Ny hest i flokken – sådan giver du den en god introduktion
Læs mere →
Dansk Varmblod ligger på en fjerdeplads på verdens rangliste for dressuravl, kun 52 point efter bronzepladsen. Alligevel bliver der bedækket færre og færre hopper herhjemme år for år. Mens interessen for danske dressurheste vokser i udlandet, ikke mindst i Kina, bliver det grundlag, som fremtidens avl skal bygges på, samtidig mindre.
Det er ikke nødvendigvis en modsigelse, det er snarere to sider af samme udvikling. Danske dressurheste har et ry, der rækker langt ud over landets grænser, og de bedste af dem finder ofte vej til sadler i udlandet. Men samtidig med at flere lande uden for Europas traditionelle kerneområder efterspørger heste af høj kvalitet, er antallet af hopper, der bliver bedækket herhjemme, faldet markant.
I 2025 blev der registreret 1.326 bedækninger af kårede Dansk Varmblods hopper, samt 254 bedækninger af hopper, der endnu ikke er kåret (altså godkendt til avl). Det er et fald på cirka 16 procent i forhold til 2024, som i sig selv lå 20 procent under året før. “For andet år i træk må forbundet desværre registrere en nedgang i bedækningstallene,” skriver Dansk Varmblod selv, og tilføjer, at “samme tendens ses i andre, toneangivende forbund i Europa.”
Det er værd at holde bedækningstal og føltal ude fra hinanden, for de to størrelser måler ikke det samme. Bedækningstallet viser, hvor mange hopper der i det pågældende år blev parret med en hingst, mens føltallet (antallet af registrerede føl) først kan opgøres året efter og typisk ligger lavere, fordi ikke alle bedækninger giver et levende, registreret føl. Ifølge Effektivt Landbrug registrerede Dansk Varmblod 1.929 føl i 2023 mod 1.994 i 2022, altså et fald, der stemmer overens med den nedadgående tendens i bedækningerne. Nedgangen er heller ikke ny: avlsforbundet har oplevet faldende bedækningstal gennem en længere årrække, og selv den mest populære avlshingst mærker det. Topscoreren i 2025, Blue Hors Viva Vegas, fik 135 bedækninger mod 174 året før.
Samtidig med nedgangen i avlen ligger Dansk Varmblod overraskende højt på den internationale scene. På WBFSH’s verdensrangliste for 2023 ligger forbundet som nummer 4 i dressur blandt verdens avlsforbund, med 12.409 point, kun 52 point efter tredjepladsen. Det er en placering, forbundet selv fremhæver som bemærkelsesværdig, fordi konkurrenterne på listen ofte registrerer langt flere føl om året end Danmark gør. Med andre ord: der avles færre heste herhjemme, men en stor andel af dem er gode nok til at gøre sig gældende internationalt.
Det er netop den kombination, kvalitet frem for kvantitet, der gør danske dressurheste attraktive uden for landets grænser. I flere lande uden for Europas traditionelle avlscentre er interessen for sportsheste vokset mærkbart de seneste år. Kina er et af de tydeligste eksempler: store investeringer i rideanlæg omkring storbyer som Beijing, Shanghai og Guangzhou er fulgt af stigende velstand og interesse for ridesport, og en del af efterspørgslen dækkes gennem import af heste fra Europa. I avlskredse tales der også om en voksende interesse fra Rusland og andre nye markeder, men konkrete, offentligt tilgængelige tal for eksporten af danske dressurheste til disse lande findes endnu ikke, og bør undersøges nærmere, før de kan bruges som dokumentation.
For den professionelle opdrætter er udviklingen ikke nødvendigvis dårligt nyt. Når udbuddet af unge, veluddannede dressurheste med et stærkt dansk avlsophav bliver mindre, samtidig med at efterspørgslen udefra vokser, presses priserne alt andet lige opad. Det kan være en gylden mulighed for de opdrættere, der formår at holde fast i de bedste blodslinjer. For den almindelige danske amatørrytter, der leder efter en velfunderet ung hest til en overkommelig pris, kan det samme regnestykke til gengæld føles som det modsatte. Konkurrencen om de bedste unge dressurheste bliver hårdere, og en del af de heste, der tidligere blev i landet, sælges nu videre til udlandet, længe før de når at blive etableret i det danske dressurmiljø.
Den internationale efterspørgsel efter danske dressurheste er et sundhedstegn for avlen. Det viser, at det arbejde, generationer af danske opdrættere har lagt i genetik og kvalitet, bliver bemærket langt uden for landets grænser. Men det rejser samtidig et spørgsmål, som både den enkelte opdrætter og den enkelte hesteejer bør forholde sig til: hvis grundlaget (altså antallet af hopper, der rent faktisk bliver bedækket herhjemme) fortsætter med at skrumpe, hvor mange gode heste er der så tilbage til den næste generation af danske ryttere?