10 gode grunde til at date en hestepige
Læs mere →
En ny hest i stalden betyder ofte også en ny hest på folden. For os kan det virke enkelt at åbne lågen og lade den nye hest møde sine kommende foldkammerater, men for hestene betyder det, at en allerede etableret social gruppe ændrer sig.
Heste er sociale dyr, og kontakt med artsfæller er en vigtig del af deres naturlige adfærd. Samtidig kan introduktionen af en ukendt hest give anledning til flere konfrontationer i den første periode.
Det betyder ikke, at man bør undgå floklivet. Men måden, den nye hest introduceres på, kan have betydning for, hvor roligt de første møder forløber.
Når heste har gået sammen gennem længere tid, har de opbygget sociale relationer til hinanden. Når en ny hest kommer til, ændres gruppens sammensætning, og hestene skal forholde sig til et nyt individ.
Derfor er det normalt at se mere aktivitet og flere interaktioner i forbindelse med en sammenlukning.
Det kan blandt andet være jagt, bid eller spark. Det kan se voldsomt ud, men mange af hestenes advarende signaler og markeringer over for hinanden ender uden egentlig fysisk kontakt.
I et studie af 66 heste var mere end 80 procent af de registrerede aggressive interaktioner eksempelvis adfærd uden fysisk kontakt.
Det ændrer naturligvis ikke på, at der er risiko for skader, og derfor bør introduktionen planlægges med omtanke.
En mulighed er at lade den nye hest få kontakt med de øvrige heste, inden den lukkes direkte ind i gruppen.
Det kan eksempelvis ske på nabofolde, hvor hestene kan se og orientere sig mod hinanden uden straks at skulle dele det samme areal.
Der er forskningsmæssigt belæg for, at en form for forudgående kontakt kan have en effekt. I et studie med unge heste undersøgte forskere, om heste, der først havde haft kontakt som naboer, reagerede anderledes, når de efterfølgende blev lukket sammen.
Resultaterne tydede på, at forudgående kontakt kunne reducere aggression med fysisk kontakt og dermed potentielt mindske risikoen for skader.
Det betyder ikke, at al uro kan eller bør fjernes. Hestene skal stadig lære hinanden at kende og etablere deres indbyrdes relationer.
Selve folden spiller også en vigtig rolle.
En ny hest skal have mulighed for at bevæge sig væk fra de andre. På en lille fold eller i et hjørne, hvor hesten kan blive trængt, bliver mulighederne for at skabe afstand begrænsede.
Forskning i gruppehold af heste har fundet en sammenhæng mellem mindre plads og flere aggressive interaktioner. Det understreger, at plads ikke bare handler om foldens størrelse generelt, men også om hestenes mulighed for at undgå konflikter.
Vælg derfor så vidt muligt en fold med god plads og uden områder, hvor en hest let kan blive fanget mellem andre heste og hegnet.
Konflikter kan også opstå omkring ressourcer.
Hvis der gives grovfoder på folden, bør det fordeles, så én eller få heste ikke kan kontrollere adgangen til det hele. Der bør være tilstrækkeligt med foderpladser og afstand mellem dem til, at en hest kan trække sig fra en anden uden samtidig at miste muligheden for at æde.
Det samme gælder adgang til vand og læ.
Det er særligt vigtigt i den første tid, hvor den nye hest endnu ikke har etablerede relationer til de andre og kan blive flyttet væk fra en ressource.
Man hører ofte rådet om først at sætte den nye hest sammen med én rolig hest og derefter gradvist udvide gruppen.
Det kan være en brugbar strategi i nogle besætninger, men det er ikke en universel regel.
Hestenes tidligere sociale erfaringer, temperament, gruppens sammensætning, pladsforholdene og management omkring folden spiller alle ind. Forskningen viser eksempelvis ikke, at det alene er hestenes køn, der afgør, hvor fredeligt en gruppe fungerer.
Et studie af hopper, vallakker og blandede grupper fandt ingen signifikant forskel i hverken aggression eller skader mellem de forskellige gruppesammensætninger. Forskerne pegede i stedet på blandt andet social erfaring, fodringsmanagement og plads som vigtige faktorer.
Det giver derfor mere mening at se på de konkrete heste end automatisk at antage, at eksempelvis hopper og vallakker ikke kan gå godt sammen.
Når hestene endelig lukkes sammen, kan det være fristende at gribe ind, så snart en hest lægger ørerne tilbage eller sender en anden væk.
Men en vis mængde social kommunikation er forventelig.
Heste bruger blandt andet kropsholdning, ansigtsudtryk og bevægelse til at kommunikere og regulere afstanden til hinanden. En hest kan eksempelvis lægge ørerne tilbage eller sende en anden hest væk, uden at situationen udvikler sig til fysisk kontakt.
Ikke enhver uoverensstemmelse er derfor en situation, mennesker behøver at afbryde.
Det er samtidig vigtigt at observere flokken. Ved vedvarende eller voldsom aggression, hvor en hest gentagne gange bliver jagtet, ikke kan komme væk eller afskæres fra foder og vand, bør situationen vurderes på ny.
En vellykket introduktion er ikke nødvendigvis overstået, fordi der er ro på folden efter den første time.
World Horse Welfare anbefaler, at man regner med mindst et par uger, hvor den nye hest får mulighed for at falde til. De første aggressive interaktioner vil ofte aftage i løbet af de første dage eller uger, men det kan tage flere måneder, før relationerne i den nye gruppe er blevet stabile.
Derfor kan det også være en fordel at undgå unødvendige ændringer i gruppens sammensætning kort tid efter introduktionen.
Stabile grupper er generelt forbundet med færre sociale forstyrrelser end grupper, hvor heste ofte kommer og går.
Der findes ikke én metode, der garanterer en problemfri sammenlukning.
En socialt erfaren hest, der er vant til forskellige flokke, kan reagere helt anderledes end en hest, der gennem længere tid har været holdt alene. Gruppens øvrige heste, foldens størrelse og indretning samt konkurrencen om ressourcer har også betydning.
Det vigtigste er derfor at skabe forhold, hvor hestene har mulighed for at kommunikere uden samtidig at blive presset unødigt tæt sammen.
Giv dem mulighed for at lære hinanden at kende på afstand, sørg for god plads og tilstrækkelige ressourcer, og hold øje med, hvordan alle hestene fungerer i gruppen – også efter den første uro har lagt sig.
For målet er ikke nødvendigvis en introduktion helt uden konflikter. Målet er en flok, hvor alle heste med tiden kan bevæge sig, hvile, æde og have social kontakt under trygge forhold.
Hartmann, E., Christensen, J.W. & Keeling, L.J. (2009): Social interactions of unfamiliar horses during paired encounters: Effect of pre-exposure on aggression level and so risk of injury. Applied Animal Behaviour Science, 121, 214–221.
Jørgensen, G.H.M., Borsheim, L., Mejdell, C.M., Søndergaard, E. & Bøe, K.E. (2009): Grouping horses according to gender – Effects on aggression, spacing and injuries. Applied Animal Behaviour Science, 120, 94–99.
Hartmann, E., Søndergaard, E. & Keeling, L.J. (2012): Keeping horses in groups: A review. Applied Animal Behaviour Science, 136.
Fureix, C., Bourjade, M., Henry, S., Sankey, C. & Hausberger, M. (2012): Exploring aggression regulation in managed groups of horses Equus caballus. Applied Animal Behaviour Science, 138.
World Horse Welfare (2026): Introducing a new horse to a herd. Faglig vejledning udarbejdet af World Horse Welfares Research and Education Team og eksternt fagfællebedømt af Dr. Gemma Pearson.