Annonce

wrap stablet på mark — Hele princippet bag wrap og balleensilage er, at græsset konserveres under iltfrie forhold. Derfor er plasten rundt om ballen ikke bare emballage – den er en afgørende del af konserveringen. Foto: Gerard Koudenburg via Canva.com

Sådan opbevarer du wrap korrekt gennem vinteren

Catrine Graham
07. sep, 2026

Vinterens wrap er måske allerede købt hjem og ligger på række ved stalden. Men selv en balle, der var perfekt pakket ved høsten, kan nå at blive ødelagt, længe før den skal åbnes. Et lille hul efter en fugl, en katteklo eller en gren kan være nok til, at ilt kommer ind i ballen. Og når først den lufttætte konservering brydes, kan gær, skimmel og fordærvelse begynde at udvikle sig.

Så hvordan opbevarer man egentlig wrap bedst gennem vinteren – og hvor meget skal man have liggende?

Wrap lever af at være lufttæt

Hele princippet bag wrap og balleensilage er, at græsset konserveres under iltfrie forhold. Derfor er plasten rundt om ballen ikke bare emballage – den er en afgørende del af konserveringen.

Hvis folien bliver beskadiget, kan ilt trænge ind. Det kan føre til eftergæring, skimmel og lokale områder med råddent foder, som med tiden kan brede sig længere ind i ballen.

Det gør den daglige regel ret enkel:

Plasten skal forblive hel fra den dag, ballen pakkes, til den dag, den åbnes.

Skal wrapballerne stå på paller?

Ikke nødvendigvis.

Det vigtigste er, at ballerne står på et plant, stabilt, veldrænet og glat underlag, hvor sten, grene og skarpe genstande ikke kan punktere folien.

LandbrugsInfo anbefaler blandt andet et lag sand og nævner også europaller som en mulighed ved opbevaring på hesteejendomme. Ved brug af paller skal de selvfølgelig være hele og fri for udstående søm, splinter eller andre skarpe dele.

Ballerne bør desuden flyttes så lidt som muligt efter indpakning. Hver gang en balle løftes, flyttes eller stables, øges risikoen for at beskadige plasten.

Skal der presenning over?

En almindelig presenning er som udgangspunkt ikke det, der holder wrappen frisk. Det gør den lufttætte folie omkring selve ballen.

Til gengæld kan net være en rigtig god idé, især hvis ballerne står udendørs.

Fugle kan hakke hul i folien, og både danske LandbrugsInfo og Teagasc anbefaler at beskytte udendørs lagrede baller med net eller lignende.

En ekstra tæt presenning over hele stakken er ikke nødvendigvis en fordel. Hvis overdækningen skaber skjul og fugtige områder, kan den blandt andet gøre forholdene mere attraktive for skadedyr.

Så tænk først og fremmest:

Tæt balle + godt underlag + beskyttelse mod dyr.

Katte, fugle og mus kan blive dyre gæster

En enkelt katteklo ser måske ikke ud af meget.

Men for wrapballen kan selv et lille hul være et problem.

Det samme gælder fuglenæb og gnavere. AHDB anbefaler specifikt bekæmpelse af skadedyr omkring lagrede ensilageballer, fordi gnavere kan beskadige plasten.

Det kan derfor betale sig at holde området omkring ballerne ryddeligt og undgå foderrester, affald og tæt bevoksning, som kan tiltrække mus og rotter. Opbevar heller ikke ballerne lige op ad træer og buske, hvor grene kan beskadige plasten, og hvor dyr lettere kan bevæge sig direkte ind på ballerne.

Har stalden katte, der elsker at klatre på wrapstakken, kan en fysisk afskærmning af lagerområdet være en bedre løsning end at håbe på, at de holder kløerne for sig selv.

Og vigtigst af alt: gå ballerne efter jævnligt.

Et hul, der opdages samme dag, er noget helt andet end et hul, der har stået åbent i tre måneder.

Hvad gør du, hvis du finder et hul?

Opdager du en lille skade i folien hurtigt, bør den repareres med det samme med tape beregnet til ensilage/wrap.

LandbrugsInfo anbefaler UV-bestandig tape, fordi almindelig tape ikke nødvendigvis kan holde tæt gennem længere tids udendørs opbevaring.

Men det afgørende spørgsmål er også:

Hvor længe har ballen været utæt?

Hvis skaden er gammel eller du ikke ved, hvornår den er opstået, bør ballen betragtes med større forsigtighed. Når ilt først er kommet ind, kan konserveringen være blevet forringet omkring hullet.

Når ballen åbnes, skal foderet derfor vurderes grundigt. Wrap med tydelig skimmel, unormal lugt, varmeudvikling, råd eller andre tegn på fordærvelse bør ikke fodres til heste. LandbrugsInfo understreger, at ensilage, der har taget varme, ikke bør anvendes som foder.

