
Der er få uger om året, hvor det danske landskab pludselig ligger helt åbent. Kornet er kørt hjem, halmen er presset, og markerne står tilbage som lange, gyldne flader med udsyn hele vejen til horisonten. For en rytter er det årets mest fristende terræn – og samtidig et vindue, der lukker igen, så snart traktoren kører ud med harven. Men før du sætter kurs mod stubben, er der én ting, der afgør, om turen bliver en god historie eller en dårlig: et ja fra den, der ejer marken.
Der er noget ved en mark uden korn på. Hele sommeren har den været lukket land – høj hvede, gule rapsmarker, sprøjtespor man ikke må røre. Og så en dag er den bare åben. Halmen ligger i baller, stubben står i lige rækker, og du kan se hele vejen over til nabomarken.
Det er dér, sensommerens bedste rideture gemmer sig. Vinduet er bare kort, og der er en enkelt regel, du skal have styr på, før du rider ud.
Det handler ikke kun om, at man kan ride lige ud i lang tid. Det handler lige så meget om, hvad det gør ved hesten. På en åben mark kan den se langt. Der springer ikke et rådyr frem fra en tæt granrække, og der kommer ikke en mountainbiker om et sving. Mange heste, der er anspændte på smalle skovstier, går påfaldende afslappet hen over en stubmark, netop fordi der ikke er noget at blive overrasket over.
Dertil kommer lyset. Sensommersolen står lavt allerede sidst på eftermiddagen, og ude på markerne rammer den fra siden i stedet for oppefra. Det er ikke et ridefagligt argument. Det er bare smukt, og det er grund nok til at tage af sted.
Så til det kedelige: du må ikke bare ride ud på stubben.
Myndighedernes vejledning om færdsel i naturen er ikke til at misforstå: “Det er ikke tilladt at ride på udyrkede arealer, på stubmarker eller marker, som ligger brak, medmindre man har ejerens tilladelse.”
Det gode er, at tilladelsen ofte er nemmere at få, end folk tror. De fleste landmænd siger ja, hvis de ved, hvem der spørger. Find ud af, hvem der driver marken – spørg naboen eller staldejeren, eller kig efter navnet på postkassen ved indkørslen, det ved man som regel – og ring eller kør forbi. Vær konkret: hvor mange heste, hvilken dag, og hvor på marken I gerne vil ride. Tilbyd at holde jer til kanten eller i sporene.
Er svaret nej, så er det et nej. Landmanden kan have en grund, du ikke kan se fra sadlen. Og et ja gælder den mark, du spurgte om – ikke hele ejendommen, og ikke automatisk til næste år.
En stubmark ser blødere ud, end den er. Strået er skåret over og står som små, stive spidser, der kan prikke op i koderne, hvis hesten arbejder sig ned i det. Jorden mellem stubbene kan være hård og fuld af dybe hjulspor efter mejetærsker og halmvogne, og der ligger sten, man først ser, når man er over dem.
Så skridt strækningen igennem første gang. Galoper kun, hvor du har set underlaget med egne øjne. Hold dig fra vendefladerne ude ved markens ender, hvor maskinerne har kørt mest op, og lad de fugtige lavninger ligge.
Nogle marker bliver harvet få dage efter, at mejetærskeren er kørt. Andre får lov at stå længe – ifølge LandbrugsAvisen må ikke alle stubmarker harves eller pløjes umiddelbart efter høst, fordi der er krav om, at jorden skal være dækket i en periode. Men det er landmandens kalender og ikke din, der bestemmer, og du kan ikke se på en mark, hvad der sker med den i næste uge.
Derfor: tag turen, når muligheden er der. Den mark, der lå gylden i mandags, kan ligge sort og pløjet i weekenden.
Vi har altid haft en svaghed for præcis de her uger. Der er noget ved at ride ud i det, der lige har været en kornmark og en staldveninde ved siden af. Dette kan ingen ridebane konkurrere med. Man kommer hjem med støv på støvlerne og halmstrå i hestens hale og har lavet præcis ingenting fornuftigt.
Det er hele pointen.
Nej. Reglerne for færdsel i naturen kræver ejerens tilladelse til ridning på stubmarker, brakmarker og udyrkede arealer. Markveje og stier i det åbne land er en anden sag – der må du som udgangspunkt ride, medmindre ejeren har skiltet med forbud.
Der er ingen fast dato. Nogle marker harves få dage efter høst, andre står i uger. Spørg lodsejeren, hvor længe marken får lov at ligge – det er samtidig en god anledning til at få aftalen på plads.