Rekordstor præmiesum på 1 million euro venter i Longines Global Champions Tour of London
Læs mere →
Måske har du selv prøvet det. Du har sat din hest på enefold i håbet om at undgå spark, bid og andre skader fra foldkammerater – eller for at mindske risikoen for, at den taber en sko ved at fare rundt med de andre heste. Kort sagt i håbet om, at mere ro og plads ville løse problemet. Men før du vælger enefold som løsning, er der flere vigtige forhold, du bør have med i dine overvejelser.
En hest, der er stresset, fungerer ikke optimalt – hverken fysisk eller mentalt. Derfor er en af vores vigtigste opgaver som hesteejere at sikre, at hesten får dækket sine naturlige behov. En hest, der står uroligt i boksen, gnaver i døren eller virker konstant på vagt, forsøger måske at fortælle os, at noget er galt. Forskning viser, at netop mangel på social kontakt fra andre heste samt utilstrækkelig adgang til foder er blandt de største stressfaktorer for heste.
Heste er flokdyr, og social kontakt er ikke en luksus oven i den daglige pasning. Det er et grundlæggende behov på linje med foder og vand. Et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Animal Behaviour i 2025 (bind 221) undersøgte netop, hvad social kontakt betyder for boksopstaldede heste. Konklusionen var tydelig: heste der fik social kontakt, selv i afgrænsede og korte perioder, udviste færre stereotype adfærdsmønstre end heste, der stod mere markant alene. De var også mindre anspændte og brugte mindre tid på at være på vagt, blandt andet under strigling.
“For mange heste er det trygheden ved en enkelt kendt ven, der gør den største forskel”
De stereotype mønstre, studiet fandt, var ikke nødvendigvis dem, man forbinder med billedet af en stresset hest. Den brede gruppe af isolerede heste reagerede primært med diffus, formålsløs adfærd som rastløs mundbevægelse og øget vagtsomhed. De mest kendte og specifikke stereotypier, krybbebidning og vævning, sås derimod kun hos et fåtal af hestene i studiet. Pointen er ikke, at enegang gør enhver hest til krybbebider. Pointen er, at isolation i sig selv skaber en målbar frustrationstilstand hos de fleste.
Et andet studie, offentliggjort i PLOS ONE i 2022, undersøgte, hvad der reelt påvirker heste stressmæssigt ved forskellige opstaldningsformer. Forskerne fandt, at det var overgangen til enkeltboksopstaldning i sig selv, der udløste målbare stressreaktioner i immunforsvaret, målt blandt andet på hestenes hvide blodlegemer. Ændringer i, hvilke heste der gik sammen i en gruppe, gav derimod ikke samme stigning i stresshormoner eller flere aggressive episoder. Med andre ord: det er fraværet af selskab, der belaster hesten, ikke variationen i hvem selskabet består af.
Den gode nyhed er, at løsningen sjældent kræver mere plads eller en helt ny foldstruktur. Den kræver først og fremmest, at du tænker selskab ind i planlægningen:
Prioriter gruppefold frem for solofold, hvor det er praktisk muligt for din hest og de heste, den skal gå sammen med. Hvis din hest af praktiske grunde må opstaldes enkeltvis i perioder, så sørg for, at den kan se, høre og lugte andre heste, for eksempel over en åben boksskillevæg eller hen over et hegn. Hold grupperne nogenlunde stabile i stedet for at rokere heste rundt for ofte, så der er ro til, at de sociale relationer kan etablere sig. Og overvej, om din hest har brug for én fast foldmakker snarere end en stor, omskiftelig flok. For mange heste er det trygheden ved en enkelt kendt ven, der gør den største forskel.
Kilde: uddrag om Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. Retsinformation
Nogle gange er solo-opstaldning ikke til at komme udenom, for eksempel ved sygdom, skade eller karantæne. Her kan du stadig arbejde med den sociale dimension. Placér hesten, så den har visuel kontakt til andre heste, brug hegn med gennemsyn i stedet for massive skodder mellem folde, og hold gerne én fast nabo frem for at flytte hesten rundt mellem forskellige naboer i isolationsperioden. Det ændrer ikke ved, at situationen er stressende, men det kan afbøde den værste del af belastningen.
Visuel, lyd- og lugtkontakt til andre heste gør en reel forskel, selv uden fysisk kontakt. Det er langt bedre end total isolation, men direkte fysisk selskab på fold er stadig at foretrække, hvis det er muligt for din hest.
Der findes ikke ét facit, men forskningen peger på, at selv én stabil, kendt foldmakker kan gøre en markant forskel for en stresset hest. Det handler mere om kvaliteten og trygheden i relationen end om antallet af heste.
Hyppige omrokeringer kan skabe uro, fordi hesten hele tiden skal forholde sig til nye relationer. Stabile, forudsigelige grupper er generelt at foretrække frem for konstant udskiftning.