Horseback safari: Når drømmerejsen opleves fra hesteryg
Læs mere →
For rytteren kan stævnedagen være noget, man har glædet sig til i ugevis.
Hesten er vasket. Traileren er pakket. Der er trænet målrettet hjemmefra, og måske er næste klasse eller næste kvalifikation et mål, man har arbejdet hen imod længe.
Men hesten ved selvfølgelig ikke, at der står en roset, en placering eller et mesterskab på spil.
For den består stævnedagen i stedet af en række konkrete oplevelser: Den skal måske væk fra flokken, ind i en trailer, transporteres til et fremmed sted, stå blandt ukendte heste, rides på en ny bane og derefter transporteres hjem igen.
Det betyder ikke, at konkurrencer nødvendigvis er dårlige for heste.
Men det rejser et interessant spørgsmål:
Når vi vælger at konkurrere med vores heste, hvordan vurderer vi så, om den enkelte hest trives med hele det liv, der følger med?
Når vi taler om belastningen ved konkurrencer, er det let at fokusere på selve præstationen. En dressurhest er måske på banen i få minutter. En springhest bruger endnu kortere tid på selve banen.
Men hestens stævnedag begynder længe før startsignalet.
Den kan blandt andet indeholde:
Hver enkelt del behøver ikke være et problem.
Men tilsammen udgør de den samlede belastning, som hesten skal håndtere.
For mange konkurrenceheste er transport en helt almindelig del af livet.
Men almindeligt er ikke nødvendigvis det samme som fysiologisk neutralt.
Forskning i hestetransport har blandt andet fundet stigninger i cortisol og ændringer i puls og hjertevariabilitet under transport. Studier tyder desuden på, at reaktionen blandt andet kan påvirkes af transportens varighed.
Selv heste, der er vant til at blive transporteret, kan vise fysiologiske stressreaktioner.
Det betyder ikke, at enhver tur i trailer er et velfærdsproblem. En kort, veltilrettelagt transport med en hest, der læsser roligt og står afslappet, er noget ganske andet end en lang rejse med en hest, der har svært ved at finde balancen, sveder kraftigt eller bliver meget urolig.
Men transporten bør tælle med, når man vurderer den samlede stævnebelastning.
Når hesten ankommer til en stævneplads, ændrer næsten alt omkring den sig.
Der er andre lyde, andre heste, højttalere, flag, biler, mennesker og aktivitet. Måske skal den stå i en midlertidig boks eller ved traileren. Dens normale rutiner for foder, fold, hvile og social kontakt kan samtidig være anderledes.
Nogle heste ser ud til hurtigt at falde til.
Andre bruger betydeligt mere energi på at orientere sig mod omgivelserne.
Den ene hest går ud af traileren, spiser sit hø og står med et afslappet udtryk.
En anden kalder gentagne gange, går frem og tilbage, har svært ved at spise og reagerer på stort set alt omkring sig.
De to heste befinder sig til det samme stævne.
Men deres oplevelse behøver ikke være den samme.
Her er det vigtigt ikke at gøre diskussionen for sort-hvid.
At forskere måler en stigning i cortisol efter transport eller konkurrence betyder ikke automatisk, at hesten lider eller ikke bør konkurrere.
Cortisol indgår i kroppens normale respons på blandt andet fysisk aktivitet og udfordringer. Derfor kan man ikke tage en enkelt cortisolmåling og bruge den som facit på hestens velfærd.
Studier af konkurrenceheste har fundet fysiologiske stressreaktioner i forbindelse med konkurrencer, men forskning har også vist, at erfaring kan have betydning for reaktionen.
I nogle studier har mere erfarne konkurrenceheste haft mindre udtalte hormonelle reaktioner end mindre erfarne heste.
Det kan blandt andet være et tegn på tilvænning.
Derfor er spørgsmålet ikke, om en konkurrencehest nogensinde må opleve fysiologisk stress.
