Monté forklaret: travløb uden sulky – DM i Skive 13. september
Læs mere →
Søndag den 13. september har Skive Trav DM for monté på programmet, og her er det ikke sulkyen, der stjæler billedet. I monté sidder rytteren direkte på travhestens ryg, typisk over 2.000 meter, med krav om mindst 65 kilo på vægten og ét ufravigeligt vilkår: hesten skal trave. Det er travsportens mest adrenalinfyldte hjørne – og en disciplin, de fleste danske hestefolk kender navnet på uden at kende reglerne.
De fleste af os har set travløb på afstand. Sulkyen, hjelmen, seletøjet og den karakteristiske to-taktsrytme. Men monté ser anderledes ud, allerede inden feltet er samlet. Her er der ingen vogn. Der er en sadel, en rytter i sikkerhedsvest og en travhest, der skal holde traven i høj fart med vægt på ryggen i stedet for i skaglerne.
Monté, eller travløb, er den samme sport med samme heste og samme baner. Forskellen er, hvor rytteren befinder sig. Ifølge Dansk Hestevæddeløb er monté en disciplin, hvor rytteren sidder på ryggen af den travende hest, og disciplinen køres på otte af landets ni væddeløbsbaner.
Distancerne følger travsporten i øvrigt: fra sprinterløb på op til 1.600 meter til lange styrketure på op til 3.000 meter, med 2.000 meter som normaldistancen. Det er altså ikke en opvisning. Det er et rigtigt væddeløb, hvor det bare er rytterens balance og ikke sulkyens hjul, der skal følge med.
Hvis du kun skal forstå én ting om monté, er det denne: hesten skal trave. Galopperer den gentagne gange i løbet, bliver den diskvalificeret. Det lyder simpelt, men det er hele sportens omdrejningspunkt.
Tænk på, hvordan din egen hest opfører sig, når tempoet i traven bliver højt nok. På et tidspunkt vil de fleste heste hellere springe i galop, fordi det føles nemmere. En travhest er avlet og trænet til at blive i traven langt forbi det punkt – men presset er der stadig, og i et felt med heste på begge sider er fristelsen større. Montérytterens fornemmeste opgave er at holde hesten samlet i traven, når alt i situationen trækker den den anden vej.
Vægt betyder noget i monté på en måde, den ikke gør i almindelige travløb. Rytteren skal veje mindst 65 kilo inklusive sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. Kommer man under, koster det ekvipagen løbet. Derfor bliver rytterne vejet igen efter målstregen – det kaldes tilbagevejning.
Sikkerhedsvesten står der ikke tilfældigt. En montérytter har ikke en sulky mellem sig og banen, men sidder på en hest i fuld fart i et tæt felt. Det er også derfor, adgangen er reguleret: montéryttere skal have montélicens og være mellem 16 og 70 år, og hestene skal være ældre end de yngste travårgange, der ellers må starte. Det er ikke en disciplin, man bare lige prøver af.
Det første anerkendte montéløb i Danmark blev redet i Skive i 1997, og Dansk Montéforening kom til i 2000. Der er altså en vis logik i, at DM for montéryttere lander på Skive Trav – ifølge banens løbskalender som en del af Sommertrav søndag den 13. september med første løb 13.45.
Ved et DM for montéryttere er det rytteren og ikke hesten, der er i fokus. Det er præstationen på tværs af flere løb og forskellige heste, der afgør titlen.
Du skal ikke ud og ride monté for at få noget ud af at se det. Det, der bliver tydeligt fra tribunen, er tre ting, som enhver rideklubrytter kender fra sin egen hverdag i en mildere udgave.
1. Balance frem for hånd. Montérytteren kan ikke hive sig fast. Sidder man ikke i balance, går det ud over hesten med det samme. 2. Traven har flere gear, end vi bruger. De fleste af os arbejder inden for et ret smalt tempointerval. Monté viser, hvor meget rummelighed der faktisk er i gangarten. 3. Ro smitter. De ryttere, der ser mest afslappede ud i overkroppen, er som regel også dem, hvis heste bliver længst i traven.
Det er ikke tilfældigt, at vi bliver klogere af at se på discipliner, der ikke er vores egne. Man ser sin egen ridning tydeligere, når man ser den udefra. Og skal du alligevel bruge en søndag i september på at kigge på heste, er der værre steder at stå end ved rækværket i Skive, når feltet kommer ind på opløbet uden en eneste sulky i syne.
Monté, er et travløb hvor rytteren sidder på hestens ryg i stedet for i en sulky. Det er de samme heste og de samme baner som i almindeligt trav – forskellen er, at hesten bærer rytteren i stedet for at trække en vogn.
Nej. Hesten skal blive i traven. Galopperer den gentagne gange under løbet, bliver den diskvalificeret. Det er hele grundpræmissen i disciplinen og forklarer, hvorfor montéryttere arbejder så meget med balance og ro i overkroppen.
Mindst 65 kilo inklusive sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. Vejer ekvipagen mindre, tæller resultatet ikke. Derfor bliver rytterne vejet igen efter løbet i det, der kaldes tilbagevejning.
Det kræver montélicens, og rytteren skal være mellem 16 og 70 år. Licensen går gennem de anerkendte baner, og Dansk Montéforening er indgangen, hvis du vil vide mere om vejen dertil.