Ridning efter arbejde: sådan planlægger du bedst
Læs mere →
Du kender fornemmelsen. Du kører hjemad fra stalden, og hesten har stået på boks det meste af dagen, fordi vejret, arbejdet eller kalenderen ikke ville andet. Det lille stik af dårlig samvittighed, du bærer med dig resten af aftenen, er ikke bare overdreven pylren. Den er, viser det sig, ganske velbegrundet.
For de fleste hesteejere er det ikke et spørgsmål om vilje. Det er et spørgsmål om tid, vejr, arbejde, som skal nås, og opstaldning, der måske ikke tilbyder anderledes. Men lige præcis derfor er det rart at få bekræftet, at den skyldfølelse, der melder sig, når hesten har stået længe på boks, ikke er noget du bilder dig selv ind.
Gennem årtier har internationale studier af hesteadfærd fundet den samme sammenhæng igen og igen: heste med begrænset udgang udvikler oftere det, vi i stalden kalder unoder: vævning, boksvandring, krybbebidning og anden urolig eller stereotyp adfærd. Det er ikke fordi hesten er ‘besværlig’ eller ‘har fået dårlige vaner’. Det er en naturlig reaktion på, at et flokdyr, der er skabt til at bevæge sig og græsse det meste af døgnet, bliver holdt stille i et lille rum i for mange timer.
Det er også derfor, mange erfarne ryttere og opdrættere intuitivt ved, at en hest, der har gået ude hele dagen, er lettere at have med at gøre, roligere i hovedet og mere afslappet under opsadling.
Det er ikke kun gemyttet, der mærker forskellen. Ifølge Dansk Veterinærtidsskrift, udgivet af Den Danske Dyrlægeforening, viser forskning i hesteastma, at alene det at stå på boks øger indholdet af neutrofile granulocytter, en type hvide blodlegemer, i hestens luftveje. Med andre ord: boksmiljøet i sig selv belaster luftvejene, uanset hvor rent der er gjort. Det betyder ikke, at en boks er farlig i sig selv, men det understreger, at tid udenfor er en reel del af at holde hestens luftveje sunde, ikke bare en hyggelig ekstra ting.
Det samme gælder led og sener. En krop i bevægelse, selv i et jævnt og roligt tempo og en hest, der bruger det meste af tiden på fold, holder leddene smurte og musklerne aktive på en måde, et stillestående boksliv ikke kan. Det er en del af grunden til, at mange dyrlæger og trænere anbefaler mere foldtid, ikke mindre, når en hest skal komme sig efter en periode med begrænset bevægelse.
Den danske hestelov stiller krav om mindst to timers bevægelse eller fold fem dage om ugen, men det er tænkt som et minimum, ikke som et mål at sigte efter. Målet, både for gemyt og luftveje, bør i stedet være daglig adgang til fold, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre i din hverdag. Det behøver ikke være hele dagen for at gøre en forskel.
Hvis kalenderen er stram, kan du overveje at dele udgangen op, nogle timers fold om morgenen og resten af dagen efter arbejde. Tal med staldens øvrige ejere om at gå sammen om at lukke ind og ud hele ugen, selv i weekender hvor ingen ‘har tid’, så hestene måske kan komme tidligere ud eller senere ind. Og husk, at en kort tur i skridt i hånden eller lidt fri bevægelse i ridehallen på en regnfuld dag også tæller med, selvom det ikke er det samme som en rigtig fold.
Det vigtigste er ikke perfektion. Det er, at boksen bliver stedet hesten sover og spiser, ikke stedet den lever.
Loven kræver mindst to timers bevægelse eller fold fem dage om ugen, men det er et minimum. De fleste heste trives bedst med daglig adgang til fold, gerne så meget af dagen som muligt.
Selv en times fold eller lidt fri bevægelse er bedre end ingenting, og det er ofte den daglige gentagelse, der betyder mest for både gemyt og luftveje, ikke længden af den enkelte udgang.