Hestepas til føllet: fristerne og hvad forsinkelse koster
Læs mere →
Du står i sadelrummet med to dækkener i hånden, ét mærket 100 gram og ét mærket 200 gram, og udenfor er morgenen kold, men eftermiddagssolen lover varme igen. Det er den klassiske efterårsklemme: hesten skal hverken fryse i det tidlige mørke eller svede sig våd, mens du er på arbejde. Svaret ligger ikke i en bestemt gradtal på termometeret, men i et par konkrete spørgsmål om netop din hest.
Overgangsdækkener ligger typisk i spændet fra 0 til omkring 250 gram fyld, og det er ikke tilfældigt. Det er det interval, hvor de fleste danske heste befinder sig i efteråret: hverken klar til et tykt vinterdækken, ikke helt uden beskyttelse længere. Fyldet er det, der afgør hvor meget isolering dækkenet giver oven i hestens eget hårlag, og de to mest solgte vægte, 100 gram og 200 gram, dækker reelt to ret forskellige behov.
Et dækken med 100 gram fyld er tænkt som et let lag, mere en støtte til hestens eget hårlag end en erstatning for det. Det passer godt til den uklippede hest, der endnu ikke for alvor er gået i gang med at bygge sit vinterhårlag, og som i forvejen får en del bevægelse i løbet af dagen. Har hesten adgang til læ på folden og er i rimeligt huld, kan 100 gram ofte være nok til at tage toppen af de første kølige nætter, uden at hesten sveder, når solen alligevel titter frem henad formiddagen.
Det tungere fyld hører til hos de heste, der har mindre af deres egen isolering at trække på. Det gælder først og fremmest den klippede hest, men også ældre heste, tyndhårede racer og heste, der generelt er magre eller har svært ved at holde varmen. Er hesten meget på fold, særligt om natten, eller trænes den hårdt og sveder ofte, kan 150-200 gram være den vægt, der rammer rigtigt, når temperaturen for alvor begynder at falde om aftenen og morgenen.
En klippet hest har med vilje fået fjernet en stor del af sin naturlige isolering, typisk fordi den arbejder meget og ellers ville svede unødigt under træning. Det betyder også, at den har markant mindre at stå imod med, når temperaturen falder om natten. Hvor en uklippet hest måske klarer sig fint med et let lag eller slet intet dækken, vil den samme nat ofte kalde på et tungere fyld hos naboen klippede hest. Det er værd at tænke over allerede, når man vælger nyt dækken, i stedet for at opdage forskellen den første kolde morgen.
En hest, der går ude det meste af døgnet, har brug for et dækken, der kan følge med i vejrskiftet uden at blive gennemblødt eller for varmt midt på dagen. Her er det ofte en fordel at vælge lidt i underkanten af fyldet og hellere supplere med et halslag eller flytte hesten til et mere lunt sted, hvis nætterne bliver rigtig kolde. Omvendt kan en hest, der primært står inde og kun er ude få timer, sagtens bære et tungere dækken uden at blive overophedet, fordi den ikke bevæger sig nok til selv at generere varme i løbet af dagen.
Den bedste indikator er ikke termometeret, men hesten selv. Stik en hånd ind under dækkenet ved bringen eller bag boven efter et par timer. Er hesten kold og har rejst hårlaget, er fyldet for let. Er den varm og fugtig af sved under dækkenet, er fyldet for tungt, eller også har hesten fået for meget på i forhold til, hvor meget den bevæger sig. Det er en løbende vurdering hen over efteråret, ikke en beslutning man tager én gang og lader stå til foråret.
Der findes ikke ét facit, der passer til alle heste på samme fold. To heste kan stå side om side og have vidt forskellige behov, alt efter alder, huld, klipning og hvor meget de bevæger sig. Det bedste, man kan gøre som hesteejer, er at kende sin egen hest godt nok til at mærke efter, frem for blot at følge naboens valg af gram.