Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?
Læs mere →
Der er noget ved de første kølige morgener, som mange ryttere kender. Hesten, der for få uger siden slentrede søvnigt ud af stalden i sommervarmen, virker pludselig til at have fået et ekstra gear. Den kigger mere, går hurtigere frem, reagerer på ting, den ellers ikke plejer at bemærke – og måske kommer der endda et lille hop eller to på rideturen.
Det er nærliggende at konkludere, at kulden simpelthen gør hesten mere frisk. Men forklaringen er sandsynligvis mere kompleks end temperaturen alene.
Når sommer bliver til efterår, ændrer nemlig ikke bare vejret sig. Hestens hverdag kan også ændre sig: foldtiden bliver måske kortere, græsset forsvinder, fodringen justeres, insekterne forsvinder, træningen intensiveres, og hesten bruger mindre energi på at komme af med overskudsvarme.
Så måske er det ikke kun kulden, du mærker under sadlen.
En varm sommerdag kan være fysisk krævende for en hest. Under arbejde producerer musklerne store mængder varme, som kroppen skal af med igen gennem blandt andet sved og øget vejrtrækning.
Når temperaturen falder, bliver det lettere for hesten at komme af med den varme, der produceres under træningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at hesten biologisk får et stort energiboost, så snart termometeret falder et par grader. Men forholdene for fysisk aktivitet bliver mere behagelige.
Hestens temperaturregulering er desuden ganske effektiv. Forskning i heste under kolde forhold viser, at raske, voksne heste kan tilpasse sig relativt lave temperaturer, og at det først er ved betydeligt koldere forhold, at energiforbruget til at holde varmen for alvor stiger.
Derfor er en dansk septembermorgen på eksempelvis 10-15 grader ikke nødvendigvis “kold” set fra hestens perspektiv. For en hest, der har arbejdet gennem varme sommerdage, kan den snarere opleves som behagelig.
Og det kan måske være en del af forklaringen på den hest, der pludselig føles mere villig til at gå frem.
Der sker ofte noget andet omkring sensommeren og begyndelsen af efteråret: Hverdagen ændrer sig.
Nogle heste går mindre på fold, når sommerfoldene lukker, dagene bliver kortere eller vejret bliver dårligere. Andre begynder at stå mere på stald om natten. Samtidig starter skole, arbejde og hverdag igen for rytteren, og det kan også ændre hestens rutiner.
Hvis hesten går fra mange timers fri bevægelse på en stor sommerfold til væsentligt mindre bevægelse, kan forskellen mærkes.
Et studie af opstaldede heste viste eksempelvis, at heste med meget begrænset foldtid var mere tilbøjelige til at trave, galopere og bukke, når de endelig blev lukket ud, end heste med mere foldtid. Forskerne beskrev den øgede aktivitet som en mulig kompensation for begrænset bevægelse.
Nyere forskning peger ligeledes på, at begrænset adgang til fold kan påvirke både hestens adfærd og fysiologiske tegn på stress.
Så hvis din hest bliver mere eksplosiv på rideturen i september, kan spørgsmålet måske være:
Er vejret blevet koldere – eller bevæger min hest sig bare mindre resten af døgnet?
Efteråret er også tidspunktet, hvor fodringen på mange opstaldningssteder begynder at ændre sig.
Græsset fylder mindre, grovfoderet fylder mere, og nogle heste får igen eller får mere krybbefoder i takt med, at træningen ændrer sig. Her kan der være endnu en brik i puslespillet.
Det er ikke sådan, at kraftfoder automatisk giver en “varm” hest. Men sammensætningen af foderet kan have betydning for reaktiviteten hos nogle heste.
I et mindre crossover-studie med otte heste blev en stivelsesrig kost sammenlignet med en fiberrig kost. Hestene havde blandt andet højere maksimal puls under forskellige tests, når de fik den stivelsesrige ration, og forskerne vurderede, at kosten kunne påvirke hestenes reaktivitet.
Et senere studie fandt ligeledes en sammenhæng mellem en stivelsesrig kost, ændringer i tarmens mikrobiota og øget adfærdsmæssig reaktivitet.
