Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?
Læs mere →
Du har måske allerede lagt mærke til det. Der sidder lidt mere pels i striglen, hårene på hestens krop begynder at føles en anelse anderledes, og nogle heste får næsten fra den ene uge til den anden et mere “uldent” udtryk. Selvom kalenderen stadig siger sensommer, er hestens krop allerede i gang med at forberede sig på vinteren. Og det er faktisk ikke først og fremmest temperaturen, der sætter processen i gang. Det er lyset.
Hestens pels følger en tydelig årstidsrytme. Når dagene bliver kortere efter sommersolhverv, registrerer kroppen ændringen i dagslængden – den såkaldte fotoperiode.
Forskning peger på, at netop dagslængden er et af de vigtigste signaler, der fortæller hestens krop, hvilken årstid den er på vej ind i. Når de mørke timer bliver flere, ændres blandt andet udskillelsen af hormoner som melatonin og prolaktin. De hormonelle ændringer er med til at påvirke pelsens vækstcyklus og sætte udviklingen af vinterpelsen i gang.
Det betyder, at hesten godt kan begynde at danne vinterpels på varme sensommerdage.
Den behøver altså ikke vente på den første frostnat for at opdage, at vinteren nærmer sig.
Efter årets længste dag omkring 21. juni bliver dagene gradvist kortere.
I starten er forskellen måske næsten umærkelig for os. Men hestens biologiske system reagerer på ændringen længe før, vi selv begynder at tænke på vinterjakker og mudrede folde.
Et studie af hestes pelsvækst viste eksempelvis, at kunstigt forlængede dage kunne være med til at bevare en kortere sommerpels, hvis lysbehandlingen blev sat ind tidligt nok efter sommersolhverv. Forskerne fandt samtidig, at tidspunktet var afgørende: Når vinterpelsens udvikling først var godt i gang, kunne ekstra lys ikke bare vende processen igen.
Så hvis din hest allerede omkring slutningen af august begynder at se lidt mere vamset ud, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at den “fryser”.
Det er snarere et tegn på, at dens indre kalender fungerer.
Dagslængden er vigtig, men temperatur og miljø er ikke ligegyldige.
Hestens pels er først og fremmest en del af dens temperaturregulering. Vinterpelsen bliver længere og tættere og kan holde et isolerende lag luft tæt på huden. Det hjælper hesten med at mindske varmetabet i koldt vejr.
Forskningen tyder på, at temperatur kan påvirke, hvordan den fotoperiodestyrede pelsudvikling kommer til udtryk. Det er altså mere præcist at sige, at dagslængden fungerer som et stærkt sæsonsignal, mens temperatur og management kan være med til at modulere resultatet.
Det forklarer også, hvorfor to heste i samme stald ikke nødvendigvis sætter præcis den samme pels.
Race, størrelse, alder, individuelle forskelle og management spiller alle ind.
En robust pony, der går meget ude, kan udvikle en markant vinterpels, mens en større sportshest under andre forhold måske ser langt mindre lodden ud.
Forskellige hestetyper har desuden ikke nødvendigvis helt de samme behov for isolering. Kroppens størrelse og forholdet mellem overfladeareal og kropsmasse påvirker, hvor hurtigt varme afgives til omgivelserne.
Derfor giver det sjældent mening at vurdere hestens pels ud fra, hvordan naboens hest ser ud.
Den ene kan være kortpelset, mens den anden allerede i september ligner én, der er klar til januar-kulden.
Begge dele kan være helt normalt.
Hesten skifter ikke bare fra “sommerhår” til “vinterhår” fra den ene dag til den anden.
Pelsen befinder sig i en løbende vækstcyklus, hvor enkelte hår vokser, går i hvilefase og til sidst falder ud. Når årstiden ændrer sig, ændres aktiviteten i hårsækkene, og en ny type pels begynder gradvist at dominere.
Derfor kan overgangsperioden se lidt rodet ud.
Nogle heste får tydelige farveforskelle i pelsen. Andre får en mat eller ujævn pels i nogle uger, og enkelte steder kan vinterhårene begynde at stå tydeligere frem før resten af kroppen følger efter.
Det er ikke nødvendigvis den smukkeste pels på året.
Men biologisk giver den rigtig god mening.
En lang vinterpels fungerer ikke kun, fordi hårene i sig selv er varme.
Når hårene rejser sig, kan der dannes et isolerende luftlag mellem huden og omgivelserne. Hesten kan samtidig regulere blodgennemstrømningen i huden og dermed styre, hvor meget varme der afgives.
I nordisk klima er det heller ikke nødvendigvis ekstrem kulde alene, der udfordrer hesten mest. En gennemgang af forskning om hestens temperaturregulering fremhæver blandt andet kombinationen af kulde, regn og vind som særligt krævende.
Det er derfor vigtigt at se på hele situationen – ikke blot temperaturen på vejrudsigten.
For en hest, der ikke arbejder særlig hårdt, kan vinterpelsen være en glimrende naturlig løsning.
Men situationen ændrer sig, når hesten trænes intensivt.
Under muskelarbejde producerer hesten store mængder varme. Studier viser, at en tyk vinterpels kan gøre det vanskeligere at komme af med denne varme effektivt og kan gøre fordampningen af sved mindre effektiv, fordi fugten bliver fanget i den lange pels.
Det er netop her, klipning bliver relevant.
Der findes ikke én bestemt dato, hvor alle heste bør klippes.
I praksis giver det mere mening at kigge på den enkelte hest.
Begynder den at svede meget under almindelig træning?
Er pelsen blevet så lang, at hesten tager meget lang tid om at tørre?
Trænes den regelmæssigt og forholdsvis intensivt gennem vinteren?
Så kan en hel eller delvis klipning gøre det lettere for hesten at komme af med varmen under arbejdet.
Forskning på arbejdende heste har vist, at klippede heste kan komme mere effektivt af med varme under intensiv motion end heste med intakt vinterpels.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt hesteejere var det også især pelsens længde, mængden af sved og den tid, hesten brugte på at tørre, der blev brugt som pejlemærker for, hvornår hesten skulle klippes.
…er det værd at huske, at din hest sandsynligvis er længere fremme i efteråret, end du selv føler dig.
Mens vi stadig håber på de sidste varme sensommerdage, registrerer dens krop allerede, at solen står op senere og går ned tidligere.
Vinterpelsen er med andre ord ikke et svar på den kolde morgen, der var i går.
Den er hestens måde at være klar til de kolde måneder, der endnu ikke er kommet.
O’Brien, C., Darcy-Dunne, M. R. & Murphy, B. A. (2020). The effects of extended photoperiod and warmth on hair growth in ponies and horses at different times of year. PLOS ONE.
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0227115
Mejdell, C. M., Bøe, K. E. & Jørgensen, G. H. M. (2020). Caring for the horse in a cold climate—Reviewing principles for thermoregulation and horse preferences. Applied Animal Behaviour Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159120301593
Wallsten, H., Olsson, K. & Dahlborn, K. (2012). Temperature regulation in horses during exercise and recovery in a cool environment. Acta Veterinaria Scandinavica.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3427134/
Morgan, K., Funkquist, P. & Nyman, G. (2002). The effect of coat clipping on thermoregulation during intense exercise in trotters. Equine Veterinary Journal Supplement.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12405752/
von der Ahe, H. (2018). Coat Clipping of Horses: A Survey. Journal of Applied Animal Welfare Science.
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10888705.2018.1454319