Test en ikke-hesteperson: Hvor mange af de her hesteord kan de?
Læs mere →
Træning gør hesten stærkere – men det er i pauserne mellem træningspassene, kroppen får mulighed for at restituere og tilpasse sig belastningen. Fridage er derfor ikke spildte dage, men en vigtig del af en gennemtænkt træningsplan.
Det kan være fristende at tænke, at mere træning automatisk giver en stærkere og bedre hest. Men kroppen har brug for tid til at komme sig efter fysisk arbejde.
Under træning udfordres muskler, kredsløb og energidepoter. Efterfølgende går kroppen i gang med at genoprette balancen og tilpasse sig den belastning, den netop har været udsat for. Det er denne kombination af belastning og restitution, der over tid kan føre til bedre kondition og fysisk kapacitet. Forskning i hestens skeletmuskulatur viser netop, at træning igangsætter både umiddelbare og forsinkede processer i musklerne, som fortsætter i timerne efter selve træningspasset.
Efter intensiv eller længerevarende træning kan hestens energilagre være reducerede.
Muskelglykogen er en vigtig energikilde under arbejde, og hos heste genopbygges disse lagre relativt langsomt sammenlignet med blandt andet mennesker. En forskningsgennemgang beskriver, at glykogensyntesen hos heste foregår to til tre gange langsommere end hos mennesker.
Merck Veterinary Manual anbefaler derfor mindst omkring 48 timers restitution efter hård eller langvarig træning, hvis muskelglykogenet er blevet væsentligt reduceret.
Det betyder ikke, at alle heste skal stå stille i to døgn efter enhver ridetur. En afslappet dressurtræning og et krævende terræn- eller konditionspas belaster selvfølgelig ikke kroppen på samme måde.
Pointen er, at dagens belastning bør have betydning for morgendagens plan.
Restitution er heller ikke nødvendigvis lig med fuldstændig stilstand.
For mange heste kan en restitutionsdag bestå af foldtid, fri bevægelse, en rolig skridttur eller måske en kort gåtur fra jorden.
Efter hård træning kan let bevægelse endda være relevant. Studier af nedkøling efter intensivt arbejde har vist, at aktiv restitution i form af let bevægelse kan påvirke blandt andet fjernelsen af laktat positivt sammenlignet med passiv hvile.
Så “fri” kan sagtens betyde:
Det vigtige er, at belastningen er markant lavere end den træning, hesten skal restituere fra.
For lidt træning giver naturligvis ikke den ønskede udvikling. Men for stor belastning over længere tid uden tilstrækkelig restitution kan være mindst lige så uhensigtsmæssigt.
I et længere træningsstudie med travheste førte meget høj træningsbelastning efter måneder til tegn på overtræning og reduceret præstation. Forskerne fandt samtidig tegn på, at der kan være en øvre grænse for, hvor meget ekstra træningsbelastning kroppen kan omsætte til yderligere fysisk tilpasning.
Andre studier af hestens muskulatur understreger ligeledes, at restitution er nødvendig efter træning, og at manglende restitution over tid kan bidrage til overbelastning og påvirke både præstation og velfærd.
Det er altså ikke nødvendigvis hesten, der trænes flest dage, som udvikler sig bedst.
Det er hesten, hvor træning og restitution passer sammen.
Her findes der ikke ét korrekt tal.
Behovet afhænger blandt andet af:
En rutineret hest i moderat arbejde kan måske have flere aktive dage i træk, mens en ung hest, en utrænet hest eller en hest efter et hårdt træningspas kan have brug for mere restitution.
Selv planlagte perioder med reduceret træningsbelastning kan indgå i konditioneringen. Et studie, hvor heste fik en uge med reduceret belastning efter hver anden træningsuge, viste, at konditionen fortsat kunne udvikle sig under programmet.
En træningsplan bør derfor ikke kun være en kalender.
Hvis hesten en dag føles usædvanligt træt, stiv eller mindre villig til at arbejde, kan det være værd at overveje, hvad den har lavet dagene før.
En ekstra restitutionsdag er sjældent det, der ødelægger en træningsplan.
Nogle gange kan det faktisk være det, der gør næste træningspas bedre.
For fremskridt sker ikke kun, mens du sidder i sadlen.
Noget af det vigtigste arbejde foregår, når hesten får tid til at komme sig bagefter.
McGivney, B. A. et al. – Transcriptional adaptations following exercise in Thoroughbred horse skeletal muscle highlights molecular mechanisms that lead to muscle hypertrophy. BMC Genomics.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2812474/
Waller, A. P. & Lindinger, M. I. – Nutritional aspects of post exercise skeletal muscle glycogen synthesis in horses: a comparative review. Equine Veterinary Journal.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20486986/
Merck Veterinary Manual – Fatigue and Exercise in Horses
https://www.merckvetmanual.com/horse-owners/metabolic-disorders-of-horses/fatigue-and-exercise-in-horses
Bruin, G. et al. – Skeletal muscle adaptations to prolonged training, overtraining and detraining in horses. Pflügers Archiv.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9644221/
Mach, N. et al. – Skeletal muscle transcriptome profiles related to different training intensities and detraining in Standardbred horses: A search for overtraining biomarkers. The Veterinary Journal.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23672815/
Effect of Recovery Periods during Conditioning of Horses on Fitness Parameters. Journal of Equine Veterinary Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0737080611003558
Effects of cooldown methods and durations on equine physiological traits following high-intensity exercise. Livestock Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141311003192