Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
“Jeg fryser, så må min hest jo også fryse.” Det er en nærliggende tanke, når vi selv står med kolde fingre i stalden en mørk efterårsmorgen. Men vores egen kuldefornemmelse er faktisk et ret dårligt pejlemærke for, om hesten har brug for dækken.
Hesten er langt bedre rustet til køligt vejr end os mennesker. Dens pels, fedtlag og evne til at regulere varmetabet gør, at en sund og tilvænnet hest kan være komfortabel ved temperaturer, hvor vi allerede har fundet vinterjakken frem. Hestens termoneutrale zone – altså det temperaturområde, hvor den ikke behøver bruge ekstra energi på hverken at varme eller køle sig – angives typisk til omkring 5-25 °C, selvom den præcise grænse afhænger af blandt andet pels, alder, huld og tilvænning.
Derfor bør spørgsmålet ikke være: Fryser jeg? Men snarere: Hvordan har min hest det?
Hvis valget står mellem at lade en rask hest være en smule kølig eller at pakke den så meget ind, at den bliver for varm, er det som udgangspunkt bedre at undgå overophedning.
Det betyder selvfølgelig ikke, at hesten bør gå og fryse. Begynder den at ryste, stå spændt eller søge læ konstant, bruger den ekstra energi på at opretholde sin kropstemperatur. Kulde bliver især en udfordring, når den kombineres med regn og vind, fordi en våd pels isolerer dårligere. Forskning i hestes egne dækkenpræferencer har faktisk vist, at heste oftere valgte dækken ved temperaturer mellem cirka 5 og 10 °C, når vejret samtidig var vådt eller blæsende.
Omvendt kan et for varmt dækken forhindre hesten i effektivt at komme af med overskudsvarmen. Bliver hesten varm nok til at svede under dækkenet, er det et tydeligt tegn på, at den er pakket for meget ind. Det er ikke bare ubehageligt – fugt under dækkenet kan desuden give hudproblemer, og når temperaturen senere falder, står hesten pludselig med en fugtig pels.
Målet er altså hverken en varm eller en kold hest. Målet er en tør og komfortabel hest.
Vinterpelsen virker ved at rejse hårene og fange et isolerende lag luft tæt på kroppen. Lægger man et dækken ovenpå, bliver hårene trykket ned, og hesten kan ikke regulere isoleringen på helt samme måde. Derfor giver det ikke nødvendigvis mening at lægge et tyndt dækken på “for en sikkerheds skyld” – især ikke på en uklippet hest med god vinterpels.
En klippet hest er selvfølgelig en anden sag. Når vi fjerner vinterpelsen, fjerner vi samtidig en del af dens naturlige beskyttelse, og så er hesten langt mere afhængig af det dækken, vi vælger.
Der findes derfor ikke én temperaturtabel, der passer til alle heste. Dækkenbehovet påvirkes blandt andet af:
Vil du vide, om hesten har det behageligt under dækkenet, er det mere nyttigt at mærke under dækkenet ved brystet, skulderen eller bag albuen end at mærke på ører eller ben.
Huden under dækkenet bør føles behageligt lun og tør – ikke hed, fugtig eller svedig.
Tag samtidig dækkenet helt af regelmæssigt. Så kan du kontrollere huden, huld, eventuelle slidmærker og om dækkenet fortsat sidder korrekt. Penn State anbefaler netop daglig kontrol under dækkenet.
Vi kender dem alle sammen: 10 °C klokken syv om morgenen og 19 °C og solskin hen på eftermiddagen.
Har man mulighed for det, er den bedste løsning naturligvis at tilpasse dækkenet, når vejret ændrer sig.
Men det er langt fra alle, der kan køre i stalden midt på arbejdsdagen.
I den situation kan det være fornuftigt at tage udgangspunkt i dagens varmeste periode frem for den koldeste morgen, hvis man har en rask hest, der ikke er meget kortklippet, og vejret ellers er tørt og roligt. Et lettere og åndbart dækken – eller i nogle tilfælde slet intet dækken – kan være bedre end at vælge et tungt dækken, som passer perfekt klokken syv, men bliver alt for varmt klokken 13.
Forskning, hvor heste selv blev trænet til at vælge dækken til eller fra, understøtter netop, at temperaturen betyder meget: Ved temperaturer over omkring 10 °C valgte meget få af hestene at bære dækken. Regn og kraftig vind kunne dog ændre deres valg markant.
Det fortæller noget vigtigt: 10 grader, sol og vindstille er ikke det samme som 10 grader, regn og blæst.
En dækkenplan kan være et godt udgangspunkt, men den bør aldrig erstatte den enkelte hest.
Nogle heste står ubekymrede med tyk vinterpels i frostgrader. Andre er klippede, ældre, tynde eller mere følsomme over for vejret og kræver mere hjælp.
Og måske er det netop den vigtigste huskeregel, når efteråret rammer:
Din hest behøver ikke et dækken, fordi du selv tager en jakke på. Den har brug for det dækken – eller mangel på samme – der hjælper netop dens krop med at holde en behagelig temperatur.
Mejdell et al. – The effect of weather conditions on the preference in horses for wearing blankets
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159118306361
Jørgensen et al. – Caring for the horse in a cold climate—Reviewing principles for thermoregulation and horse preferences
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159120301593
Penn State Extension – When to Blanket a Horse
https://extension.psu.edu/when-to-blanket-a-horse
Penn State Extension – Equine Winter Wellness Tips
https://extension.psu.edu/equine-winter-wellness-tips
University of Maine Cooperative Extension – Winter Blanketing Guide for Equines
https://extension.umaine.edu/publications/1038e/
World Horse Welfare – Rugging horses: when does your horse need a rug?
https://eu.worldhorsewelfare.org/advice/rugging-horses-when-does-your-horse-need-a-rug
Williams et al. – Heat stress in horses: a literature review
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37060454/