Ridning i regnvejr? Sådan plejer du bedst dit læderudstyr bagefter
Læs mere →
En flytning til ny stald kan være spændende for rytteren, men for hesten betyder det ofte nye omgivelser, nye rutiner, nye mennesker og måske også en helt ny flok. Med en rolig introduktion, genkendelige vaner og lidt ekstra opmærksomhed i starten kan du gøre overgangen mere tryg og skånsom.
Måske flytter du hesten til et opstaldningssted med ridehus inden vinteren. Måske har du fået nyt arbejde, skiftet træner eller fundet et sted, der passer bedre til både dig og hesten.
Uanset årsagen er en flytning en stor ændring set fra hestens perspektiv.
Ny stald, ny fold, nye heste, nye lyde, nyt foder og nye rutiner kan komme på én gang. Derfor kan lidt planlægning gøre overgangen væsentligt lettere.
Heste trives generelt med forudsigelighed, og British Horse Society anbefaler, at større ændringer i rutiner og fodring gennemføres gradvist, hvor det er muligt.
Hvis du kan, så tag derfor nogle af de gamle rutiner med til det nye sted.
Det kan være samme grovfoder i den første periode, samme fodringstidspunkter, samme dækkenrutine eller blot den samme måde, hesten plejer at blive håndteret på.
Skal foderet ændres, bør overgangen ske gradvist. BHS anbefaler generelt mindst 10-14 dage ved ændringer i foder og management, fordi hestens tarmsystem og mikroorganismer skal have tid til at tilpasse sig.
Det kan derfor være en god idé at tage noget af hestens nuværende grovfoder med ved flytningen, hvis det nye opstaldningssted bruger et andet.
Den nye stald er allerede en stor oplevelse.
Derfor behøver de første dage ikke samtidig byde på hård træning, nye øvelser og lange ture alene.
Lad hesten få mulighed for at lære stalden, folden og de nye rutiner at kende. En rolig gåtur på området, lidt håndgræsning eller et let træningspas kan være rigeligt.
Nogle heste falder hurtigt til. Andre har brug for længere tid.
Det vigtigste er at se på den enkelte hest frem for at beslutte på forhånd, at den “burde være normal igen” efter tre dage.
For mange heste er det ikke den nye boks, der er den største ændring.
Det er flokken.
Heste er sociale dyr, og dansk lovgivning tager også udgangspunkt i deres behov for kontakt med artsfæller.
Men introduktionen til nye heste bør ske med omtanke.
Forskning har vist, at heste, der først har mulighed for at se, lugte og kommunikere med en ukendt hest gennem en sikker adskillelse, kan vise mindre aggression, når de senere mødes frit.
Hvis forholdene tillader det, kan det derfor være en fordel, at den nye hest først står på nabofold eller på anden måde får mulighed for at lære de andre at kende uden direkte fysisk kontakt.
Når hestene lukkes sammen, bør der være god plads, og man skal især være opmærksom omkring begrænsede ressourcer som hø, vand og læ. For lidt plads omkring foder kan øge konfliktniveauet i en gruppe.
Lidt jagt, trusler og flytning af hinanden kan være en del af den første sociale afklaring. Men voldsom eller vedvarende aggression, hvor en hest ikke får adgang til foder, vand eller hvile, bør ikke bare accepteres som “de skal finde rangordenen”.
Læs mere: Ny hest i flokken – sådan giver du den en god introduktion
Flytningen kan ændre både fodring, aktivitet, foldtid og stressniveau på én gang.
Hold derfor øje med, om hesten:
Pludselige ændringer i foder og management kan blandt andet påvirke fordøjelsen, og derfor giver en gradvis overgang særlig god mening.
Læs også: Agria: Kolik fordobles, når hesten flytter fra fold til stald
Der findes ikke et bestemt antal dage.
Et godt tegn er, at hesten begynder at finde tilbage til sin normale adfærd.
