Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?
Læs mere →
En hest i løsdrift kan bevæge sig døgnet rundt. Den kan gå hen til vandet, opsøge flokken, vandre efter græs og selv vælge mellem forskellige områder på folden. Men betyder løsdrift automatisk, at hesten bevæger sig meget?
Når sommer bliver til efterår, kan hestens omgivelser ændre sig mere, end vi umiddelbart tænker over. Græsset vokser langsommere, folden bliver mindre interessant, hø eller wrap bliver måske serveret på det samme sted hver dag – og samtidig kan rytteren få sværere ved at nå den sædvanlige ridetur, når dagene bliver kortere.
Resultatet kan være, at hestens samlede bevægelse falder, selvom den stadig går ude hele døgnet.
Hesten er udviklet til at bruge store dele af døgnet på at søge efter og indtage føde. Forskning beskriver, at heste under mere naturlige forhold typisk bruger omkring 12-16 timer i døgnet på at græsse eller søge føde. Det foregår ikke stående ved den samme høbunke – hesten bevæger sig gradvist gennem området, mens den spiser.
På en stor sommerfold med græs spredt over hele arealet får hesten derfor mange små skridt forærende.
Den går lidt, spiser lidt, flytter sig igen, går efter flokken, besøger vandet og finder et nyt område med græs.
Når græsset forsvinder, kan en stor del af den motivation til at bevæge sig også forsvinde.
Et nyere studie af islandske heste på fold fandt eksempelvis, at hestene brugte mere tid på både fødesøgning og bevægelse om foråret end om vinteren. Det understreger, at årstid og tilgængeligheden af føde kan ændre hestens aktivitetsmønster – også når den fortsat lever ude.
Forestil dig en vinterfold med læskur i den ene ende.
Lige udenfor står en stor høhæk.
Få meter derfra står vandtruget.
Hesten har med andre ord alt, hvad den har brug for, inden for et ganske lille område.
Det er praktisk – men den behøver heller ikke bevæge sig særlig langt.
Studier af løsdrift heste viser netop, at indretningen af udearealerne har betydning for aktivitetsniveauet. Placeringen af forskellige funktioner og fodringsfrekvens kan påvirke, hvor meget hestene bevæger sig.
Derfor kan det være værd at kigge på løsdriften med nye øjne, når græssæsonen slutter.
Ikke kun: Har hesten adgang til det, den skal bruge?
Men også: Skal den bevæge sig for at komme til det?
En af de simpleste muligheder er at skabe afstand mellem de ressourcer, hesten bruger i løbet af dagen.
Hvis forholdene på folden tillader det, kan vand eksempelvis placeres et andet sted end grovfoderet. Læskur, vand, foder og andre attraktive områder behøver ikke ligge samlet i én lille “servicezone”.
Tanken er ganske enkel: Hvis hesten skal gå fra høet til vandet og videre til et hvilested, bliver der automatisk flere små ture gennem døgnet.
Forskning i løsdrift peger på, at opdeling i forskellige funktionelle områder kan øge aktiviteten sammenlignet med systemer, hvor hestens ressourcer er mere koncentrerede.
I stedet for én stor høhæk kan det også være relevant at fordele grovfoderet på flere steder, hvis man har mulighed for det.
Det kan både give hesten en grund til at bevæge sig rundt på arealet og skabe flere valgmuligheder.
Et studie af placeringen af foder, vand og læ viste, at især foder havde stor betydning for, hvor hestene opholdt sig. Forskerne vurderede, at flytning af fodringsstedet kunne ændre hestenes fordeling på folden.
Det behøver heller ikke betyde ti forskellige høstationer. To eller tre strategisk placerede fodersteder kan allerede gøre løsdriften mindre statisk.
I en flok skal man dog samtidig tænke på rangorden og adgang til foder. Der skal være tilstrækkeligt med plads og ædepladser til, at lavere rangerende heste ikke bliver holdt væk fra grovfoderet. Forskning i gruppefodring viser, at begrænsede foderressourcer kan øge aggression og konflikter.
