: vent til græsset er tæt og har fået en vis højde, og du ikke uden videre kan hive et enkelt strå op med roden. Det tager som regel længere tid, end man regner med, især når dagene bliver kortere og væksten sagtner ned i takt med efteråret. Har du mulighed for det, er det derfor en god idé at dele folden op, så hesten kan gå på en del af arealet, mens den nysåede del får arbejdsro til at etablere sig.
Det er ikke det mest glamourøse arbejde i stalden, men en fold, der får lov at hvile og komme sig nu, er en fold, du får langt mere glæde af, når foråret melder sig igen, og din hest får et bedre og mere varieret foder at gå og nippe i undervejs.
Så snart jordtemperaturen falder markant og nætterne bliver rigtig kolde, går væksten i stå. I praksis er slutningen af september typisk sidste udkald de fleste steder i Danmark, men det varierer fra år til år og egn til egn, så hold øje med vejret i stedet for at regne med en fast dato.
En let gødskning kan hjælpe de nye planter godt i gang, men undgå kraftig kvælstoftilførsel sent på sæsonen. Det stimulerer en vækst, planterne ikke når at bruge, før væksten alligevel går i stå hen over vinteren.
Ja, det er faktisk en god idé. Del folden op med et hegn eller lignende, så du kan rotere hesten væk fra den nysåede del, mens resten af arealet stadig er tilgængeligt til afgræsning.
Se efter blandinger, der er sammensat specifikt til hestefolde, frem for almindelige plæne- eller landbrugsblandinger. De indeholder typisk en højere andel af slidstærke arter som rødsvingel og engrapgræs og en lavere andel af sukkerrige græsser.