
Der er en helt bestemt følelse, der rammer rigtig mange af os lige nu. Sommeren har været løs i det: ferie, ture i skoven, en uge hvor hesten bare gik på fold, og en ridebane der har stået tom oftere end den plejer. Nu er efterårssæsonen på vej, og spørgsmålet melder sig helt af sig selv: hvor begynder jeg egentlig? Den gode nyhed er, at du ikke skal starte forfra. Du skal bare starte det rigtige sted.
Vi hører det i stalden hvert eneste år på præcis denne tid. Sommeren har haft sin egen rytme, og den har været god. Men et sted mellem den sidste skovtur og den første rigtige plan for efteråret opstår der en slags tomgang. Nogle kaster sig ud i et fuldt program fra dag ét og opdager en uge senere, at hesten er øm, og at de selv er trætte. Andre udskyder det, indtil det pludselig er blevet november. Der findes en tredje vej, og den er både roligere og mere effektiv.
Først det vigtigste: en sommer med løs ridning og masser af foldtid er ikke et tab. Det ligger faktisk tæt på det, man i træningssammenhæng kalder aktiv restitution. Hesten har bevæget sig frit, gået i varieret terræn, skridtet rundt i mange timer om dagen og haft fri fra et fast program. Småting har fået lov at hele.
Det, du typisk har mistet, er ikke hestens grundform. Det er skarpheden. Reaktionen på benene, samlingen, udholdenheden i de sidste ti minutter af en træning – og for de fleste af os også vores egen kondition og vores rutine. Det er nemmere at bygge op igen, end du tror, hvis du gør det i den rigtige rækkefølge.
Her er den faglige pointe, hele artiklen hviler på: hestens krop tilpasser sig træning i to forskellige tempi. Kredsløb og muskler reagerer forholdsvis hurtigt. Sener, ledbånd, led og knogler er langsommere om at følge med. Derfor kan en hest føles i fin form et godt stykke tid, før dens bindevæv rent faktisk er klar til belastningen. Og det er præcis i det hul, de fleste overbelastningsskader opstår.
HästSverige, som Sveriges Lantbruksuniversitet og Statens Veterinärmedicinska Anstalt står bag, formulerer princippet enkelt: et varieret arbejde på varieret underlag er afgørende for, at hesten holder gennem mange år. Og for den unge hest, der er under opbygning, betyder det særligt meget, at stigningstakten ikke er for høj.
Oversat til september: giv de langsomme væv et forspring, før du beder om det hurtige.
Det her er ikke et program, du skal følge slavisk. Det er en ramme, du kan skrue op eller ned for alt efter, hvor løs sommeren har været, og hvor gammel og trænet hesten er.
Læg tre til fire ture ind, hvor I skridter i et godt stykke tid – gerne ude, gerne lige ud, gerne på fast underlag som markvej eller grusvej. Skridt på hårdt, plant underlag er noget af det bedste, du kan give ben og sener i en opbygningsfase, og det er samtidig den bedste undskyldning for at komme ud i det sensommerlys, der lige nu er på sit smukkeste. Hold hesten i et fremadsøgende, taktfast skridt. Ingen samling, ingen øvelser.
Nu lægger du trav ind, men i små portioner med skridt imellem. To til tre travintervaller på nogle få minutter er rigeligt til at begynde med, og du udvider dem hen over ugen. Bliv ude, hvis du kan. Bakker i skridt og rolig trav gør mere for bagparten end en time på volte.
Her må du gerne begynde at bede om noget. Overgange, store buede linjer, lidt bøjning til begge sider, måske et par korte galopstræk. Hold træningerne korte og lad hesten strække frem og ned mellem hver serie. Målet i denne uge er ikke kvalitet i øvelserne. Det er, at hesten begynder at bruge kroppen aktivt igen.
Nu kan du lægge et program: to til tre træninger med indhold, en tur ud, en fridag eller en dag med jordarbejde. Og her skal du så gøre det, der er sværest af alt – lade være med at hente det hele hjem på én gang. Efterårssæsonen er lang.
