Ridning efter arbejde: sådan planlægger du bedst
Læs mere →
Hvis du er hestepige, ved du, at hestelivet har sin helt egen logik. Ting, der ville lyde komplet mærkelige for alle andre, giver perfekt mening for dig. Som at bruge flere timer i stalden for “bare lige at tjekke hesten”.
Det er måske svært at forklare. Men en anden hestepige behøver heller ikke en forklaring. Hun ved det allerede.
Her er 7 ting, du med garanti vil nikke genkendende til, hvis du har hest.
Du skal bare lige forbi hesten. Det tager maks. 20 minutter.
Du skal lige tjekke vandet, give et kys på mulen og måske lige strigle den lidt. Tre timer senere står du stadig i stalden og diskuterer med en anden hestepige, om din hest mon altid har haft den dér mærkelige plet på mulen.
“Jeg skal også hjem nu.” men først skal du lige…
“Jeg mangler faktisk en grime.”
Du har allerede grimer i alle regnbuens farver, men den her er anderledes. Den har den helt rigtige farve, den passer perfekt til underlaget og den var på tilbud.
Det er ikke impulsiv shopping, det er en nødvendighed.
Du tager ét billede af hesten. Så tager du lige ét mere.
Og ét hvor den kigger. Og ét hvor den ikke kigger. Og ét hvor ørerne står helt perfekt.
Du har efterhånden 500 billeder, der næsten er identiske, men du nægter at slette dem. For hvad nu hvis det ene billede faktisk er det bedste?
Andre mennesker ser en hest dækket i mudder. Du ser en helt almindelig dag i stalden.
Du brugte en time på at strigle den, få pelsen til at skinne og få den til at se helt fantastisk ud. Og hvad gør den så? Går direkte ud og finder den største mudderpøl på folden. Selvfølgelig….
For som hestepige lærer man hurtigt, at en ren hest nærmest er en midlertidig tilstand. Du kan bruge en evighed på at gøre den flot, men hesten har ofte andre planer.
Og ja, du bliver stadig lidt irriteret, men du synes stadig, den er sød.
Du kan stå i den anden ende af stalden og se en hel flok heste. Alligevel ved du med det samme, hvilken én der er din.
Du kan genkende den på måden, den står på, dens silhuet eller bare et lille glimt af hovedet.
“Det er min.”
Hvordan du ved det, kan du ikke helt forklare. Du ved det bare.
Det er måske svært at forklare for folk, der ikke har hest. Men siger du det til en anden hestepige, behøver du ikke engang forklare dig. Hun ved præcis, hvad du mener.
I bilen, i tasken, i jakken, i håret.
Du kan forlade stalden, tage hjem, skifte tøj og gå i bad og stadig finde en lille tot halm et sted på dig selv dagen efter.
Du ved ikke hvordan, du accepterer det bare.
“Kom nu.”
“Du skal ikke være bange.”
“NEJ, vi skal ikke den vej.”
“Ej, hvor er du dygtig!”
“Okay, det der var altså lidt unødvendigt.”
Du ved godt, at hesten ikke forstår hele din lange forklaring, men det føles alligevel helt naturligt at fortælle den præcis, hvad der foregår.
Og hvis den kigger på dig bagefter, er det selvfølgelig fordi den forstod det hele.
Det er bare en almindelig tirsdag.
Men hvis du nu skal ride undervisning, skal det selvfølgelig matche.
Bukserne skal passe til trøjen. Trøjen skal passe til underlaget. Underlaget skal passe til gamacherne. Og hvis du alligevel har hele sættet på, skal der naturligvis også tages et billede.
Hesten har ingen idé om, hvad farvekoordination er, men det har du.