8,2 millioner ton: Tørkesommeren 2026 gør vinterens hø dyrere
Læs mere →
Otte børn, én hest og en longefører i midten af cirklen. Voltigering er den disciplin, de fleste danske hestefolk har hørt om, men aldrig har set live — og samtidig den, der stiller færrest krav til dig som forælder: ingen egen hest, ingen ridefærdigheder, ingen sadel. Mens verdens bedste voltigører rider om medaljer i Aachen i denne uge, kan dit barn eller barnebarn faktisk stå på en hesteryg i en dansk rideklub til efteråret.
Vi har mødt reaktionen mange gange, når voltigering kommer op i staldgangen: “Er det ikke det der cirkus-noget?” Det er en rimelig misforståelse. Voltigering ligner ingenting andet i hestesporten, og de fleste af os har kun set glimt af det på en skærm. Men det er en fuldgyldig FEI-disciplin med VM-status, og i Danmark er den samtidig en af de mest åbne døre ind i hestelivet, hvis man ikke har en hest at komme med.
Dansk Rideforbund beskriver disciplinen kort og præcist som akrobatik på ryggen af en galoperende hest. Hesten arbejder i en volte omkring en longefører, der holder tempoet fuldstændig ensartet, mens voltigøren udfører øvelser oppe på ryggen — siddende, stående, i bevægelse.
En øvelse består af to dele. Først pligtøvelserne, som alle skal igennem: opspring, grundsæde, flaget, møllen, saksen, stand og flanken. Derefter küren, det frie program til musik, hvor holdet eller den enkelte selv har sat koreografien.
Holdvoltigering er kernen i den danske klubhverdag. Et hold består typisk af otte voltigører plus en reserve, én hest og én longefører. Drenge og piger går til det sammen, i samme hold, i samme klasse — det er en af de få steder i ridesporten, hvor kønnene ikke er delt op.
Individuel voltigering kommer først i spil fra 14 år, og her konkurrerer kvinder og mænd hver for sig.
Det er værd at forstå, hvorfor holdet betyder så meget. Man løfter hinanden, bogstaveligt, og man kan ikke snyde sig igennem en kür, hvis den ved siden af ikke har styr på sin del. Dansk Rideforbund fremhæver netop tilliden og det fælles ansvar som det, der binder holdene sammen.
Her er det, der gør disciplinen særlig interessant for læsere uden hest i baghaven. Dansk Rideforbund skriver det selv helt uden forbehold: alle kan være med, du behøver ikke en hest, og du behøver ikke at kunne ride.
Det, der kræves, er lyst til heste, en krop der kan være med, og glæde ved at være en del af en gruppe. Klubben stiller hesten, longeføreren og træneren. Barnet skal møde op.
For mange familier er det forskellen mellem at komme i gang og at blive holdt ude. En rideskolehest deles på timebasis, men en voltigeringshest deles af et helt hold på samme tid — og det gør adgangen billigere og køen kortere.
Lad os være ærlige om, at det er hesten, der har det hårdeste job. Den skal gå i et fuldstændig konstant tempo på volten, mens vægten oven på ryggen flytter sig hele tiden. Det kræver en rolig, veltrænet og velbalanceret hest, og det kræver en longefører, der kan læse den.
Derfor er velfærd også skrevet ind i grunduddannelsen. Dansk Rideforbund har lavet et ryttermærke særligt til voltigering, hvor stoffet fra ryttermærke 1 til 3 er skåret til med fokus på sikkerhed, hestekundskab og hestevelfærd — de rene ridetekniske dele er taget ud, da voltigørerne ikke rider. Består barnet mærket, følger der desuden 50 procent rabat på den D-licens, der skal til for at stille op til stævne samme kalenderår.
Dette er den del, der er værd at gemme. Dansk Rideforbund har en samlet oversigt over de klubber under forbundet, der tilbyder voltigering, med kontaktperson på hver. Det er stedet at starte, hvis I vil høre, om der er plads på et hold.
Er der ingen klub i nærheden, findes der en anden vej. Forbundet driver en mentorordning, hvor nuværende og tidligere voltigører og trænere hjælper rideklubber med at komme i gang fra nul. Mentorerne er fordelt over landet, blandt andet i Vejle-området, Odense, Hadsund og Billund, og klub og mentor aftaler selv tid, pris og rammer, fordi behovene er så forskellige. Henvendelser går til voltigering@rideforbund.dk.
Det er faktisk en reel mulighed at foreslå det i sin egen klub. Der skal en egnet hest, en longefører og en gruppe børn til — ikke et nyt anlæg.
Hvis I vil have et indtryk, inden I ringer til en klub, passer timingen fint lige nu. Voltigering afvikles ved VM i Aachen fra 13. til 16. august på Stadium 3 i Allianz Park, med pligtprogrammer den første dag og de frie programmer og medaljeafgørelser hen mod weekenden. Danmark er med i disciplinen.
Sæt jer ned og se en kür sammen. Så er samtalen om, hvad det egentlig er for noget, langt nemmere at tage bagefter.
Vi har en tendens til at måle adgangen til hestesporten på, hvad den koster, og hvad man ejer. Voltigering minder om, at der findes discipliner, hvor otte børn kan dele én hest og alligevel få den fulde oplevelse af at have en hest under sig. Det er ikke en trøstepræmie for dem uden egen hest. Det er en sport med VM.
Nej. Dansk Rideforbund skriver, at alle kan være med, og at man hverken behøver en hest eller ridefærdigheder. Klubben stiller hesten og longeføreren, og øvelserne læres fra bunden.
Holdvoltigering er åbent for børn, og hold og klub aftaler selv niveauet. Individuel voltigering er først muligt fra 14 år, og her konkurrerer kvinder og mænd hver for sig.
Et hold består typisk af otte voltigører plus en reserve, én hest og én longefører. Drenge og piger går til det sammen.
Dansk Rideforbund har en mentorordning, hvor erfarne voltigører og trænere hjælper rideklubber med at starte voltigering op. Klubben kan skrive til voltigering@rideforbund.dk og får kontakt til nærmeste ledige mentor.
Der kræves en D-licens for at stille op i voltigering. Består man ryttermærket i voltigering, følger der 50 procent rabat på licensen samme kalenderår.