En hest, der har gået en halv sommer på fold, ser sjældent ud, som den gjorde i maj. Nogle har fået mere mave og mindre rygmuskulatur, andre har tabt sig. Begge dele betyder, at sadlen kan sidde anderledes, end den gjorde før ferien. Få den tjekket, inden du bygger op – ikke bagefter, når hesten er begyndt at reagere.
Samme tur gælder beslagsmeden, hvis intervallet er skredet hen over sommeren, og tandeftersynet, hvis det er ved at være tid. Det er kedeligt papirarbejde af den slags, der forhindrer tre uger med spørgsmålstegn senere på efteråret.
Du behøver ikke pulsmåler for at vurdere det. Kig efter det her:
1. Hesten er tilbage i roligt åndedræt kort tid efter, at I er holdt op med at arbejde. 2. Den møder dig frisk og villig dagen efter en træning – ikke stiv, ikke sur i boksen. 3. Der er ingen varme, hævelse eller ømhed i benene, når du mærker dem efter. 4. Den holder takten selv i de sidste minutter af arbejdet i stedet for at falde fra hinanden. 5. Du selv har overskud til at ride igen i morgen.
Er alle fem på plads, må du gerne lægge lidt på. Halter én af dem, så bliv en uge længere, hvor du er.
1. At starte med intensitet i stedet for varighed. Lange, rolige ture bygger fundamentet. Korte, hårde træninger bygger skader. 2. At måle sig med, hvor man var i juni. Kroppen husker ikke sidste sæson, den husker sidste uge. 3. At blive inden døre hele september. Varieret underlag er en del af træningen, ikke en pause fra den. 4. At springe fridagene over, fordi man føler sig bagud. Tilpasningen sker i restitutionen, ikke i arbejdet. 5. At sætte en stævnedato først og bygge programmet baglæns derfra. Byg formen først, vælg datoen bagefter.
Ring til dyrlægen, hvis du finder varme eller hævelse i et ben, hvis hesten er uvillig på en måde den ikke plejer, eller hvis den taber taktfasthed under opbygningen. Det er langt billigere at få undersøgt en fornemmelse i september end en skade i november.
Og overvej et par timer hos en underviser allerede i uge tre eller fire. Et sæt øjne udefra fanger de skævheder, der har sneget sig ind hen over sommeren, mens de stadig er små vaner og ikke etablerede mønstre.
Det fine ved den her tid på året er egentlig, at den giver dig lov til at begynde forfra uden at have gjort noget forkert. I har haft en hyggelig sommer sammen, og nu skal I have en god efterårssæson. Giv jer selv fire uger, hvor det eneste mål er at komme godt i gang – og nyd de skridtture undervejs. De er ikke spildtid. De er hele fundamentet.
Det afhænger helt af, hvor løs sommeren har været, og hvor gammel og trænet hesten er. Har den gået på fold og været redet lidt undervejs, kan fire ugers rolig opbygning være nok til, at I kan træne struktureret igen. Har den holdt helt fri i flere måneder, skal du regne med væsentligt længere tid – og gerne en snak med din dyrlæge om planen.
Start ude, hvis du har muligheden. Skridt og rolig trav på fast, plant underlag som markvej eller grusvej er noget af det bedste, du kan give ben og sener i en opbygningsfase, og terrænet træner balancen samtidig. Ridehuset kommer på banen igen, når du begynder at arbejde med øvelser og form.
Du kan forkorte den, men lad være med at droppe den. Muskler og kredsløb reagerer hurtigere på træning end sener, ledbånd og knogler gør, og en hest kan derfor føles klar, længe før bindevævet er det. En kort uge med rolige, lange skridtture er billig forsikring.
Tre til fire dage med arbejde er et fornuftigt udgangspunkt for de fleste hobbyryttere, og hellere fire korte end to lange. Hold fast i fridagene undervejs – tilpasningen i kroppen sker i restitutionen, ikke i selve arbejdet.