Den spiser, drikker og hviler normalt. Den kan stå afslappet i boksen eller på folden, bevæger sig naturligt rundt og har fundet en plads i flokken uden konstant konflikt.
Under håndtering og ridning begynder den også at føles mere som sig selv igen.
Det betyder ikke, at den aldrig må kigge eller kalde. En ny stald er stadig ny.
Men hvis hesten efter længere tid fortsat virker konstant anspændt, taber sig, kalder meget, ikke hviler, udvikler gentagen uro eller ændrer adfærd markant, bør man undersøge, om management eller opstaldningsformen passer til den.
Ikke nødvendigvis.
Heste kan godt lære at håndtere nye omgivelser, og mange konkurrenceheste transporteres og overnatter regelmæssigt forskellige steder.
Men det betyder ikke, at hyppige flytninger er neutrale for alle heste.
Forskning viser, at ændringer i opstaldningsform og socialt miljø kan påvirke stressrelaterede fysiologiske mål hos heste. I et studie gav flytning fra gruppehold til individuel opstaldning tydeligere stressrelaterede ændringer end ændringer i selve gruppesammensætningen.
Hvor belastende en flytning bliver, afhænger derfor sandsynligvis meget af hesten og det, den flytter til.
En erfaren hest, der flyttes til gode forhold med fold, social kontakt og genkendelige rutiner, kan håndtere det ganske ukompliceret. For en mere sensitiv hest kan mange skift i flok, opstaldning og hverdag være væsentligt mere krævende.
Flytter hesten permanent til et nyt opstaldningssted i Danmark, er der også en praktisk detalje, som ikke må glemmes.
Hvis hesten skal opholde sig og overnatte på det nye sted i mere end 30 dage, skal flytningen registreres i CHR. Det er den ansvarlige for hesteholdet på det nye sted, der skal registrere flytningen, og det skal ske senest syv dage efter.
En flytning behøver ikke være dramatisk.
For nogle heste går der få dage, før de står og snorker i halmen, som om de altid har boet der. Andre skal bruge lidt længere tid på at lære de nye lyde, heste og rutiner at kende.
Det vigtigste er ikke at få hesten hurtigst muligt tilbage i “normal drift”.
Bevar det genkendelige, ændr foder og rutiner gradvist, giv den en fornuftig introduktion til flokken og hold lidt ekstra øje med den i starten.
Så får den de bedste muligheder for selv at opdage, at den nye stald også kan blive hjem.
Fødevarestyrelsen – Det skal du huske, når du flytter din hest
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/hobbydyr/det-skal-du-vide-naar-du-har-hest/flyt-hest
Fødevarestyrelsen – Identifikation og registrering af heste
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/autorisation-godkendelse-registrering-og-tilladelse/registrering-og-maerkning-af-dyr/dyrearter/heste
Fødevarestyrelsen – Heste: regler om dyrevelfærd og opstaldning
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfaerd/landbrugsdyr-og-heste/heste
British Horse Society – Changing Routine and Diet, opdateret 2026
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/health-care-management/horse-health/changing-routine-and-diet/
British Horse Society – Equine Care Plan, opdateret 2026
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/ownership-loaning/equine-care-plan/
Hartmann, E., Christensen, J. W. & Keeling, L. J. (2009). Social interactions of unfamiliar horses during paired encounters: Effect of pre-exposure on aggression level and so risk of injury. Applied Animal Behaviour Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0168159109002846
Pierard, M., McGreevy, P. & Geers, R. (2019). Effect of density and relative aggressiveness on agonistic and affiliative interactions in a newly formed group of horses. Journal of Veterinary Behavior.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1558787817301259
Hartmann, E. et al. – Keeping horses in groups: A review. Applied Animal Behaviour Science.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159111003091
Single housing but not changes in group composition causes stress-related immunomodulations in horses (2022).
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35976860/
Dansk Veterinærtidsskrift – Køretransport af raske heste og mulige komplikationer (2023)
https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2023/nr-6/koeretransport-af-raske-heste-og-mulige-komplikationer/