Det betyder selvfølgelig ikke, at enhver frisk hest skal have ændret sin foderplan. Men hvis aktivitetsniveauet falder, mens energitildelingen forbliver den samme eller ligefrem stiger, kan det være relevant at se på hele regnestykket.
Der er samtidig en anden meget jordnær forklaring på, at nogle heste virker gladere for at arbejde, når sommeren slipper sit tag:
Insekterne forsvinder.
Fluer, bremser og andre insekter kan påvirke hestens adfærd betydeligt om sommeren. Haleviften kører, huden sitrer, hovedet rystes, og nogle heste bruger både tid og energi på konstant at forsøge at undgå dem.
Når de værste insektperioder aftager, kan foldophold og rideture ganske enkelt blive mere behagelige.
En kølig, klar septembermorgen med få insekter kan derfor være en temmelig anden oplevelse for hesten end en fugtig juli-eftermiddag på 27 grader.
Vi mennesker er heller ikke neutrale observatører.
Efter en varm sommer kan det føles markant, når hesten pludselig går lidt bedre frem. Måske reagerer vi selv hurtigere, spænder lidt mere op eller forventer på forhånd, at den bliver frisk, fordi det blæser og temperaturen er faldet.
Hvis rytteren tænker: “Åh nej, nu bliver den sikkert vild”, kan kroppen ubevidst ændre sig. Tøjlerne bliver måske lidt kortere, sædet lidt mere spændt og hjælperne mere kontrollerende.
Hesten reagerer på rytteren – og rytteren reagerer på hesten.
Dermed kan en lille ændring hurtigt føles større, end den egentlig var til at begynde med.
Det betyder ikke, at rytteren bilder sig noget ind. Men det understreger, hvor svært det er at pege på én enkelt årsag til den klassiske “efterårsenergi”.
En hest, der går mere villigt frem, kigger mere på omgivelserne eller føles mere energisk, er ikke automatisk stresset eller vanskelig.
Det kan sagtens være positiv energi.
Men hvis den ændrede adfærd bliver så kraftig, at hesten virker anspændt, svær at håndtere eller pludselig reagerer helt anderledes end normalt, er det værd at undersøge, hvad der ellers har ændret sig.
Hestens adfærd eksisterer sjældent isoleret. Foldtid, sociale forhold, fodring, træning, smerter, rutiner og miljø spiller alle sammen ind.
Så næste gang du sætter dig op en kølig septembermorgen, og din ellers rolige hest pludselig føles som om nogen har skruet op for strømmen, er temperaturen måske en del af forklaringen.
Men måske fortæller den dig også noget om, hvordan dens hverdag har ændret sig sammen med årstiden.
Og nogle gange?
Så er det måske bare virkelig dejligt at være hest, når sommerheden endelig har sluppet sit tag. Så brug energien til noget fornuftigt.
Mejdell, C. M., Bøe, K. E. & Jørgensen, G. H. M. (2020).
Caring for the horse in a cold climate—Reviewing principles for thermoregulation and horse preferences. Applied Animal Behaviour Science.
Læs studiet
Cymbaluk, N. F. & Christison, G. I. (1994).
Thermoregulation of horses in cold, winter weather: A review. Livestock Production Science.
Læs studiet
Chaya, L., Cowan, E. & McGuire, B. (2006).
A note on the relationship between time spent in turnout and behaviour during turnout in horses (Equus caballus). Applied Animal Behaviour Science.
Læs studiet
Rodgers, E. E., Yates, D. T., Parrish, B. L. & Luck, L. M. (2026).
Sixty minutes of daily solitary turnout improved physiological and behavioral indicators of stress and welfare in stall-housed horses. Journal of Equine Veterinary Science.
Læs via PubMed
Bulmer, L., McBride, S., Williams, K. & Murray, J.-A. (2015).
The effects of a high-starch or high-fibre diet on equine reactivity and handling behaviour. Applied Animal Behaviour Science.
Læs studiet
Bulmer, L. S. et al. (2019).
High-starch diets alter equine faecal microbiota and increase behavioural reactivity. Scientific Reports.
Læs via PubMed