Annonce
hest ser på kameraet på sneklædt fold
Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Frost er ikke en undtagelse, så hvis vandet fryser, skal du have en løsning klar. Foto: Francois Paquin via Canva.com

Frostsikring af vandet i stalden: gør det nu, før nattefrosten

Lige nu kan du skrue en drikkekop af uden at stå med iskolde fingre i mørket. Lige nu kan du nå at opdage, at røret ud til folden ligger alt for højt i jorden. Om nogle uger kommer den første rigtige nattefrost, og så handler det ikke længere om at forebygge — så står du bare med et akut problem og en tørstig hest. Her er tjeklisten, du kan gå stalden igennem med en eftermiddag, mens det stadig er rart at have hænderne i vandet.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

De fleste af os opdager først, at vandet er frosset, når en drikkekop giver et tørt klik i stedet for at fylde. Og så er det ikke kun en praktisk irritation. Ifølge Fødevarestyrelsen skal heste have fri adgang til frisk drikkevand — kravet gælder kun ikke ved foldophold på under fire timer. Frosten fritager ingen. At hakke is hver morgen er en nødløsning, ikke en frostsikring.

Den gode nyhed er, at det meste af forebyggelsen kan klares på en enkelt eftermiddag.

Tegn vandets vej gennem stalden

Start et sted, der lyder banalt: find ud af, hvor vandet faktisk løber. Fra hovedhane eller brønd, gennem staldens rør, ud til drikkekopper, vaskeplads, udendørs hane og fold.

Notér to ting undervejs. Hvor løber rørene langs en kold ydervæg, over et uisoleret loft eller frit gennem en uopvarmet gang? Det er dine svage punkter. Og hvor kan du lukke for vandet i sektioner? Det er det, der redder dig, hvis noget alligevel springer.

Lær samtidig hovedhanen at kende. Helst så godt, at du kan finde den i mørke med en pandelampe.

Test drikkekopperne nu, ikke i december

Gå kopperne igennem én ad gangen. Tryk ventilen ind: kommer der vand med ordentligt tryk, eller siver det bare? En kop, der allerede løber trægt i september, er den første, der fryser helt til. Rens den for foderrester og grus, og tjek at ventilen ikke hænger.

Er røret frem til koppen uisoleret, er rørskåle en af de billigste forsikringer, du kan købe. Bolius anbefaler 30-40 mm isolering på vandrør uden for varme zoner. En stald er i praksis én stor kold zone.

Varmekabel kræver en fagmand

Et frostsikringskabel langs røret er en effektiv løsning, men to ting er værd at have med: det skal have strøm hele vinteren for at virke, og el og vand i en hestestald skal laves ordentligt. Få en autoriseret elinstallatør til den faste installation frem for at improvisere med forlængerledninger over en gang, hvor der går heste.

Mens du er i gang: test HPFI-relæet, og se efter kabler, som heste kan nå med tænderne.

Rørene i jorden ud til folden

Frostfri dybde regnes i Danmark som 90 centimeter under terræn — altså den dybde, hvor jorden ikke når under nul på noget tidspunkt af året. Ligger dit rør ud til folden højere end det, fordi det blev gravet ned i en fart for nogle år siden, så ved du nu, hvor problemet kommer fra.

Du kan sjældent nå at grave om i denne sæson. Men du kan planlægge for det, og du kan sørge for at have en alternativ vandforsyning til netop den fold.

Slanger og udendørs haner

En slange med vand i bliver til en ubrugelig frossen pølse i løbet af en enkelt nat. Tøm den helt efter brug ved at løfte den fra den ene ende, og hæng den op frem for at lade den ligge i en rulle på jorden.

Den udendørs hane lukkes ved tilførslen inde i varmen, og derefter tappes resten af vandet ud af selve hanen. Det er præcis samme princip, som når man lukker et sommerhus ned for vinteren.

Vandkarret på folden

Et isoleret kar holder betydeligt længere end en almindelig balje. Placér det i læ frem for på den mest forblæste kant af folden, og undgå at stille det, hvor hestene alligevel aldrig går hen.

En fodbold eller anden flydende bold på vandoverfladen er et gammelt trick, som mange stalde har god erfaring med: hestenes muler og vinden holder bolden i bevægelse, så der bliver ved med at være et åbent hul i isen.

Hav en plan B, før du får brug for den

Selv en velforberedt stald kan miste vandet en uge med hård frost. Så beslut nu, hvordan du håndterer det: hvor mange dunke har du, hvor kan du hente vand, og hvor lang tid tager en runde med spande, hvis du skal vande alle heste manuelt?

Et konkret tal at regne med er cirka 25-30 liter pr. hest i døgnet som udgangspunkt — det bliver hurtigt til mange ture med en spand. Har I flere heste i stalden, er det en samtale, der er langt nemmere at tage over kaffen nu end klokken seks en frostmorgen.

En sidste ting, der er værd at tjekke: ifølge Bolius dækker forsikringen typisk ikke frostsprængte rør, hvis skaden skyldes manglende opvarmning. Hvordan det præcist ser ud for en staldbygning, er værd at få afklaret med dit eget selskab, inden du får brug for svaret.

Det arbejde, ingen lægger mærke til

Der er noget stille tilfredsstillende ved at gå gennem stalden en lun eftermiddag og lave arbejde, som ingen nogensinde kommer til at bemærke. Ingen siger tak for et isoleret rør. Men den morgen i november, hvor alle drikkekopper bare virker, og du kan bruge tiden på din hest i stedet for på en spand og en hakke — der ved du hvorfor.

FAQ

Hvor dybt skal vandrøret ud til folden ligge?

Frostfri dybde regnes i Danmark som 90 centimeter under terræn. Det er den dybde, hvor jorden ikke når under frysepunktet på noget tidspunkt af året. Ligger røret højere, er det udsat, og du bør have en alternativ vandforsyning til den fold.

Skal heste have adgang til vand hele døgnet om vinteren?

Ja. Ifølge Fødevarestyrelsen skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Kravet gælder kun ikke ved foldophold på under fire timer. Frost er ikke en undtagelse, så hvis vandet fryser, skal du have en løsning klar.

Kan jeg selv montere et varmekabel på staldens vandrør?

Selve rørisoleringen kan du sagtens sætte op selv. Den faste elinstallation bør derimod laves af en autoriseret elinstallatør. El og vand i en stald med heste, der kan nå kabler med tænderne, er ikke stedet at improvisere med hurtige løsninger.

Læs også


Kilder

Annonce

Seneste artikler

Er det okay at være bange for sin egen hest?

Læs mere →

Hvornår er man egentlig for tung til sin hest?

Læs mere →

Når stalden bliver giftig – hvorfor bliver vi alligevel?

Læs mere →

Hesten som fysioterapeut: sådan virker ridefysioterapi

Læs mere →

Tavshedskultur i ridesporten: hvorfor siger vi ikke fra?

Læs mere →

Kan fridage gøre hesten bedre i træningen?

Læs mere →

7 ponyryttere, du skal følge på Instagram

Læs mere →

Test en ikke-hesteperson: Hvor mange af de her hesteord kan de?

Læs mere →

Kræsen hest? 6 tilskudsprodukter, der også smager godt

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk