
Føllet er endelig kommet, hoppen har det godt, og det svære er overstået. Sådan føles det i hvert fald de første uger. Men et sted mellem foldtid og fravænning ligger der en stak papirarbejde med tre ret ufravigelige datoer i, og de begynder at tælle ned fra den dag, føllet bliver født. Overskrider du dem, bliver det både dyrere og mere besværligt, end det behøver at være.
Papirarbejdet omkring et nyt føl er ikke det, nogen ser frem til. Det er heller ikke specielt kompliceret, når man først har set rækkefølgen. Problemet er, at fristerne løber videre, mens du har travlt med alt det andet, og at rigtig mange private opdrættere først opdager dem, når regningen er blevet større end nødvendigt. Her er køreplanen, som den ser ud i 2026.
Den første deadline kommer hurtigt. Har du fået føl efter en godkendt hingst, og skal afstamningen registreres, skal følanmeldelsen være hos SEGES Heste senest 40 dage efter folingen.
Indberetter du inden for de 40 dage, koster det ingenting. Kommer du bagefter, koster følanmeldelsen 745 kroner, og venter du, til fødselsåret er slut, stiger den til 1.795 kroner. Alle beløb i denne artikel er SEGES Hestes takster for 2026 inklusive moms.
Vær opmærksom på, at følanmeldelse og hestepas ikke er det samme. Følanmeldelsen registrerer afstamningen. Passet er en selvstændig ansøgning, som du skal huske derudover.
Ifølge Fødevarestyrelsen skal føllet være chipmærket senest 10 måneder efter fødslen, og ansøgningen om hestepas skal være modtaget inden for samme frist. Chippen skal være dansk og indeholde landekode 208 efterfulgt af en individuel dyrekode.
Chippen sættes i af en dyrlæge eller en autoriseret besigtiger. Hos SEGES koster besigtigelse og chipmærkning på en mærkeplads 415 kroner. Skal besigtigeren i stedet komme hjem til dig, er prisen 1.010 kroner for den første hest eller føl og 600 kroner for hvert efterfølgende føl samme sted. Bruger du din egen dyrlæge, koster besigtigelsesskema og registrering af data 275 kroner hos SEGES, oveni det, dyrlægen selv tager.
Selve passet koster 510 kroner. Og et vigtigt punkt, som mange overser: det er kun SEGES Heste eller et avls- eller løbsforbund godkendt af Fødevarestyrelsen, der må udstede hestepas til heste født i Danmark. Passet udstedes på Fødevarestyrelsens vegne.
Senest 12 måneder efter fødselsdatoen skal hesten være fuldt registreret. Men der er en tilføjelse, som overrasker flest: den skal også være det, før den forlader det hestehold, den er født i, i mere end 30 dage.
Det betyder, at et salg, et længere ophold på lejet følfold eller en flytning til en anden stald kan rykke din reelle deadline langt frem. Har du en anelse om, at føllet skal videre inden for det første år, så regn med de 30 dage frem for de 12 måneder.
Selve ansøgningsskemaet er hurtigt udfyldt, men bagsiden er den, der sender ansøgninger tilbage. Den udfyldes af dyrlægen eller besigtigeren og skal beskrive farve, hoved, krop og hvert af de fire ben for sig, plus aftegn, ar og særlige kendetegn.
Hvirvlerne er det punkt, folk typisk undervurderer. På SEGES’ skema skal hvirvlernes placering altid angives, som minimum på hoved, nakke, halskam og strube samt andre karakteristiske hvirvler. Kun hvis der undtagelsesvist ingen synlige hvirvler er, sættes der kryds i feltet for det. Hesten skal desuden kontrolleres for tegn på, at den kan være identificeret tidligere, og alle sådanne mærker skal anføres.
Et sidste, praktisk forbehold: det almindelige ansøgningsskema om hestepas kan ikke bruges til føl, hvor afstamningen ønskes registreret. Skal føllet i stambogen, går du gennem følanmeldelsen og dit avlsforbund. En mangelfuldt udfyldt ansøgning udløser desuden et gebyr for den ekstra ekspedition, så det betaler sig at få dyrlægen til at gennemgå bagsiden, mens I står ved føllet.
Mange tror, papirarbejdet er slut, når passet ligger i skuffen. Det er det ikke helt. Alle heste, der opholder sig permanent i Danmark, skal være registreret i Hestedatabasen og knyttet til et hestehold i CHR, og en hest kan kun komme i CHR, hvis den først er registreret i SEGES’ Hestedatabase.
Sælger du føllet senere, skal ejerskiftet indberettes inden syv dage efter købet. Og hvis det hele alligevel brænder på, findes der en hastebehandling til 248 kroner for hobbyheste og 350 kroner for registrerede heste. Den kan gøre sagsbehandlingen hurtigere, men den kan ikke trylle en overskredet frist væk.
Det kedelige ved papirarbejdet er også det bedste ved det: det er fuldstændig forudsigeligt. Den dag føllet er født, kan du sætte tre påmindelser i kalenderen – 40 dage, 10 måneder og 12 måneder – og så er den største del af arbejdet reelt klaret, længe før nogen når at spørge efter passet.
Så kan du bruge sommeren på det, du fik føl for i første omgang.
Senest 10 måneder efter fødslen. Ansøgningen om hestepas skal være modtaget inden for samme frist, og chippen skal være en dansk chip med landekode 208.
Nej. Følanmeldelsen registrerer føllets afstamning og skal være hos SEGES Heste senest 40 dage efter folingen. Hestepasset er en selvstændig ansøgning, du skal huske derudover.
Indberetter du inden for 40 dage, er det gratis. Efter 40 dage koster følanmeldelsen 745 kroner, og efter fødselsårets udgang 1.795 kroner ifølge SEGES Hestes prisliste for 2026.
Så gælder en strammere frist. Hesten skal være fuldt registreret, før den forlader det hestehold, den er født i, i mere end 30 dage – også selvom den ikke er fyldt 12 måneder.
Kun SEGES Heste eller et avls- eller løbsforbund, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, må udstede hestepas til heste født i Danmark. Passet udstedes på Fødevarestyrelsens vegne.