
Når sommeren går på hæld, begynder mange hesteejere at overveje, hvornår hestene skal væk fra døgnfolden. Men selvom kalenderen siger september eller oktober, betyder det ikke nødvendigvis, at sommerfolden er slut.
Der findes nemlig ikke én bestemt dato, der passer til alle heste og alle folde. Vejret, græsmængden, hestens huld og forholdene på folden er langt vigtigere pejlemærker end datoen i kalenderen.
Så hvornår er det egentlig tid til at ændre hestens hverdag?
En af de største forandringer i sensommeren og efteråret sker på selve folden. Dagene bliver kortere, temperaturen falder, og græssets vækst aftager.
En fold kan stadig se grøn ud, uden at der nødvendigvis er særlig meget græs til rådighed. Derfor bør man ikke kun vurdere folden på farven, men også se på, hvor meget hestene reelt har at æde.
Hvis hestene begynder at gå tæt på jorden efter græs, eller store dele af folden er græsset helt ned, kan det være nødvendigt at supplere med grovfoder eller ændre foldmanagement.
Hestens huld er et af de vigtigste pejlemærker.
Nogle heste kommer ud af sommeren med rigeligt på sidebenene, mens andre begynder at tabe sig, når græsmængden falder. Det gælder især heste med et større energibehov, ældre heste og heste i regelmæssigt arbejde.
Vurder derfor huldet løbende i stedet for først at reagere, når hesten tydeligt har tabt sig.
Det er samtidig vigtigt at huske, at en tyk vinterpels kan gøre det sværere at vurdere huld med øjnene alene. Brug derfor også hænderne og mærk blandt andet over ribben, ryg og bagpart.
Efteråret betyder ofte mere regn, og en sommerfold kan hurtigt ændre karakter.
Særligt omkring låger, vandkar og foderpladser kan jorden blive meget optrådt. Mudder er ikke nødvendigvis i sig selv en grund til at tage hesten ind, men meget våde og optrådte folde kan give udfordringer for både hest og areal.
Hvis hestene går på den samme fold hele vinteren, kan det desuden være svært for græsset at komme sig til næste sæson.
Har man mulighed for foldrotation eller en særskilt vinterfold, kan det derfor være en fordel at give sommerfolden ro, inden den bliver helt nedtrådt.
Når vejret bliver mere omskifteligt, bliver forholdene på folden også vigtigere.
Hesten bør have mulighed for at søge beskyttelse mod vejret og have adgang til et egnet, tørt lejeareal i overensstemmelse med de gældende regler for udegående heste.
Det er derfor ikke kun temperaturen, man bør holde øje med. Vind, nedbør og foldens beskaffenhed har også betydning for, om forholdene fortsat er egnede til døgnfold.
Fri adgang til rent drikkevand er naturligvis lige så vigtig i efteråret som om sommeren.
Når temperaturen begynder at falde, bør vandforsyningen fortsat kontrolleres dagligt. Senere på året bliver det også nødvendigt at være opmærksom på frost, hvis hestene fortsat går ude i længere perioder.
Har flere heste samme vandforsyning, er det samtidig vigtigt at sikre, at alle heste har mulighed for at komme til vandet.
Hvis hesten har gået ude døgnet rundt hele sommeren, er det også en ændring i sig selv pludselig at skulle stå mange timer på stald.
Hvor det er praktisk muligt, kan overgangen derfor ske gradvist. Hesten kan begynde at komme ind nogle timer ad gangen, inden den går over til den normale vinterrutine.
Det giver også mulighed for at holde øje med, hvordan den reagerer på ændringen i både foldtid, fodring og daglige rutiner.
For én hest kan sommerfolden være slut tidligt på efteråret. En anden kan fortsætte ude langt længere, hvis forholdene er til det.
Det afgørende er derfor ikke datoen, men om hestens behov fortsat bliver dækket.
Se på hesten. Se på græsset. Se på foldens tilstand og på mulighederne for vand, læ og et tørt sted at opholde sig.
Når de forhold begynder at ændre sig, er det tid til at tilpasse hestens hverdag – uanset hvad kalenderen siger.