Monté forklaret: travløb uden sulky – DM i Skive 13. september
Læs mere →
Overgange ser måske simple ud, men de stiller krav til både balance, koordination, reaktionsevne og rytme. Fra skridt–trav til galop–skridt og små temposkift inden for samme gangart kan overgange bruges på næsten alle niveauer – og de kan fortælle overraskende meget om kvaliteten af resten af træningen.
En god overgang er være overstået på få sekunder.
Alligevel skal hesten nå at forstå hjælpen, ændre sit bevægelsesmønster, bevare balancen og organisere kroppen ind i en ny gangart eller et nyt tempo.
Det er måske netop derfor, overgange er så værdifulde.
Skridt–trav og trav–skridt kan lyde som begynderøvelser, men de er langt fra kun relevante for den urutinerede hest.
Prøv at lægge mærke til, hvad der egentlig sker:
Reagerer hesten med det samme på hjælpen? Bevarer den rytmen? Falder den frem på forparten i den nedadgående overgang? Skal du bruge mere hånd, end du ønsker? Eller kan den gå fra én gangart til den næste uden at miste ro og balance?
Forskning i skridt–trav-overgange viser, at selve overgangen er en reel biomekanisk omorganisering af bevægelsen – ikke blot et temposkift. Et studie af dressurheste fandt desuden, at mere veltrænede heste oftere udførte overgangen direkte uden ekstra, uregelmæssige mellemtrin.
Derfor kan selv en simpel trav–skridt-overgang være et godt pejlemærke for, hvor velorganiseret hesten er den dag.
En god opadgående overgang handler ikke om, at hesten løber sig ind i næste gangart.
Fra skridt til trav skal den reagere fremad på hjælpen, og fra trav til galop skal kroppen skifte fra travens symmetriske bevægelsesmønster til galoppens asymmetriske rytme.
Biomekaniske studier af trav–galop-overgange viser, at denne ændring sker gennem en koordineret serie af bevægelser i både for- og bagben og omkring hestens tyngdepunkt. Selve overgangen strækker sig over flere skridt, før galoppen er fuldt etableret.
Det giver god mening at tænke mere på kvaliteten af de første galopspring end på bare at få galoppen.
Hvis hesten løber hurtigere og hurtigere i trav først, er det måske netop overgangens forberedelse, der bør trænes.
Trav–skridt, galop–trav og især galop–skridt kan føles sværere, fordi hesten skal reducere tempoet uden bare at falde fremad.
Her bliver rytterens forberedelse vigtig.
Et nyere svensk-norsk studie fra 2025 undersøgte netop ryttere og heste under skridt–trav-overgange. Undervisning med mere fokus på forberedelse før overgangene var forbundet med lavere maksimal tøjlespænding før og under de nedadgående overgange. Det understreger værdien af at organisere hesten før selve skiftet i stedet for først at reagere, når balancen allerede er mistet.
Det er derfor en god øvelse at spørge sig selv:
Kan jeg forberede overgangen tidligere og gøre selve hjælpen mindre?
Man behøver heller ikke skifte gangart for at træne princippet.
Den halve parade bruges netop til at forberede hesten på ændringer i tempo, balance og bevægelse. FEI beskriver den som en næsten samtidig koordineret hjælp fra sæde, ben og hånd, der skal øge hestens opmærksomhed og forbedre balancen før blandt andet overgange.
Det kan eksempelvis være:
På den måde bliver hesten hele tiden bedt om små justeringer uden nødvendigvis at skifte gangart.
Overgange bliver ofte omtalt som styrketræning – og det giver intuitivt mening, fordi hesten gentagne gange skal ændre kraftudvikling, tempo og kropsorganisation.
Men det er værd at være præcis: Der findes langt mere forskning i biomekanikken under overgange end i, om et bestemt antal overgange direkte giver en målbar stigning i muskelstyrke.
Alligevel kan de bruges som en del af progressiv træning, hvor hesten gradvist bliver bedre til at bevare balancen, reagere på små hjælpere og håndtere mere krævende skift. De mere avancerede overgange – eksempelvis galop–skridt og skridt–galop – stiller også større krav til kontrol og evnen til hurtigt at organisere kroppen.
Så tænk ikke nødvendigvis:
“Jeg skal lave 30 overgange for at styrke bagparten.”
Tænk snarere:
“Kan hesten udføre fem gode overgange med bedre balance end i sidste uge?”
Det behøver ikke blive avanceret.
Du kan eksempelvis bygge et træningspas op sådan:
Start med skridt–parade–skridt og skridt–trav.
Gå videre til trav–skridt–trav med kort tid imellem.
Tilføj trav–galop og galop–trav.
Arbejd derefter med små temposkift inden for trav og galop.
For den mere uddannede hest kan du senere arbejde med skridt–galop, galop–skridt og tydeligere forskelle mellem samlet, arbejds- og mere fremadgående tempo.
Det vigtigste er ikke, hvor mange overgange du når.
Det er, om de bliver bedre.
Overgange kræver ingen særlige redskaber, bomme eller ny træningsbane.
De kan rides på banen, i ridehuset, på en grusvej eller på en god skovtur.
Og de giver rytteren noget meget værdifuldt tilbage: et øjeblikkeligt svar på, hvor godt kommunikationen fungerer.
Hvis en lille hjælp fører til en rolig, præcis overgang, hvor hesten bevarer rytme og balance, er der sandsynligvis meget andet i træningen, der også fungerer.
Og hvis overgangen bliver tung, forhastet eller kræver mere hjælp end ønsket?
Så har du ikke nødvendigvis fundet et problem.
Du har fundet noget at træne på.
Byström, A. et al. (2025). The impact of teaching approach on horse and rider biomechanics during riding lessons. Heliyon.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11791127/
Egenvall, A. et al. (2019). Rein Tension in Transitions and Halts during Equestrian Dressage Training. Animals.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6827353/
Nauwelaerts, S., Aerts, P. & Clayton, H. M. (2013). Spatio-temporal gait characteristics during transitions from trot to canter in horses. Zoology.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23810157/
Nauwelaerts, S. et al. (2013). Stride to stride variability in joint angle profiles during transitions from trot to canter in horses. The Veterinary Journal.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24314716/
Argue, C. K. & Clayton, H. M. (1993). A preliminary study of transitions between the walk and trot in dressage horses. Acta Anatomica.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8470463/
FEI – Dressage Judging Manual, 2024: Half halts and transitions.
https://inside.fei.org/system/files/FEI%20Dressage%20Judging%20Manual%20-%20Effective%201%20January%202024.pdf
FEI – Dressage Judging Manual, 2025.
https://inside.fei.org/sites/default/files/FEI%20Dressage%20Judging%20Manual%20-%20Effective%201%20January%202025.pdf