Hvorfor bliver min hest mere frisk, når temperaturen falder?
Læs mere →
Af mange bliver ridning betragtet som selve kernen i hestehold. En hest, der rides regelmæssigt, bliver ofte opfattet som en hest i arbejde, i form og med et meningsfuldt liv. Men i takt med at vores viden om hestens adfærd, behov og velfærd vokser, bliver spørgsmålet mere nuanceret: Skal hesten egentlig rides på for at være glad og sund?
Svaret er ikke et enkelt ja eller nej. For ridning kan både være en kilde til motion, samarbejde og mental stimulering. Men ridning er ikke i sig selv en garanti for hestens trivsel. Og måske er det vigtigste spørgsmål ikke, om hesten skal rides, men hvordan dens liv samlet set ser ud.
Hesten er fra naturens side et flugt- og steppedyr. Den er udviklet til at bevæge sig mange kilometer om dagen, spise små mængder grovfoder næsten konstant og leve i sociale flokke. Den er ikke biologisk skabt til at bære et menneske på ryggen, gå med sadel og trense eller stå mange timer alene i en boks.
Det betyder ikke nødvendigvis, at ridning altid er forkert. Men det betyder, at ridning stiller krav til os mennesker. Hestens krop skal være stærk nok, udstyret skal passe, rytteren skal være i balance, og træningen skal foregå på en måde, der ikke skaber smerte, stress eller forvirring.
En hest kan altså godt rides og stadig have et godt liv. Men ridning må aldrig bruges som undskyldning for at overse hestens grundlæggende behov: bevægelse, foder, frihed, artsfæller og mulighed for selv at vælge.
Et af de stærkeste argumenter for ridning er, at det kan give hesten motion. Mange heste lever i dag på relativt små folde, ofte med begrænset plads til naturlig bevægelse. Her kan ridning, korrekt udført, hjælpe med at holde hesten i fysisk form, styrke muskler, forbedre kondition og forebygge overvægt.
Ridning kan også give mental stimulering. En hest, der trænes varieret, roligt og forståeligt, kan få glæde af opgaver, samarbejde og kontakt med mennesker. For nogle heste virker det tydeligt, at de trives med rutiner, opmærksomhed og let arbejde, især når træningen tager hensyn til deres dagsform og personlighed.
Derudover kan ridning styrke relationen mellem hest og menneske. Når rytteren lytter, belønner og respekterer hestens signaler, kan ridning blive en form for kommunikation snarere end kontrol. I bedste fald er ridning ikke noget, der “gøres ved” hesten, men noget hest og menneske gør sammen.
Det afgørende er dog, at ingen af disse fordele kun kan opnås gennem ridning. Motion kan også komme fra løsdrift, store folde, vandreture, longering, jordarbejde, bomtræning, agility eller fri bevægelse i varieret terræn. Mental stimulering kan skabes gennem miljøberigelse, social kontakt, søgeøvelser og træning fra jorden.
Derfor er det misvisende at sige, at en hest skal rides for at være sund. En hest kan sagtens være både stærk, glad og velstimuleret uden nogensinde at have en rytter på ryggen. Især ældre heste, unge heste, heste med skader eller heste, der viser ubehag ved ridning, kan have et fuldt og værdigt liv uden at blive redet.
Ridning kan også være en belastning. En sadel, der trykker, en rytter i ubalance, for hård hånd, for tidlig tilridning eller ensformig træning kan give både fysiske og mentale problemer. Heste er ofte gode til at skjule smerte, og adfærd som modvilje, halepisken, ørene tilbage, buk, stop eller uro bliver desværre nogle gange tolket som ulydighed frem for kommunikation.
Hvis ridning sker på menneskets præmisser alene, kan den skade mere, end den gavner.
Debatten om ridning bør også handle om mere end selve rytteren på ryggen. For mange heste er den største udfordring ikke den time, de rides, men de mange timer, de står stille.
En hest, der rides en time om dagen, men står alene i en boks det meste af dagen, får ikke nødvendigvis opfyldt sine behov. Hesten er skabt til bevægelse, social kontakt og næsten konstant tyggetid. Lange perioder i en stald kan føre til kedsomhed, stress, maveproblemer, stereotyp adfærd og nedsat trivsel.
Set fra hestens perspektiv er en stor fold, artsfæller og adgang til grovfoder ofte langt vigtigere end, om den bliver redet. En hest, der ikke rides, men lever i en velfungerende flok med masser af bevægelse og korrekt pleje, kan være sundere og gladere end en hest i hård træning med begrænset frihed.
En moderne tilgang til hestevelfærd bør derfor ikke spørge: “Bliver hesten brugt nok?” men snarere: “Har hesten et liv, der passer til dens natur?”
For nogle heste kan ridning være en positiv del af livet. For andre er det ikke nødvendigt, eller måske direkte uhensigtsmæssigt. Det afhænger af hestens alder, fysik, temperament, uddannelse, sundhed, opstaldning og den måde, mennesket håndterer den på.
Variation er ofte nøglen. En hest bør ikke gå til dressur på den samme bane dag efter dag. Den kan rides på tur, trænes fra jorden, gå bomme, være håndhest, lave liberty, gå i terræn eller bare have fridage, hvor den får lov at være hest. Sundhed handler ikke kun om træning, men om helheden.
Hesten behøver ikke rides på for at være glad og sund. Ridning kan være et godt redskab til motion, træning og samarbejde, men det er ikke et grundlæggende behov for hesten. Hestens egentlige behov er bevægelse, social kontakt, tryghed, foder, plads, sundhed og mulighed for at udvise naturlig adfærd.
Det betyder ikke, at vi bør stoppe med at ride. Men det betyder, at vi bør ride med stor ydmyghed. Vi bør spørge, om hesten er fysisk klar, mentalt tryg og faktisk trives med det, vi beder den om.
En glad og sund hest er ikke nødvendigvis en hest, der rides. Det er en hest, der bliver lyttet til.
Fødevarestyrelsen. Vejledning om velfærdskontrol i hestehold.
Henshall, C. & McGreevy, P. Basic Needs in Horses? – A Literature Review. Animals, 2021.
Hartmann, E., Søndergaard, E. & Keeling, L. J. Keeping horses in groups: A review. Applied Animal Behaviour Science, 2012.
Greve, L. & Dyson, S. The horse–saddle–rider interaction. The Veterinary Journal, 2013.