Bevægelse skal altså skabes uden at gøre fodringen til en konkurrence.
Nogle løsdrifter indrettes som et spor eller en bane rundt om folden, hvor vand, hø, læ og andre ressourcer placeres forskellige steder for at motivere hestene til at vandre.
Idéen er logisk – men her er det vigtigt ikke at love mere, end forskningen kan dokumentere.
Et studie offentliggjort i 2024 sammenlignede hestes daglige bevægelse på en track med henholdsvis mindre og større traditionelle folde. Her gik hestene omkring fem kilometer dagligt, og forskerne fandt ikke en signifikant forskel i den samlede distance mellem systemerne.
Et track-system er altså ikke automatisk en garanti for mere bevægelse.
Det afgørende ser snarere ud til at være, hvordan arealet og ressourcerne bruges.
Foder er den mest oplagte motivation, men løsdriften kan også tilbyde andet end hø, vand og læskur.
Man kan eksempelvis arbejde med:
Det behøver ikke være et avanceret aktivitetsland.
Målet er blot, at hele hestens verden ikke ligger samlet inden for 20 meter.
Der er samtidig en anden efterårsfaktor, som let bliver glemt.
Rytteren.
Når det bliver mørkt tidligere, vejret bliver dårligere, og ridebanen måske bliver vådere, kan nogle heste også blive redet eller motioneret mindre.
For løsdriftshesten er spørgsmålet derfor ikke kun, om den stadig har mulighed for at gå rundt på folden. Det interessante er den samlede bevægelse gennem hele døgnet.
Hvis sommerens store græsfold forsvinder samtidig med, at rideture, gåture og træning bliver færre, kan forskellen blive større, end man lige opdager.
Løsdrift giver hesten noget meget værdifuldt: muligheden for selv at vælge at bevæge sig.
Men muligheden og motivationen er ikke nødvendigvis det samme.
En hest på en spændende græsfold kan bruge timer på langsomt at bevæge sig mellem små mundfulde græs. Den samme hest kan på en vinterfold stå meget af dagen omkring høet, hvis alle dens vigtigste ressourcer findes samme sted.
Så når sommerfolden langsomt bliver til vinterfold, kan det være værd at gå en tur rundt på arealet og se det fra hestens perspektiv:
Hvorfor skulle jeg gå derover?
Hvis svaret er “der er egentlig ikke nogen grund”, har du måske fundet et sted, hvor lidt kreativ indretning kan give hesten nogle flere skridt i hverdagen.
Rose-Meierhöfer, S. et al. (2010). Activity Behavior of Horses Housed in Different Open Barn Systems. Journal of Equine Veterinary Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0737080610004144
Zeitler-Feicht, M. H. et al. (2021). Basic Needs in Horses?—A Literature Review. Animals.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8235049/
Kelemen, Z. et al. (2021). Equine Activity Time Budgets: The Effect of Housing and Management Conditions on Geriatric Horses and Horses with Chronic Orthopaedic Disease. Animals.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8300227/
Time Budgets in Domesticated Male Icelandic Horses on Pasture Turnout in Winter and Spring (2025). Animals.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12610192/
Farmer Long, J. et al. (2024). Environmental impacts and daily voluntary movement of horses housed in pasture tracks as compared to conventional pasture housing. Journal of Equine Veterinary Science.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39510325/
Perron, B. et al. Configuration of Feed, Shelter, and Water Affects Equine Grazing Distribution and Behaviors. International Journal of Equine Science.
https://rasayely-journals.com/index.php/ijes/article/view/36
Roig-Pons, M., Bachmann, I. & Briefer Freymond, S. (2025). Impact of feeding strategies on the welfare and behaviour of horses in groups: An experimental study. PLOS ONE.
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0325928
Puttkammer, N. et al. (2024). How should one design and position straw feeders in group-housed horses? Applied Animal Behaviour Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159124002715