Ny hest i flokken – sådan giver du den en god introduktion
Læs mere →
Når dagene bliver kortere, og skumringen sniger sig ind allerede ved fyraftenstid, stiger risikoen for, at en hest, der er sluppet ud af folden, ender på en landevej i dårligt lys. Det gør det ekstra relevant at kigge hegnet efter i sømmene, inden efteråret for alvor sætter ind. Men hvilket hegn holder egentlig bedst: det klassiske trådhegn, det fleksible net, eller den elektriske hegnstråd?
De fleste danske folde er faktisk en blanding af flere hegnstyper: et fast ydre hegn i fx træ suppleret med elektrisk tråd langs indersiden. Men ikke alle kombinationer holder lige godt, og lige nu, hvor lyset falder tidligere og flere biler er på vejene i skumringen, er det værd at se efter, om dit hegn reelt gør sit arbejde, eller om det bare ser sådan ud.
Om sommeren er en hest, der presser på hegnet, sjældent en katastrofe. Der er lyst længe, og der er som regel nogen i nærheden. Om efteråret ændrer billedet sig: mørket falder tidligt, pendlertrafikken rammer landevejene i samme tidsrum som fodringen, og en hest på asfalten i skumring er en alvorlig risiko for både hesten og de bilister, der pludselig har et stort, mørkt dyr i lygtekeglen. Det er ikke en grund til bekymring, men det er en god anledning til at gå hele foldens hegn igennem, mens der stadig er dagslys nok til at se, hvor det trænger til et eftersyn.
Det klassiske galvaniseret hegnstråd, bruges stadig omkring mange danske hestefolde. Det er holdbart, forholdsvis billigt pr. meter og kan fungere som et fast ydre hegn omkring større arealer. Men galvaniseret trådhegn er ikke nødvendigvis den sikreste løsning til heste.
Heste kan reagere hurtigt og voldsomt, hvis de bliver forskrækkede, leger, slås eller forsøger at flygte fra noget på folden. Kommer en hest i karambolage med et trådhegn, kan den få ben eller andre kropsdele fanget i tråden. Forsøger den derefter at trække sig fri, kan tråden skære sig ind i huden og forårsage dybe flænger og i værste fald alvorlige skader. Risikoen bliver større, hvis hegnet er løst, beskadiget eller har skarpe ender.
Pigtråd er derfor også forbudt til hesteindhegning efter bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. Men også almindelig glat tråd kræver omtanke og løbende vedligeholdelse.
En anden udfordring er synligheden. Tynd tråd kan være vanskelig for hesten at få øje på, især i skumring, tåge eller under høj fart. Derfor bør trådhegnet være tydeligt markeret og holdes stramt og intakt. Det kan med fordel kombineres med et mere synligt elhegn på indersiden, som hjælper med at holde hestene på afstand af selve trådhegnet.
Flexinet, det fleksible elektriske netgitter man ofte ser brugt til får og geder, dukker nogle gange op som en hurtig løsning til en midlertidig hesteafgrænsning. Det er fristende, fordi det er let at flytte og stille op uden pæle i jorden. Problemet er masketætheden: hvis en hest træder i nettet, eller det lægger sig løst omkring et ben, er der reel risiko for, at en hov eller et ben sætter sig fast i maskerne. Det er sjældent noget, der sker i ro og mag, det sker typisk, når hesten allerede er urolig, og en hest, der kæmper for at komme fri af et net om benet, kan komme alvorligt til skade.
Det gør flexinet særligt uegnet til heste. Efteråret bringer jagtsæsonens skud, blæst i træerne og faldende grene, alt sammen ting, der kan gøre en ellers rolig hest urolig i et kort øjeblik, og det er præcis det øjeblik, hvor et net om benene bliver farligt.
Elektrisk hegnstråd eller fladbånd er et godt valg, fordi det er let at flytte, billigt at udvide med, og fordi de brede bånd eller hvide tråde er langt mere synlige for hesten end glat galvaniseret tråd . Mange bruger det som øverste tråd på et fast træhegn, netop for at give hesten en tydelig advarsel, den respekterer, før den når helt ud til den fysiske barriere.
Svagheden er, at hele systemet står og falder med strømmen. Et elektrisk hegn virker kun, hvis energienheden fungerer, jordforbindelsen er god, og der ikke er vegetation, der lækker strøm fra tråden. Om efteråret vokser der ofte våde blade og opblødt ukrudt ind mod bunden af hegnet, og det kan trække spændingen ned, uden at det er synligt for øjet. En hest, der et par gange presser mod hegnet uden at mærke noget, lærer hurtigt, at hegnet ikke er noget at tage hensyn til, og så er dens respekt for hele foldgrænsen svækket, ikke kun ét sted. Brug en spændingstester jævnligt, og hold vegetationen klippet ned langs hele hegnslinjen.
