Drikker din hest mindre, når vejret bliver køligere?
Læs mere →
Rutiner og gentagelser er en vigtig del af træningen, men hvis de samme øvelser bliver redet på samme måde uge efter uge, er det værd at spørge, om hesten faktisk udvikler sig – eller om I bare vedligeholder det, I allerede kan. God træning handler nemlig ikke nødvendigvis om at gøre mere, men om at have et tydeligt formål med det, man gør.
Volte. Overgang. Skråt igennem. En ny volte. Lidt schenkelvigning. Måske et par versader.
Og så det samme igen næste dag.
Rutiner kan være gode. De gør træningen genkendelig, skaber struktur og giver både hest og rytter mulighed for at finpudse det, de allerede kan. Men på et tidspunkt er det værd at spørge:
Træner vi egentlig noget – eller gentager vi bare?
For der er forskel på at øve en færdighed og på at udføre den samme bevægelse igen og igen uden et klart mål.
Heste lærer gennem erfaring og gentagelse. En øvelse bliver lettere at forstå, når signalet er tydeligt, konsekvent og efterfølges af den forventede respons.
Men mere gentagelse er ikke automatisk lig med mere læring.
Et studie fra 2022 undersøgte, hvordan heste lærte en ny opgave under sadel. Hestene, der fik korte arbejdsperioder med pauser imellem, klarede sig markant bedre end heste, der arbejdede i længere sammenhængende blokke, selvom den samlede trænings- og pausetid var den samme. 94 procent af hestene i gruppen med indlagte pauser nåede læringsmålet mod 39 procent i den anden gruppe.
Det peger på noget vigtigt: Det er ikke nødvendigvis antallet af gentagelser, der afgør kvaliteten af træningen. Måden de bliver organiseret på betyder også noget.
Hvis du rider 20 overgange mellem trav og skridt, er spørgsmålet ikke kun, om hesten laver dem.
Hvad forsøger du at forbedre?
Skal den reagere hurtigere på hjælpen? Holde balancen bedre? Bevare kontakten? Træde mere aktivt ind i overgangen?
Hvis den femte overgang allerede var præcis den, du ønskede, behøver nummer seks til tyve ikke nødvendigvis gøre den bedre.
Tværtimod kan det være værd at belønne den gode respons og gå videre til noget andet.
Forskning i hestens indlæring understreger betydningen af klare signaler og korrekt timing af at give efter. Et studie fra 2021 viste eksempelvis, at heste hurtigt kunne lære at reagere på et lettere tøjlesignal under en bakkeøvelse, når presset blev reduceret systematisk ved korrekt respons.
Målet er altså ikke bare, at hesten udfører øvelsen – men at kommunikationen gradvist bliver lettere og tydeligere.
Variation i træningen betyder ikke, at man skal finde på en helt ny disciplin hver dag.
Det kan være ganske små ændringer.
Rid den samme overgang på en lige linje i stedet for på volten. Flyt bommene. Tag øvelsen med ud på tur. Arbejd på en anden bane. Ændr tempoet. Lav færre gentagelser, men med højere kvalitet.
Forskning i motorisk læring på tværs af arter og mennesker peger generelt på, at variation i træningen kan gøre indlæringen mere robust og forbedre evnen til at overføre en færdighed til nye situationer. Meget ensartet træning kan give hurtige resultater i den specifikke opgave, mens mere varieret træning ofte understøtter bedre generalisering.
Det betyder ikke, at resultaterne direkte kan overføres én til én til hestens dressurtræning. Men princippet giver god mening: Kan hesten kun udføre øvelsen på præcis det samme sted og under præcis de samme forhold, er færdigheden måske ikke helt så solid, som den ser ud.
Der er også en anden side af gentagelsen: rytteren.
Hvis vi altid rider den samme opvarmning, de samme volter og de samme øvelser i den samme rækkefølge, kan vi selv begynde at ride på autopilot.
Så bliver spørgsmålet ikke længere: Hvad har min hest brug for i dag?
Men: Hvad plejer vi at gøre nu?
En træningsplan kan være rigtig nyttig, men hestens respons bør stadig være med til at bestemme dagens indhold. Er den træt? Spændt? Mere fri i kroppen end i går? Har den allerede løst dagens opgave efter ti minutter?
God træning kræver også, at vi tør ændre planen.
Hvis målet er at gøre hesten stærkere, mere udholdende eller bedre til en bestemt øvelse, skal belastningen på et tidspunkt ændres.
Det betyder ikke nødvendigvis højere fart eller sværere øvelser.
Progression kan også være:
På den måde bliver det, hesten allerede kan, fundamentet for næste lille skridt.
Nej.
Nogle træningspas må gerne handle om vedligeholdelse. Andre om en rolig tur, bevægelse eller bare om at have en god oplevelse sammen.
Problemet opstår først, hvis man forventer udvikling, men aldrig ændrer noget.
Hvis den samme øvelse udføres på samme måde uge efter uge, kan det være værd at spørge, om den stadig har et formål – eller bare er blevet en vane.
Heste kan nemlig hurtigt danne vaner, hvilket både kan være en fordel og en udfordring i træningen. Når en respons først er blevet meget automatiseret, kan det være vanskeligere at ændre den igen.
Inden du gentager øvelsen endnu en gang, så spørg dig selv:
Hvad ønsker jeg skal være anderledes denne gang?
Hvis du har et klart svar, træner du sandsynligvis noget.
Hvis svaret bare er “fordi vi plejer at gøre det”, kan det måske være tid til en pause, en ny øvelse eller en tur ud af ridebanen.
For udvikling handler ikke nødvendigvis om at gøre mere.
Nogle gange handler det bare om at gøre det samme lidt mere bevidst.
Holcomb, F. R. et al. (2022). Spaced training enhances equine learning performance. Animal Cognition.
https://link.springer.com/article/10.1007/s10071-021-01580-7
Eisersiö, M. et al. (2021). A rein tension signal can be reduced by half in a single training session. Applied Animal Behaviour Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159121002392
Raviv, L., Lupyan, G. & Green, S. C. (2022). How variability shapes learning and generalization. Trends in Cognitive Sciences.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1364661322000651
Hossner, E.-J. & Zahno, S. (2022). Beyond task-space exploration: On the role of variance for motor control and learning. Frontiers in Psychology.
https://www.frontiersin.org/journals/psychology/articles/10.3389/fpsyg.2022.935273/full
Warren-Smith, A. K. et al. (2022). Habit Formation and the Effect of Repeated Stress Exposures on Cognitive Flexibility Learning in Horses. Animals.
https://www.mdpi.com/2076-2615/12/20/2818
Bell, C. et al. (2023). Does a Working Knowledge of Learning Theory Relate to Improved Horse Welfare and Rider Safety? Anthrozoös.
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/08927936.2023.2166713