Det interessante er snarere, hvor kraftig belastningen er, hvor længe den varer, hvor ofte den gentages, og hvordan den enkelte hest håndterer den.
Det er måske en af de vigtigste pointer.
Vi accepterer uden problemer, at heste har forskellige evner på banen.
Den ene er forsigtig på springene. Den anden er modig. Én hest har let ved changementer, mens en anden skal bruge længere tid på at lære dem.
Men temperament og evnen til at håndtere nye situationer varierer også.
En hest kan være dygtig til sin disciplin og samtidig finde stævnemiljøet udfordrende. En anden kan virke næsten upåvirket af at komme et nyt sted hen.
Derfor giver det heller ikke mening kun at spørge:
“Kan hesten gå klassen?”
Man kan også spørge:
“Hvordan håndterer hesten alt det, der ligger rundt om klassen?”
Heste er sociale dyr, og relationerne til andre heste kan have stor betydning for deres adfærd. For nogle heste er det relativt uproblematisk at forlade stalden alene.
Andre bliver tydeligt påvirkede. Det kan vise sig allerede hjemme, når hesten tages væk fra flokken, eller når dens normale makker ikke følger med. På stævnepladsen kan den kalde efter andre heste eller blive urolig, når en anden hest forlader traileren.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hesten aldrig kan lære at håndtere situationen.
Men hvis den konsekvent reagerer kraftigt på social adskillelse, er det en del af den samlede vurdering.
Et andet spørgsmål er, hvor meget af hestens liv der bliver formet af konkurrencerne. Et stævne varer måske én dag.
Forberedelserne kan vare i ugevis.
Hvis målet er at være klar til en bestemt klasse, kan træningsmængde og intensitet stige. Hesten skal måske være i en bestemt kondition eller mestre bestemte øvelser.
Træning er naturligvis nødvendig for en sportshest.
Men der er forskel på hensigtsmæssig fysisk træning og på en situation, hvor ønsket om at blive klar til næste konkurrence betyder, at restitution eller små tegn på ubehag bliver nedprioriteret.
Nogle gange er den vigtigste beslutning derfor ikke, hvordan hesten skal trænes frem mod næste start. Det kan være, om den overhovedet skal starte.
De fleste ryttere ønsker selvfølgelig deres hest det godt.
Men konkurrencer giver os noget, som almindelig træning ikke gør på samme måde: et konkret resultat. Procenter. Fejl. Placeringer. Kvalifikationer.
Og når der er et mål, kan det være svært at give slip på det.
Måske mangler man én kvalifikation. Måske har man allerede betalt startgebyret. Måske er familien kørt med. Måske har man trænet mod netop dette stævne i tre måneder, men hvor meget skal der til, før man melder fra hvis hesten ikke er klar?
Det er let at sige hjemmefra, at hestens behov selvfølgelig altid kommer først.
Det kan være sværere, når man står på stævnepladsen.
Det modsatte er også vigtigt.
En hest kan blive spændt på en stævneplads uden at det betyder, at den generelt ikke trives med at konkurrere. Den kan reagere på et bestemt sted, en usædvanlig situation eller noget, rytteren aldrig finder forklaringen på.
Præcis som mennesker kan heste have dage, hvor tingene fungerer dårligere end normalt. Derfor bør man være forsigtig med at konkludere for meget ud fra én enkelt oplevelse.
Mønstre over tid fortæller mere.
Hvis hesten efterhånden bliver mere afslappet, spiser, drikker, kan hvile og virker håndterbar både før og efter sin præstation, fortæller det noget andet end en hest, der gang på gang bliver mere urolig eller sværere at håndtere.
Det kan derfor være nyttigt at vurdere mere end resultatet på banen.
Hvordan går hesten i trailer?
Hvordan står den under transport?
Hvordan reagerer den, når traileren åbnes?
Kan den spise og drikke på stævnepladsen?
Kan den stå nogenlunde roligt mellem opgaverne?
Hvordan føles den under opvarmningen?
Hvor hurtigt falder den til ro bagefter?
