
Tørken i 2026 satte sig ikke kun i markerne. Den satte sig også i hovene. Måneder med stenhård jord har gjort hornet tørt og uelastisk, og nu hvor efteråret vender underlaget på hovedet, dukker revnerne op — typisk lige inden beslagsmeden alligevel skulle forbi. Her er, hvad du kan nå at gøre, mens hovene stadig kan nå at vokse sig ud af det.
Sommeren 2026 blev endnu en tør en. Ifølge Landbrugsavisen landede kornhøsten på 8,2 millioner ton, hvilket er under gennemsnittet for de seneste ti år, og tørke nævnes som en af hovedforklaringerne. Det samme nedbørsunderskud, der pressede afgrøderne, har stået under hestene hele sommeren i form af folde så hårde, at de knap tog et hovaftryk.
Det er den belastning, du ser resultatet af nu. Hornet bliver tørt og mister elasticitet, og et tørt horn giver efter ved at flække frem for at bøje. Læg dertil, at mange sko sad løsere end normalt hen over sommeren, fordi sømhullerne ikke havde noget blødt horn at gribe fat i.
Det gode ved timingen er, at du er tidligt på den. Hovvæggen vokser langsomt — der går det meste af et år, før horn dannet ved kronranden er nået hele vejen ned til bæreranden. Det, du sætter i gang i september, er altså det horn, hesten skal gå på til foråret.
Når du står med hoven i hånden, er der tre ting værd at registrere, før du overhovedet tænker på produkter.
1. Overfladen. Er hovvæggen matglat, eller skaller den i tynde flager? Skallende horn er tørhedens tydeligste tegn. 2. Bæreranden. Er der små udbrud og hakker langs kanten, særligt omkring sømhullerne? Det er der, en revne oftest starter. 3. Strålen og furerne. Tørre, hårde stråler med dybe, snævre sidefurer er lige så meget et tørkefænomen som revnerne i væggen — og de bliver først et problem, når efterårets mudder pakker sig ned i dem.
De fleste revner efter en tør sommer er græsrevner: de starter nedefra ved bæreranden, går opad, er overfladiske og bevæger sig ikke. Dem vokser hesten typisk ud af, når hornet fornyes, forudsat at balancen i hoven er i orden.
Der, hvor du skal have fat i beslagsmeden hurtigere, er når revnen:
1. starter foroven ved kronranden i stedet for nedefra 2. gaber, altså har synlig bredde eller bevæger sig, når hesten belaster hoven 3. bløder, væsker eller er øm ved tryk 4. er kommet inden for få uger, hvor der ingenting var før
En revne, der udgår fra kronranden, siger noget om, hvad der sker oppe i hovens hornproducerende zone, og det er ikke noget, hverken fedt eller tålmodighed løser. Er du i tvivl, så tag et billede med hoven renset og hesten stående på fast underlag. Så kan din beslagsmed forholde sig til udviklingen næste gang, i stedet for til din hukommelse.
Den største misforståelse omkring tørre hove er, at fedt tilfører fugt. Det gør det ikke. Fedt og olie forsegler — de holder på det, der allerede er i hornet, og lukker samtidig af for det, der kunne komme ind udefra. Smører du fedt på en knastør hov, låser du tørheden inde.
Derfor kommer vandet først. En vandet hov, der herefter forsegles, er noget andet end en tør hov med fedt på. Nogle skyller hovene grundigt igennem, andre lader hesten stå i vand kortvarigt, og andre igen lader efterårets fugtige græs og morgendug klare det meste af arbejdet. Din beslagsmed kender din hests horn og dit staldmiljø og er den rigtige at spørge om, hvor meget der er nødvendigt hos jer.
Det, du derimod skal være opmærksom på, er skiftet. Skiftevis meget våd og meget tør hov er hårdere ved hornet end en jævnt tør hov. Den værste kombination er en hest, der står på en gennemvædet fold om dagen og i knastørt spåneleje om natten. Går hesten fra en hård sommerfold til en pløret efterårsfold, så er det den overgang, du skal styre — ikke tørheden alene.
Beslagsmeden kommer alligevel, brug besøget aktivt.
1. Beskæringsintervallet. Et tørt horn er slidt anderledes end normalt, og et interval, der passede i maj, passer ikke nødvendigvis nu. Fødevarestyrelsen regner regelmæssig hovpleje som en del af god dyrevelfærdspraksis, og efteråret er et fornuftigt tidspunkt at genoverveje kadencen. 2. Sko eller barfod hen over vinteren. Sommerens hårde underlag og vinterens bløde stiller vidt forskellige krav. Spørg direkte, hvad der giver mest mening for netop denne hests horn lige nu. 3. Sømhuller og udbrud. Et horn med mange gamle sømhuller og udbrud langs kanten har færre steder at holde fast. Det er værd at tale om, inden en sko rykker sig på et frossent underlag. 4. Skal revnen følges eller behandles? Få en konkret aftale — observation til næste besøg, eller aktiv indgriben nu.
Biotin og zink hører til de næringsstoffer, der nævnes igen og igen i sammenhæng med hornkvalitet, og der er god grund til at kigge på fodringen, hvis din hest har tilbagevendende dårligt horn. Men forventningsafstemningen er vigtig: et tilskud, du starter i september, viser sig ikke i hoven til november. Det viser sig, når det nye horn er vokset ned, og det tager måneder.
Er grovfoderet i år tørkeramt og magrere end normalt, er det i øvrigt hele rationen — ikke kun et hovtilskud — der er værd at se på. Hornkvalitet er en af de ting, der stille og roligt afspejler, om hesten får dækket sit behov over lang tid.
Efterårsregnen kommer som en lettelse for et tørt horn, men den bringer sin egen regning. Blødt horn er lettere at slide og lettere at tabe en sko fra, og mudder pakket i dybe sidefurer er et godt sted for stråleforrådnelse at gå i gang. Kommer frosten oveni, går hesten pludselig på ujævn, stenhård jord med et horn, der har vænnet sig til at være blødt.
Det er derfor, arbejdet ligger nu. Ikke fordi tørken i sig selv er en katastrofe for hovene, men fordi de næste tre skift i underlaget kommer tæt på hinanden, og hornet ikke kan nå at følge med, hvis det starter fra en tør og udbrudt bærerand.
Så tag den ekstra tur ud med hovkradseren i denne uge. Tjek hovene, mærk efter, og skriv ned hvad du ser. Det er ikke det mest festlige kvarter, du kommer til at bruge i stalden i år, men det er formentlig det, der giver dig færrest ærgrelser til februar.
Fedt og olie tilfører ikke fugt — de forsegler. Smører du fedt på en knastør hov, låser du tørheden inde. Vand hoven først, forsegling derefter, hvis din beslagsmed vurderer, at der er behov for det hos netop din hest.
Vær opmærksom, hvis revnen starter foroven ved kronranden i stedet for nedefra, hvis den gaber eller bevæger sig, når hesten belaster hoven, hvis den bløder eller væsker, eller hvis den er opstået pludseligt. Kontakt beslagsmed eller dyrlæge i de tilfælde.
Der går det meste af et år, før horn dannet ved kronranden er vokset hele vejen ned til bæreranden. Det, du gør nu, viser sig altså først for alvor i det horn, hesten går på til foråret.