Er du i tvivl om kvaliteten, er det bedre at kassere foderet eller få det vurderet end at tage chancen.

Når ballen først er åbnet, begynder uret at tikke

Den største ændring sker, når du selv skærer plasten af.

Nu kommer hele ballen i kontakt med ilt, og gær og andre mikroorganismer kan begynde at formere sig.

Derfor skal en åbnet wrapballe bruges relativt hurtigt. Hvor hurtigt afhænger blandt andet af tørstofindhold, kvalitet og temperatur. Jo varmere det er, desto hurtigere kan ballen tage varme og forringes.

LandbrugsInfo peger på, at problemet især opstår i små hestehold, hvor en balle er mere end omkring en uge om at blive spist. Her kan mindre baller være en bedre løsning.

Det er derfor værd at tænke over ballestørrelsen allerede ved indkøb.

En billig storballe er ikke billig, hvis den sidste tredjedel ender på møddingen hver gang.

heste spiser wrap sammen — Husk altid en foderanalyse på wrappen: Foto: LOSHADENOK via Canva.com

Hvor meget wrap skal én hest bruge gennem vinteren?

Her bliver regnestykket lidt mere kompliceret, fordi wrap indeholder væsentligt mere vand end hø.

Derfor kan man ikke bare sige, at en hest skal have et bestemt antal kilo wrap uden at kende tørstofindholdet.

Hestens grovfoderbehov bør vurderes ud fra dens kropsvægt, huld, aktivitetsniveau og resten af foderrationen. BHS angiver omkring 1,5–2,5 % af kropsvægten dagligt som en almindelig rettesnor for den samlede fodermængde, mens grovfoderet bør udgøre hovedparten.

Et eksempel kan illustrere størrelsesordenen:

En hest på 500 kg, der skal have omkring 2 % af kropsvægten i tørstof, har behov for cirka 10 kg tørstof om dagen.

Hvis wrappen eksempelvis indeholder 60 % tørstof, svarer det til cirka:

10 kg ÷ 0,60 = 16,7 kg wrap om dagen.

Over seks måneder – cirka 180 dage – bliver det omkring:

3.000 kg wrap.

Lægger man eksempelvis 10 % oveni til spild, variation mellem baller og sikkerhedsmargin, nærmer man sig 3,3 ton til én 500 kg hest.

Ved baller på 300 kg svarer det groft til omkring 11 baller.

Men det er kun et regneeksempel.

En nøjsom pony, en stor varmblodshest, en hest i hårdt arbejde og en hest med adgang til vintergræs kan have meget forskellige behov. Og en wrap med 50 % tørstof skal udfodres i større mængde end en wrap med 70 % tørstof for at levere den samme mængde tørstof.

Derfor er en foderanalyse langt mere værdifuld end blot at tælle baller.

Køb gerne med lidt sikkerhedsmargin

Det kan være fristende at købe præcis det antal baller, regnestykket siger.

Men vinteren følger sjældent regnearket helt præcist.

Måske bliver græssæsonen kortere end forventet. Måske stiger hestens behov. En balle kan blive beskadiget, vise sig at være dårlig eller veje mindre end antaget.

Derfor giver det god mening at købe lidt ekstra frem for at stå i februar og pludselig skulle finde wrap fra et helt andet parti.

Samtidig kan foderskift være en belastning for hestens fordøjelsessystem, og BHS anbefaler generelt, at ændringer i fodringen foretages gradvist.

Få wrappen analyseret

Hvis wrap skal udgøre hovedparten af vinterens foder, er det værd at vide, hvad der faktisk ligger inde i ballen.

En analyse kan blandt andet fortælle noget om tørstof, energi, protein og sukker og gør det langt lettere at lave en passende foderplan.

Og netop tørstofprocenten er afgørende, når du vil beregne, hvor mange kilo wrap hesten reelt skal have.

Den samme hest kan altså have brug for markant forskellige kilo pr. dag fra to forskellige partier wrap, selvom ballerne umiddelbart ser næsten ens ud.

Tjek ballerne gennem hele vinteren

God opbevaring er ikke noget, man ordner i september og derefter glemmer til marts.

Gå jævnligt en tur langs ballerne.

Se efter små huller, løse plastlag, tegn på fugle eller gnavere og skader efter håndtering. Reparer friske skader med det samme, og hold baller med tvivlsom emballage under ekstra opsyn.

For wrap kan sagtens holde sig godt gennem vinteren.

Men kun så længe den lufttætte indpakning gør sit arbejde.

Det er trods alt noget sjovere at bruge fem minutter på at kontrollere plasten i oktober end at opdage i januar, at flere hundrede kilo vinterfoder er blevet til en meget dyr bunke kompost.