Ridning efter arbejde: sådan planlægger du bedst
Læs mere →
En kæphest koster ingenting i opstaldning, den behøver ikke beslagsmed, og den står aldrig på venteliste til en ridetur. Alligevel rides der efter rigtige dressurprogrammer, dømmes efter rigtige skalaer og hentes rigtige rosetter hjem. Kæphesteidræt har været en officiel del af ridesporten under Dansk Rideforbund siden 2020, og for en hel del danske børn er det dér, hesteinteressen begynder — længe før de får fingrene i et rigtigt hovedtøj.
For mange af os startede det med en hest af et kosteskaft og et stykke sammensyet stof. Forskellen i dag er, at legen har fået baner, klasser, dommere og et forbund i ryggen. Det er stadig fantasi, men det er fantasi med struktur — og det viser sig at være en overraskende god trædesten ind i den rigtige stald.
Dansk Rideforbund tog kæphesteridning ind som en anerkendt aktivitet i 2020 og byggede samtidig et helt turneringsformat op omkring den. DRF Kæpheste Cup blev sat i verden som en landsdækkende turnering med kvalifikationer rundt om i landet og en finale til sidst. Målgruppen var — og er — børn mellem 4 og 16 år, og man behøver ikke være medlem af en rideklub for at stille op.
Det sidste er ikke en detalje. Det er hele pointen. Rideklubben bliver mødestedet, men adgangsbilletten er ikke en pony, en trailer eller et kontingent. Det er en kæphest, og den kan man i mange tilfælde låne på stedet.
Disciplinerne er de samme som i resten af ridesporten. Der rides dressur, springes og ponygames, og klubberne kan vælge at udbyde én, to eller alle tre dele. Dansk Rideforbund har lagt både dressurprogrammer — fra LD1 og LC1 op til MB0 og Grand Prix — springvejledninger, forhindringsbaner, videoer og dommervejledning frit tilgængeligt på forbundets hjemmeside.
Springhøjderne er tilpasset, at det er børn på to ben. Til kæphestekonkurrencen på Store Hestedag i Roskilde afvikles klasserne for eksempel i 20, 40 og 50 cm, man kan låne en kæphest på pladsen, og alle ryttere går hjem med en deltagerroset. Ved kæpheststævnet på Hjørring Dyrskue i juni gik klasserne fra 20 op til 60 cm, plus en højdespringsklasse delt op i aldersgrupper.
Disciplinen har haft sit eget danmarksmesterskab i flere år. Da DM blev afholdt i Næstved i 2020, var feltet vokset fra 35 deltagere året før til omkring 50, og der blev dystet i spring, dressur og show. En af deltagerne var dengang 17-årige Katja Ulriksen fra Næstved, der stillede op i Grand Prix senior på en hest, hun selv havde syet.
Det er værd at hæfte sig ved, at hesten var hjemmelavet. Håndarbejdet er en stor del af forklaringen på, hvorfor det her fænomen bider sig fast: barnet designer sin egen hest, giver den navn, farve og man — og behandler den derefter som en pony med hovedtøj, sadel og godbidder.
Allerede i 2022 kunne Dansk Rideforbund oplyse til Effektivt Landbrug, at mindst 20 danske rideskoler og klubber — og formentlig mere end dobbelt så mange — var gået i gang med kæphest, siden forbundet tog aktiviteten ind.
For en klub er regnestykket til at overskue. Der skal bruges en ridebane, en ridehal eller et andet egnet område, og så et par frivillige med lyst til at sætte en bane op. Til gengæld får klubben kontakt med børn, der ellers aldrig ville være kommet ind ad porten, fordi der ikke var en hest til dem, eller fordi der var venteliste på rideskolen. Dansk Rideforbund tilbyder klubbesøg og sparring til dem, der vil i gang.
Og børnene lærer faktisk noget undervejs. Baneplan, taktbegreber, hvordan man hilser på dommeren, hvordan man venter på sin tur i en opvarmning. Det er staldkultur i miniformat, og det sidder i kroppen den dag, de sætter sig op på noget levende.
Den mest almindelige voksenreaktion på kæphesteidræt er et smil eller grin. Det er der ikke noget galt med — men det er værd at holde fast i, at børnene selv tager det fuldstændig alvorligt. De træner i haven, de øver programmer, de er nervøse inden en klasse, og de bliver skuffede over en fejl.
Hvis dit barn eller barnebarn render rundt med en hest af stof og et kosteskaft, er det altså ikke bare noget, de vokser fra. Det kan være begyndelsen på et helt liv i stalden — og indtil videre den billigste hest, familien nogensinde kommer til at eje.
DRF Kæpheste Cup er målrettet børn mellem 4 og 16 år. Enkelte stævner har åbne klasser eller opdeler efter alder, så det kan svare sig at læse den enkelte propositions- eller tilmeldingsside igennem.
Nej. DRF Kæpheste Cup er sat op, så alle børn kan deltage uden krav om klubmedlemskab, og flere af de større stævner holder samme åbne linje. Rideklubben er mødested, ikke adgangskrav.
Dressur, spring og ponygames. Dansk Rideforbund har lagt dressurprogrammer fra LD1 og LC1 op til MB0 og Grand Prix samt spring- og banevejledninger frit tilgængeligt, så klubber kan gå i gang uden at opfinde noget selv.
Ikke nødvendigvis. Flere stævner stiller lånekæpheste til rådighed på pladsen, nogle mod et mindre gebyr. Mange børn syr eller bygger dog deres egen, og selve håndarbejdet er en stor del af det, der gør sporten sjov.