De fleste hændelser med undvegne heste handler sjældent om, at hegnet mangler helt. Det handler om de små ting, der glider, når man har travlt i mørket: en låge, der ikke bliver haspet helt i, en gren fra en efterårsstorm, der har trykket tråden ned uden at nogen har set det, eller en energiboks, hvis batteri er ved at løbe tørt uden advarsel. Gå hele folden igennem, ikke kun det stykke, du plejer at kigge på, og tjek særligt låger, hjørner og de steder, hvor hegnet grænser op til vej eller sti.
Der findes ikke én hegnstype, der er perfekt til alle hestefolde, men den sikreste løsning er som regel et hegn, der både er tydeligt for hesten, fysisk solidt og har en effektiv elektrisk afskærmning.
Et fast træhegn eller et andet robust og synligt yderhegn giver en tydelig fysisk grænse, mens elektrisk tråd eller bredt elbånd på indersiden hjælper med at holde hestene på afstand af selve hegnet. Det mindsker risikoen for, at de læner sig op ad hegnet, forsøger at række igennem det eller kommer i direkte kontakt med materialer, de kan vikle sig ind i eller skære sig på.
Bruger man trådhegn som yderste afgrænsning, bør det derfor være stramt, velholdt og gerne suppleres med en tydeligere elektrisk tråd på indersiden. Flexinet bør derimod undgås til heste, fordi risikoen for at få ben eller hove fanget i maskerne er for stor.
Det vigtigste er dog ikke kun, hvilken type hegn man vælger. Selv det bedste hegn bliver usikkert, hvis strømmen svigter, trådene hænger, lågen ikke lukker ordentligt, eller nedfaldne grene har ødelagt en del af hegnet. Derfor er regelmæssige hegnstjek mindst lige så vigtige som selve materialet.
Særligt i efteråret giver det mening at gå hele foldens omkreds igennem med jævne mellemrum. Tjek spænding, pæle, låger, vegetation og strøm, og vær ekstra opmærksom på områder tæt på veje og stier. Et godt hestehegn handler i sidste ende om tre ting: at hesten tydeligt kan se det, respekterer det og ikke risikerer at komme alvorligt til skade, hvis den alligevel rammer det.
Nej. Pigtråd er forbudt til indhegning af heste efter bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. Hvis en hest løber ind i, presser sig mod eller forsøger at komme gennem pigtråd, kan modhagerne forårsage alvorlige flænger og andre skader.
Flexinet bør som udgangspunkt undgås til heste. De mange masker betyder, at en hov eller et ben kan blive fanget i nettet. Hvis hesten bliver forskrækket og forsøger at kæmpe sig fri, kan det føre til alvorlige skader. Til midlertidige opdelinger af en hestefold er synlig elektrisk tråd eller bredt elbånd derfor et bedre valg.
Der findes ikke én løsning, der passer til alle folde, men et godt hestehegn bør være tydeligt, solidt og sikkert, hvis hesten kommer i kontakt med det. En robust og synlig fysisk afgrænsning kombineret med elektrisk tråd eller bredt elbånd på indersiden er ofte en god løsning, fordi strømmen hjælper med at holde hesten på afstand af selve hegnet.
Det kan bruges, men kræver ekstra opmærksomhed. Tynd eller løs tråd kan være svær for hesten at se, og der er risiko for, at hesten vikler sig ind i den eller får skæreskader. Trådhegnet bør derfor være stramt og velholdt og gerne suppleres med en tydelig elektrisk tråd eller et bredt bånd på indersiden.
Det bør kontrolleres jævnligt med en spændingstester og altid efter kraftig blæst, storm eller andre forhold, der kan have påvirket hegnet. Hold også øje med græs, ukrudt, våde blade og grene, der rører tråden, da vegetation kan reducere spændingen betydeligt.
Se efter løse eller beskadigede tråde, skæve pæle, åbninger ved låger og hjørner samt grene, der er faldet ned over hegnet. Tjek samtidig, at strømmen fungerer hele vejen rundt på folden – også i de fjerneste hjørner.
Efteråret byder på mere blæst, nedfaldne grene, våd vegetation og kortere dage, som alle kan påvirke hegnet. Samtidig er en løs hest vanskeligere at opdage i skumring og mørke og kan udgøre en alvorlig risiko, hvis folden ligger tæt på vej eller trafik.