Hvordan virker den, når den kommer hjem?
Og hvordan er den dagen efter?
Ingen af disse spørgsmål kan alene fortælle, om en hest bør konkurrere.
Men tilsammen kan de give et langt bedre billede end rosetten på stalddøren.
Ja, erfaring kan gøre en forskel.
Hvis nye oplevelser introduceres gradvist og på en måde, hesten kan håndtere, kan nogle heste blive mere fortrolige med transport og stævnemiljøer.
En ung eller uerfaren hest behøver derfor ikke være lige så afslappet ved sit første stævne som ved sit tiende.
Men “den skal bare vænne sig til det” bør heller ikke blive en forklaring, man bruger uendeligt.
Hvis hesten efter mange ture fortsat viser markant uro omkring transport eller konkurrence, er det værd at overveje, om man skal ændre noget.
Det kan være transportformen, selskabet, rutinerne, træningen, antallet af starter eller selve forventningen om, at denne hest skal være konkurrencehest.
Det er måske det spørgsmål, der er vanskeligst at stille.
For hvis en hest har talent til dressur, springning eller en anden disciplin, kan det føles naturligt, at talentet skal bruges.
Men sportsligt talent og trivsel i konkurrencesituationen er ikke nødvendigvis det samme. En hest kan fysisk være i stand til at gå en bestemt klasse uden nødvendigvis at være lige så god til at håndtere transporten, ventetiden og de nye omgivelser.
Det betyder ikke, at vi kan spørge hesten, om den “har lyst til at gå til stævne” i menneskelig forstand. Men vi kan observere dens adfærd og fysiske tilstand og bruge det til at vurdere, hvordan den håndterer de krav, vi stiller.
Diskussionen om hestevelfærd ender nogle gange i to yderpunkter. Enten bliver konkurrencer fremstillet som et problem i sig selv. Eller også bliver enhver kritik af konkurrencesporten opfattet som et ønske om helt at stoppe med at ride og konkurrere.
Der findes et stort område imellem de to positioner.
En konkurrencehest kan være veltrænet, sund, godt forberedt og håndtere både transport og stævnemiljø uden store problemer.
Men det kræver, at vi ikke kun vurderer dens velfærd ud fra, om den kan levere det ønskede resultat.
For måske er det mest interessante spørgsmål ikke:
“Kan min hest konkurrere?”
Men:
“Hvordan har min hest det med det liv, der følger med at konkurrere?”
Og det svar kan meget vel være forskelligt fra hest til hest.
Fazio, E., Medica, P., Cravana, C. & Ferlazzo, A. (2008): Effects of competition experience and transportation on the adrenocortical and thyroid responses of horses. The Veterinary Record, 163(24), 713–716. Undersøgelse af hormonelle reaktioner hos 63 springheste med forskellig konkurrence- og transporterfaring.
Schmidt, A. et al. (2010): Cortisol release and heart rate variability in horses during road transport. Hormones and Behavior, 57(2), 209–215. Undersøgelse af hestes fysiologiske reaktioner ved vejtransport af forskellig varighed.
Schmidt, A. et al. (2010): Changes in cortisol release and heart rate variability in sport horses during long-distance road transport. Domestic Animal Endocrinology, 38(3), 179–189. Studie af transportvante sportsheste under længere transport.
Ferlazzo, A. et al. (2007): Hormone response to training and competition in athletic horses. Undersøgelse af cortisol- og ACTH-responser hos konkurrenceheste og betydningen af erfaring.
Witkowska-Piłaszewicz, O. et al. (2023): The effect of training load stress on salivary cortisol concentrations, health parameters and hematological parameters in horses. Undersøgelse af sportshestes fysiologiske reaktioner ved blandt andet transport, træning og konkurrence.
World Horse Welfare: Protection of equines during transport. Faglig gennemgang af de faktorer, der kan påvirke hestes velfærd under transport, herunder rejsens varighed, plads, vand, fodring, forberedelse og hestens egnethed til transport.